Kommuner opfinder den dybe tallerken mange gange

Branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff, køber ikke præmissen om, at kompleks lovgivning ikke kan udliciteres.
Foto: PR/DI Sif Meincke

Er det korrekt forstået, at Dansk Industri (DI) mener, at hvis alle kommuner gør som de 10 bedste – nemlig at konkurrenceudsætte flere administrative opgaver, så kan de samlet set spare 550 millioner kroner?

Ja, vores vurdering er, at der er klare økonomiske potentialer, og det underbygges blandt andet af den rapport, som Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, red.) lavede for to år siden og som konkluderer, at for hver procent, der konkurrenceudsættes mere, vil gevinsten i gennemsnit være 12 kroner per borger. Og der har vi så tilladt os at skalere op via en anerkendt metode, så det gælder alle kommuner.

Men de 12 kroner er en gennemsnitsberegning. Vives rapport viser, at de største besparelser sker blandt de mindste kommuner. De store kommuner vil slet ikke opnå den besparelse. Så kan man bare gange op, som I gør?

Det er helt rigtigt, at Vive viser, at der er mest at hente hos de mindre kommuner. Det er naturligt, at når vi tager udgangspunkt i en gennemsnitsberegning, så vil nogle kommuner ligger højere og andre lavere mht. gevinsternes størrelsesorden. Men vores ærinde er mere at sætte fokus på potentialet i et øget samarbejde med private end at pege på et præcist beløb.

FORSKEL PÅ DRIFTSOPGAVER

Problemet er bare, at når DI og andre italesætter konto 6 og administration, så blander man æbler og pærer sammen. Konto 6 indeholder ikke bare klassisk administration, men også alt det der foregår på et rådhus, f.eks. kantinedrift, rengøring, bygningsdrift, rådhusbetjente og meget mere. Så fordi man kan spare noget på kantinedrift ved konkurrenceudsættelse – som tilfældigvis ligger på konto 6 - betyder det jo ikke, at man kan gøre det samme på de klassiske administrative opgaver.

Jeg er godt med på den skelnen, og jeg synes, at vi i DI er tydelige omkring det. Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale ved at konkurrenceudsætte alle de støttefunktioner, som findes på rådhuset – og så medgiver jeg, at det er sværere, når vi nærmer os den klassiske administration.

Men det er jo bare ikke sådan, det bliver læst og forstået.

Det er muligt, men når det er sagt, så er der stadig en række klart administrative opgaver, hvor private virksomheder og et øget privat samarbejde vil kunne sætte fart på digitalisering med powerapps og deres benhårde erfaringer med at omlægge arbejdsgange.

MÅSKE MERE CENTRAL STYRING

Jeres analyse nævner mange eksempler på samarbejder mellem kommuner og private, hvor man udvikler RPA-løsninger (Robotics Process Automation), chatbots og kunstigintelligens-løsninger. Der er min oplevelse, at kommunerne i den grad samarbejder og udvikler løsninger med eksterne partnere. Så hvad er problemet her?

Problemet er, at det ikke sker systematisk og hurtigt nok. Det er som om, at mange kommuner i deres projekter opfinder den dybe tallerken mange gange. Vi kunne godt tænke os, at de digitale løsninger skaleres op til hele landet og i et langt hurtigere tempo.

Så du siger, at der skal være en central styring på det. Er det hos Udbetaling Danmark (UDK), Digitaliseringsstyrelsen eller hvor?

Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men UDK er jo netop et godt eksempel på, at man har taget en portion klassisk administration og centraliseret og effektiviseret. Det er for mig en helt naturlig diskussion. Men vores målsætning er stadig den, at vi hurtigere skal skalere både best practice og digitale løsninger op. Og der kan det private hjælpe.

LØN KAN KOMME I SPIL IGEN

Men hvilke konkrete administrative opgaver ser du som oplagte til konkurrenceudsættelse?

Vi nævner f.eks. let borgerservice i vores op - læg. Det kan også være udvikling af chatbots, programmer til at klare aktindsigter, håndtering af fakturaer og refusioner via RPA-løsninger.

Så en gammel yndlingstraver som udlicitering af lønadministration er I gået uden om – her viser erfaringen jo også, at det var svært at høste gevinster.

Altså nogle kommuner har fastholdt at ud - licitere lønadministrationen, men jeg er enig i, at erfaringerne ikke var lige gode. Jeg vil dog gerne advare mod, at man så aldrig mere skal diskutere udlicitering af lønadministration bare fordi man én gang har haft uheldige erfaringer. Selvfølgelig kan man se på det igen.

Jeg tænker, at der hvor HK Kommunal bliver lidt træt, er når forslag og snak bliver så unuancerede og bare baserer sig på, at man har ganget nogle tal op og ikke ser konkret på, hvilke opgaver det reelt giver mening at konkurrenceudsætte. Mange tror, at administration og konto 6 groft sagt bare er at betale nogle regninger.

Det anerkender jeg, men jeg køber ikke præ - missen om, at bare fordi der f.eks. er tale om kompleks lovgivning, så skal man ikke røre ved det. Man kan sagtens bryde selv komplekse op - gaver ned i mindre dele, f.eks. IT-system, konsulentydelser, juraen eller forberedende sags - behandling. For os handler det om fordomsfrit at turde være nysgerrig på, om der er noget at hente ved et privat samarbejde. Det håber jeg også, at HK er.