Navn: Gitte Bergendorff Høstbo.
Alder: 58 år.
Ansat på: Herlev Kommunes Biblioteker.
Arbejder som: Kulturformidler.
Uddannelse: Laborant samt en bachelor i historie og antropologi.
Netværk: Med i HK Kommunals Biblioteksgruppe på Facebook.
Bor i: Slangerup.
Familie: Mand og tre sønner på 17, 27 og 31 år, svigerdatter samt barnebarn på 6 år.
Tillidshverv: Arbejdsmiljørepræsentant gennem mange år.
Fritidsinteresser: Slægtsforskning, underviser i det og holder foredrag om det. Redaktør af bladet “Slægt og stavn” og har desuden skrevet bogen “Forbrydernes ansigt”.
Mit arbejde: En stor del af min arbejdstid er på Biblioteket Kilden, som er vores filial og et kombi skole- og voksenbibliotek i det nordlige Herlev. Her har jeg biblioteksformidling, creative-workshops og snakke med børn og unge. For øje blikket har jeg fokus på FN’s verdensmål i projektet “Sammen om Verdensmålene”.
Mit arbejde handler i høj grad om bibliotekets værdier, bæredygtighed, dynamik, diversitet og fællesskab. Jeg har især fokus på fællesskab og bæredygtighed, som ofte kommer til udtryk gennem et arrangement. I mine workshops med børn arbejder vi f.eks. med at lave planeter, som vi bygger i papmaché. For voksne er det
f.eks. undervisning i slægtsforskning, sangaftener og min strikkecafé, hvor vi også arbejder med temaer. Pt. er vores tema “krop”, så vi er naturligvis ved at strikke en biblioteksansat! Jeg skriver også artikler til bibliotekets hjemmeside, ligesom jeg står for forskellige projekter – lige nu er det at arrangere Herlev Festuge, der i år har
fokus på bæredygtighed.
Det bedste ved mit arbejde: At jeg møder så mange dejlige borgere, børn såvel som voksne. F.eks. at mødes med en teenage-gruppe og snakke om de ting, som de har svært ved at tale med deres forældre om. Jeg elsker også at være vært på arrangementer og opleve borgernes glæde ved at deltage i dem. Mit job er så
alsidigt og afvekslende. Så er der selvfølgelig alle mine dejlige kolleger samt en ledelse, som er åben overfor mine “tossede” idéer.
Den største udfordring: Når man får en idé til en aktivitet, kan man godt blive lidt “svimmel” ved tanken om, hvordan den skal blive til virkelighed, og om nogen vil deltage i den. Men jeg har heldigvis lært at sige til mig selv, at “det nok skal gå”. Og det gør det jo også.
Mit vigtigste værktøj: Det er nok den kreativitet, der sidder i mit hoved og ikke mindst i mine hænder. Det kan handle om aktiviteterne med at sy, strikke, arbejde
med papmaché, kartoffeltryk, skrive historier eller kontakten til byens borgere.