Genrefoto
- Man skal huske på, at de ’kolde hænder’ træffer utroligt vigtige afgørelser for borgere og virksomheder, og man risikerer at skære i den kategori af ansatte, der skal sikre retssikkerheden, lovligheden og kvaliteten i den offentlige sektor. Sådan siger Jacob Torfing, der er professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet.
Sammen med tre andre velfærdseksperter lægger han i det uafhængige medie, tjekdet.dk, i det hele taget stor afstand til politikernes opdeling af offentligt ansatte i kolde og varme hænder.
Meningsløs og uheldig retorik
Den opdeling er ifølge professoren udtryk for en ’enormt uheldig’ retorik og giver et ’fuldstændig forkert og forvrænget’ billede af de faktiske forhold i kommuner og regioner. Han peger eksempelvis på, at selvom nogle ansatte ikke skulle være i direkte kontakt med borgerne, så arbejder de stadig for borgerne.
Den politiske retorik om de såkaldte varme og kolde hænder blev aktualiseret med sidste uges regeringsforslag om at spare 2,5 milliarder kroner på ’administration og bureaukrati’ og omprioritere pengene til såkaldt ’borgernær velfærd’.
Statsminister ønsker opgør med ’bureaukratiet’
Forslaget fik en hård medfart af HK Kommunals formand, Lene Roed, der slog fast, at ’dramatiske besparelser på den kommunale administration risikerer at hive tæppet væk under velfærds-Danmark.’
Regeringens forestilling om, at man kan skaffe mere velfærd ved at transformere såkaldte kolde, administrative hænder om til såkaldte varme hænder, er med det netop udskrevne folketingsvalg igen blevet særdeles nærværende.
Statsminister Mette Frederiksen (S) går nemlig blandt andet til valg på at give ’mere tid til omsorg og et opgør med bureaukratiet.’ Flere borgerlige partier ønsker ikke alene at barbere bureaukratiet, men giver udtryk for, at der i det hele taget skal skrues ned for blusset under den offentlige velfærd.
Nødvendig, effektiv administration
En anden af de eksperter, der ikke køber den politiske retorik, der deler de offentligt ansattes hænder op i kolde og varme, er Niels Åkerstrøm Andersen, professor i velfærdsledelse og offentlig administration ved Copenhagen Business School (CBS).
- Det giver kun mening at bruge, hvis man vil nedgøre nogen. Og i politik giver alt mening for at skrabe vælgere til sig, så det er klassisk, politisk kommunikation, hvor man først deler en gruppe op i to for derefter at få magten over dem alle, siger Niels Åkerstrøm Andersen til tjekdet.dk.
Han mener desuden, at det er svært at spare mere på den administration, der i øvrigt er ganske nødvendig.
- Gennem mange år er der blevet effektiviseret så meget, at jeg ikke tror, man kan finde en hel masse, der kan undværes. Politikere vil nødigt være dem, der kommer med nedskæringer, så de pakker det ind i, at vi skal have færre kolde hænder. Men det passer simpelthen ikke, at der er for meget unødvendigt bureaukrati, siger professoren.
Samme toner lyder der fra Kurt Houlberg, der forsker i offentlig velfærdspolitik ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). I forskerverdenen deler man ikke jobs op i varme og kolde hænder, fortæller han.
- Som forsker er det ikke begreber, jeg vil tage i min mund. Man hører aldrig om kolde og varme hænder i den private sektor. Det er en forsimplet opdeling, der primært bruges af journalister og politikere. Eventuelt fordi der kan være nogle retoriske, politiske gevinster, siger Kurt Houlberg til tjekdet.dk.