Har du sagt godmorgen til kollegaen uden at få et svar?
Er han i dårligt humør fra morgenstunden? Taler han mere til de andre til frokosten? Spiser hun gulerødder ved computeren hele eftermiddagen? Eller kommer hun altid for sent til møder?
Klassiske eksempler på kollegaadfærd, som irriterer os. For hvorfor er hun sur på mig? Hvorfor fatter hun ikke, at det forstyrrer med de gulerødder? Og hvorfor respekterer han ikke min tid?
- Det er SÅ udbredt. Jeg vil næsten vove at påstå, at 95 % af os kender til at være irriteret på en kollega i en sådan grad, at det påvirker os, også når vi kommer hjem. Jeg kalder det følelsesforurening eller stemningsforurening. Det er en tilstand, der kan forurene din arbejdsdag og også din fritid, lyder det fra erhvervssociolog Rikke Østergaard, der er forfatter til bogen ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben”. En guide til, hvordan man stopper følelsesmæssig forurening på jobbet.
Det handler ikke altid om dig
Irritationen kan gå så vidt, at kollegaen er det sidste, du tænker på, inden du skal sove, og det første, når du vågner.
- Det er mere normalt, end man måske skulle tro, at vi tager vores dårlige forhold til en kollega med hjem i seng, lyder det fra Rikke Østergaard, der er specialiseret i arbejdsmiljø og mental sundhed.
Men det er ikke meningen, at han eller hun skal med dig hjem efter arbejde. For lader du det ske, rammer det andre i dit liv også.
- Din partner, din familie, når du er sammen med venner. Det fylder alt for meget, mener Rikke Østergaard.
Typisk starter det med en misforståelse. Du har ikke fået svar på dit ”godmorgen”. Eller du har fået et kortfattet svar på en henvendelse. Ting, der typisk skyldes, at kollegaen ikke har hørt dig, at vedkommende er stresset eller har haft en dårlig morgen.
- Men de årsager tænker vi stort set aldrig på. Vi mennesker har en tendens til at tro, at alting handler om os. Selv om det ofte handler om noget helt andet end os, lyder erhvervssociologens erfaring.
Det smitter
Det er alt det usagte, der får det til at gå galt, understreger Rikke Østergaard. For vi konfronterer sjældent kollegaen. Og dermed opdager han eller hun heller ikke, at de har stødt dig.
- De færreste af os er klar over, hvilke signaler vi udsender. Så når Preben ikke har hørt et godmorgen eller er kortfattet, bliver konklusionen, at Preben og jeg har et problem, siger Rikke Østergaard.
Men her stopper den desværre sjældent, uddyber hun:
- Nu går vi så i gang med at finde alle mulige tegn på, at Preben har et problem med mig. ”Der var da også noget ved frokosten”. For vi mennesker kan også godt lide at have ret, påpeger Rikke Østergaard. Ligesom vi også kan lide at blive bekræftet i, at vi har ret.
- Så begynder man at tale med kolleger og dem derhjemme om det. De reagerer med at sige: ”Ja, dét lyder da også som en irriterende person”. Vi mennesker har brug for fællesskaber og for at blive bekræftet i, at ”det er ikke mig, der er noget galt med”, forklarer Rikke Østergaard.
Og så har vi følelsesforureningen. For følelser - og ikke fakta - forurener både arbejdspladsen og derhjemme. Det smitter, advarer erhvervssociologen.
Det er derfor nødvendigt at blive meget mere bevidst om, hvad det er for en stemning, man skaber - og forurener med - når man ikke får talt om det, der irriterer ved en kollega.
- Vi kan standse rigtig meget stress ved at få talt mere sammen om misforståelser på arbejdspladsen. Vi er alt for konfliktsky. Jeg har en tommelfingerregel: Kan du ikke slippe det, når du kommer hjem, skal det gøres noget ved det, lyder hendes råd.