Hans-Henrik Hansen
Folketingsvalget er lige om hjørnet, og jobcentrene ser ud til at få (endnu mere) opmærksomhed. Senest vil Venstre nu helt nedlægge jobcentrene. Det var hovedbudskabet i det reformudspil Venstre præsenterede mandag den 15. august 2022 ”En ny og mere fri beskæftigelsesindsats”.
Jeg har nu læst reformudspillet flere gange, og jeg finder det både betænkeligt og bekymrende. Både i forhold til retssikkerhed, økonomi og effekt for borgerne.
Det er jeg ikke alene om. Flere eksperter giver udspillet massiv kritik og hårde ord med på vejen.
Kritikken går på, at udspillet er meget løst og ukonkret. I bedste fald urealistisk. Der mangler substans, og er nærmere ideologiske fugle på taget.
Udspillet peger på en stribe af problemer, Venstre selv har været med til at skabe. I 2007 var Venstre arkitekterne bag jobcentrene, der skulle være en masse procesregler og meget stram styring, som skulle presse mennesker i job.
Hjælpen til arbejdsløse - ikke mindst de, der også bokser med andre problemer end arbejdsløshed - og sygemeldte kan og bør forbedres. Desværre er der ikke meget godt at hente i udspillet fra Venstre. Frit valg, lavere ydelser og hårdere sanktioner er ikke vejen frem.
Faktuelt har 4/5 kontanthjælpsmodtagere andre udfordringer end ledighed. Det tales der ikke meget om. Fokus er kun på de ressourcestærke.
Det er populært at skælde ud på jobcentrene. Ja, det er nærmest blevet en nationalsport. De har meget få venner, men jobcentrene løser, under både urimelige og vanskelige vilkår, en afgørende og vigtig opgave på det lokale arbejdsmarked. Uden denne ville flere mennesker leve et liv uden for arbejdsmarkedet og fællesskabet på overførselsindkomster.
Hårdere sanktioner vil indføre mere bureaukrati. Mig bekendt ønsker Venstre hverken flere på overførselsindkomst eller mere bureaukrati.
Vi har dårlige erfaringer med frit valg og øget privatisering. Det er ikke løsningen og gør kun ondt værre.
Beskæftigelsesindsatsen trænger bestemt til at blive nytænkt, men hovedudfordringen ligger i rigide og alt for detaljerede lov- og dokumentationskrav. Lovgivningen regulerer nemlig jobcentrenes indsats ned i de mindste detaljer. Den seneste bekendtgørelse fra 22. maj indeholder hele 210 paragraffer.
Det forekommer ret indlysende, at det ville være naturligt at give størst mulig handlefrihed til de lokale jobcentre og medarbejdernes store faglighed.
Men det vil Venstre ikke. De vil bare nedlægge jobcentrene. Selv om mindre rigide og detaljerede lov- og dokumentationskrav utvivlsomt ville den bedste medicin med den største effekt for både borgere, virksomheder og vores samfund i almindelighed.