Advokat Aleksander Lind vurderer, at den bredere forståelse af krænkelser i forhold til menneskerettighedskonventionen vil give flere retssager i fremtiden.
Foto: PR/Mathias Løvgreen
Hvis en borger er af den opfattelse, at en myndighed har begået fejl eller forsømmelser, og borgeren har lidt et tab, har et erstatningskrav traditionelt været baseret på erstatningsansvarsloven.
Men en ny tendens ser ud til at ramme myndigheder i den måde, som borgere sagsøger dem på. Stadig flere advokater anbefaler nemlig deres klienter, f.eks. borgere, at søge erstatning fra myndigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
- Der er helt grundlæggende sket et skred i den måde, som borgere søger erstatning på, hvis de føler sig krænket eller har været udsat for umenneskelig behandling. Erstatningskrav efter EMRK har på visse områder vist sig som en lettere vej til at opnå erstatning, og det skal myndighederne forberede sig på.
Sådan lyder det fra Aleksander Lind, advokat hos Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten, der er kendt for at rådgive og føre retssager for de danske myndigheder. Han har indvilget i at forklare, hvad det får af konsekvenser, og hvad de danske myndigheder kan se frem til.
LEMPELIGERE KRAV
Sagen er, at erstatningsansvarsloven er en relativ svær vej for borgeren at gå. Borgeren skal f.eks. kunne påvise et økonomisk tab, eller at den skade, de symptomer eller lidelse, som vedkommende utvivlsomt har, med overvejende sandsynlighed er forårsaget af ”hændelsen” eller den ”manglende indgriben” fra den pågældende myndighed – altså at der er dokumentation for årsagssammenhæng.
Ligeledes skal det kunne bevises, at myndigheden har ageret ansvarspådragende i erstatningsretlig forstand ved at have handlet for langsomt eller klart fejlagtigt.
Men alt dette gælder ikke nødvendigvis, når der er rejst krav efter EMRK. Væk med culpa-vurdering og ind med objektivt ansvar, hvis der er statueret en krænkelse af borgerens rettigheder efter EMRK. I tilknytning til den skærpede ansvarsvurdering kan borgere fremsætte godtgørelseskrav som følge af et ikke-økonomisk tab - i størrelsesordenen 300.000 kroner.
- Der gælder altså ikke det samme strenge krav til årsagssammenhæng, pointerer Aleksander Lind.
Hvis domstolen vurderer, at en borgers rettigheder er blevet krænket, ja så taber myndigheden som udgangspunkt sagen.
AFGØRENDE KRÆNKELSE
En højesteretsdom fra 2021 om tvangsfiksering i psykiatrien viser princippet. Højesteret fandt, at tvangsfikseringen opfyldte betingelserne i psykiatriloven, ligesom Retslægerådet vurderede, at det var lægeligt korrekt at tvangsfiksere borgeren i den pågældende periode.
Men sammenfattende fandt Højesteret dog, at borgerens rettigheder efter EMRK var blevet krænket, og borgeren fik tilkendt en godtgørelse på 250.000 kroner.
Nøgleordet er objektivt ansvar. Det vil sige, at det juridiske slagsmål ikke går på,OM der kan bevises ansvarspådragende adfærd, men OM borgeren har været ud sat for en krænkelse.
- Hvis domstolen vurderer, at en borgers rettigheder er blevet krænket, ja så taber myndigheden som udgangspunkt sagen og skal betale erstatning, siger Aleksander Lind.
Og her er det vigtigt at pointere, at krænkelse af borger- og menneskerettigheder ikke alene handler om tortur og andet i den boldgade.
Forståelsen er bredere, og ud fra praksis kan man sige, at der kan være tale om en krænkelse, såfremt ”en behandling” har medført intens fysisk eller psykisk lidelse hos offeret, og at behandlingen er nedværdigende, hvis den har medført en følelse af frygt, angst eller mindreværd, som var egnet til at ydmyge eller nedbryde vedkommende.
De første sager med afsæt i EMRK, som myndigheder har tabt, har bl.a. om handlet anbringelse af omsorgssvigtede børn og ansvar for manglende indgriben over for krænkelser af børn, magtanvendelse og uberettiget psykiatritvang.
FLERE RETSSAGER I FREMTIDEN
Men tendensen er, at der nu også fremsættes sager med krav efter EMRK inden for en række andre områder, f.eks. er der varslet krav i sager om svigt på en kostskole og i sager om mobning.
Og den tendens vil formentlig også brede sig til flere områder, forudser Aleksander Lind. Det kan være i sager om seksuelle krænkelser, chikane og mobning på arbejdspladsen. Ligesom visse advokater også kan have blikket rettet mod jobcentrene på grund af historierne om langstrakte ressourceforløb og jobafprøvninger med endog meget syge borgere.
- Myndighederne bør være meget opmærksomme på udviklingen, fordi den bredere forståelse af krænkelser i forhold til menneskerettighedskonventionen helt oplagt vil give retssager på flere områder, slutter Aleksander Lind.
Aleksander Linds råd til kommuner og regioner
■ En myndighed har en positiv forpligtigelse i forhold til krænkelser. Dvs. at den aktivt skal sikre sig, at der ikke sker krænkelser.
■ I forhold til EMRK og den positive forpligtigelse vil princippet være: ”Gør hellere for meget end for lidt”.
■ Opmærksomhed på, at myndigheder har en skærpet forpligtigelse over for børn/unge og svage borgere.
■ Ledelse og jurister skal orientere sig mod praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ikke kun de nationale regler.
■ Sagsbehandlere skal være omhyggelige med notat- og journaliseringspligt for i en evt. retssag at kunne påvise, at myndigheden aktivt har forsøgt at beskytte sine borgere mod krænkelser.
Aleksander Lind har i øvrigt skrevet en artikel om kommuners ansvar for umenneskelig og vanærende behandling efter EMRK, artikel 3. Læs artiklen her: www.bit.ly/kammeradvokaten (Linket er udløbet pr 13/7 2022)
Juridiske begreber:
■ EMRK: Artikel 3 beskytter borgere mod f.eks. umenneskelig, vanærende og krænkende behandling. Artikel 13 (læst i sammenhæng med §26 i erstatningsansvarsloven) giver mulighed for kompensation/tort uden økonomisk tab.
■ Objektivt ansvar: Højesteret har slået fast, at i sager om brud på EMRK gælder et objektivt ansvar, altså at forsæt eller uagtsomhed ikke er nødvendige for at statuere et ansvar.
■ Positiv forpligtigelse: Myndigheder skal aktivt sikre, at krænkelser undgås.