Sådan stopper I giftige konflikter på arbejdspladsen

Konflikter begynder typisk i det småt, men vokser sig hurtigt større, hvis de får lov. Illustration: Llustra

Det er udbredt, tør underviser og konfliktmægler Jesper Bastholm Munk godt konstatere.

Det med, at en ufed bemærkning eller handling fra en kollegas side starter med en hovedrysten, går over i irritation eller måske endda ender i konfliktfyldt samarbejde.

Måske fik du ikke sagt fra, første gang kollegaen trådte dig over tæerne. Herefter er det gået ned ad bakke, og på et tidspunkt ”gider du ikke finde dig i det mere”. Og så er det, at samarbejdet er kørt fast, og konflikten er mere eller mindre tydelig for jer selv og alle andre.

Alligevel sker det alt for ofte, at den giftige kemi mellem jer får lov at leve videre i uger, måneder eller nogle gange år.

- Den personificerede konflikt mellem kolleger, hvor man synes, at ”der er noget galt med dig”, er meget udbredt. Vi møder den ofte, når vi er ude at konfliktmægle. De fleste, der er på en arbejdsplads, kender den, siger Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning.

Sådan optrappes konflikten

Den garvede konfliktmægler forklarer, at konflikt mellem kolleger ofte er gået fra at handle om at være fagligt uenige om noget bestemt til, at det er den andens personlighed, man synes, den er gal med.

- Dér skal man for alvor være opmærksom på konflikten. Gør man ikke noget ved det, vil stadigt flere muligheder byde sig til, hvor den anden er ”for meget”. Og så kommer man højere op på konflikttrappen, siger Jesper Bastholm Munk.

Konflikttrappen forklarer, hvordan en konflikt eskalerer, og hvordan den kan løses.

Den starter med en grøn konflikt, hvor man blot er fagligt uenige, men stadig kan fokusere på sagen. Derefter kan det udvikle sig til en gul konflikt, hvor man holder op med at tale sammen og fokuserer på personens negative egenskaber. Rød konflikt er, når der udvikles fjendebilleder og rettes angreb, og den oprindelige sag er glemt.

Tag den svære, men vigtige samtale

Det vigtigste, man selv kan gøre for at stoppe konfliktoptrapning med en kollega, er at tage initiativet til at have en åben, lyttende samtale med hinanden, hvor man meget bevidst bringer fokus tilbage til dét øjeblik, hvor det gik skævt første gang.

Altså væk fra det personlige og tilbage til det konkrete, faglige. Ingen tvivl om, at den samtale kan være svær at tage, når man jo faktisk ikke længere kan tale sammen. Men følger man konfliktmæglerens fire trin til den konfliktnedtrappende samtale, så er det hans mangeårige erfaring, at netop den samtale faktisk stopper rigtig mange konflikter.

- Det er ofte et meget effektivt redskab, som man kan nå meget langt med, forsikrer han.

Men for at det skal lykkes, er det afgørende, at virksomheden har skabt rammerne for konflikthåndteringen.

- Man har et individuelt ansvar som kolleger for at undgå konfliktoptrapning. Men virksomheden har ansvaret for at skabe rammerne for, hvad man gør i en situation, hvor kolleger er gået galt af hinanden, slår Jesper Bastholm Munk fast.

Virksomheden har et ansvar

Det er ifølge ham enhver virksomheds pligt at italesætte meget klare og tydelige retningslinjer for, hvor lang tid en konflikt maksimalt må stå på, før medarbejdere og ledere har pligt til at gøre noget ved den.

Der skal være en psykisk tryghed for medarbejderne ved at tage konflikter op. Det får man ved at have en slags drejebog for håndteringen af konfliktfyldte samarbejdsrelationer.

- Manuskriptet for håndteringen skal være skrevet på forhånd, understreger konfliktmægleren.

Er det, så har man som arbejdsplads højnet chancen for, at medarbejderne kan holde sig i skindet, indtil konflikten er løst.