Jeg kan det meste med mine hjælpemidler

Eventkoordinator Anne Zeigermann Lætgaard har et hjælpeprogram, der læser længere mails og tekster op for hende. Derfor sidder hun ofte med hovedtelefoner på.

”Jeg læser lige med ørene. Du må gerne forstyrrer!”, står der på et skilt, der hænger lige ud for 21-årige Anne Zeigermann Lætgaards plads. Når hun sidder bag sin computer, har hun nemlig altid høretelefoner på.

Ikke fordi hun taler ekstremt meget i telefon, som mange af hendes kolleger fejlagtigt troede. Anne Zeigermann Lætgaard er ordblind. Hun gør derfor brug af et hjælpeprogram, der blandt andet læser længere mails og tekster højt.

- Det var så ærgerligt, at folk blev ved med at gå forbi, når de ville spørge mig om noget. Derfor lavede jeg skiltet, siger Anne Zeigermann Lætgaard.

Det vurderes, at mellem 5 og 7 % af danskerne er ordblinde. Præcis hvor mange kan være svært at sige.

- Der er nok også en del, der formentlig ved, at de er ordblinde, men som ikke gør noget ved det. Derfor er der også et stort mørketal, når vi taler om antallet af ordblinde, forklarer Maj Ellegaard Bechmann, der er forbundskonsulent i AOF Danmark og tidligere uddannelsesleder for lærere, der underviser ordblinde.

Ordblindhed kan nemlig komme til udtryk på mange forskellige måder, ligesom man kan være ramt i forskellig grad.

Hør podcasten med Anne: Er du dum og doven …. eller er du bare ordblind?

- Nogle har udfordringer med at læse, mens andre blot læser langsomt. Og så er der nogle, der skriftligt er meget ramt, som fx bytter om på konsonanter eller har svært ved endelser eller slet ikke kan lydere (stave efter lydmetoden, red.). Det kan være alt fra, at det er ekstra hårdt arbejde til, at man slet ikke kan og er nødt til at have sit sygesikringskort frem, når man skal stave sit eget navn. Så det er et meget bredt spektrum, fortæller Maj Ellegaard Bechmann.

Både når Anne Zeigermann Lætgaard er på arbejde og privat, påvirker hendes ordblindhed hende. Hvis hun fx ikke bruger hjælpemidler, vil hun ikke altid forstå den fulde kontekst af en tekst, fordi vigtige ord forsvinder. Hvis hun skal finde vej og bare får et vejnavn at vide, kan hun også have problemer med at finde derhen. Og så kan det godt tage ret lang tid at finde de rigtige krydderier i supermarkedet.

- Derfor har jeg lært mig selv at gætte rigtig meget, siger Anne Zeigermann Lætgaard.

Blev opdaget sent

Anne Zeigermann Lætgaard fandt ret sent ud af, at hun var ordblind. Faktisk var der flere ting, der pegede mod, at hun skulle være ordblind.

- Jeg var elendig til at stave lette ord med to til tre bogstaver. Men de sværere ord var jeg faktisk bedre til, siger hun.

De sidste år i folkeskolen begyndte hun at læse dårligere. Hun kom ofte til at springe sætninger over, læse ord forkert - og især navne var svære at læse. Først da Anne Zeigermann Lætgaard gik på efterskole, blev hun testet for ordblindhed.

For Anne Zeigermann Lætgaard var de hjælpemidler, hun fik på baggrund af testresultaterne, en kæmpe hjælp.

- Jeg havde pludselig meget mere energi, simpelthen fordi det havde krævet så meget af mig at læse uden hjælpemidler, siger hun.

At det er sådan, det er, bekræftes af Maj Ellegaard Bechmann fra AOF:

- At være ordblind uden hjælpemidler kræver et enormt ressourceforbrug. Det gør, at man kan blive ekstremt træt, frem for at man bruger sine ressourcer rigtigt, siger hun.

I dag bliver alle unge i gymnasiet testet for ordblindhed, men sådan har det langtfra altid været. Og så er der alle dem på fx erhvervsuddannelserne, der aldrig bliver testet, medmindre de er blevet opdaget i folkeskolen eller selv har opsøgt hjælp.

Derfor understreger Maj Ellegaard Bechmann vigtigheden af, at man opsøger hjælp, hvis man er i tvivl. Hos AOF tilbyder de tests og undervisning, der er tilrettelagt efter den enkeltes mål og behov.

- Ordblinde, der har de rigtige hjælpemidler, og som er trænet i at bruge dem, kan blive ligestillet med alle andre. Faktisk er der ordblinde, der er så gode til at lyttelæse via NOTA (et bibliotek for mennesker med syns- og læsehandicap, hvor både fag- og skønlitteratur er indtalt, red.), at vi andre slet ikke vil kunne være med - vi ville simpelthen ikke kunne forstå og bearbejde det i det tempo, som de kan, siger hun.

Stadig meget tabubelagt

Da Anne Zeigermann Lætgaards ordblindhed blev opdaget, mens hun gik på efterskole, var det let for hende at være åben om det der. Men sådan var det ikke til at starte med, da hun senere startede som elev i HK Hovedstaden.

Ordblindhed er nemlig stadig i dag et stort tabu.

- Rigtig mange over 40 år ved ikke, hvad det vil sige at være ordblind. Da de gik i skole, var ordblinde sådan nogen, der sad på bageste række, fordi de var ”dumme” eller ”dovne”, siger Janne Sabroe, der er formand i Ordblindeforeningen.

Også Maj Ellegaard Bechmann fra AOF nævner, hvordan vi fx i dag stadig nedgør andre for at lave stavefejl. Bare se på Facebook, som hun siger:

- Selv om vi burde vide, at det intet har med intelligens at gøre, så udskammer vi alligevel hele tiden folk for, hvordan de skriver.

Derfor råder de i Ordblindeforeningen heller ikke deres medlemmer til at fortælle, at de er ordblinde, hverken i ansøgninger eller til jobsamtaler. I hvert fald ikke før til allersidst i processen.

- Hvis man skriver i sin ansøgning, at man er ordblind, bliver man kasseret allerede i første sortering. Hvis man undlader at fortælle det, bliver man vurderet på alle sine andre kvalifikationer.
Jeg anbefaler, at man i anden samtale, hvor man er på kanten til at få jobbet, siger, at man har en udfordring, hvor man er velkompenseret, siger Janne Sabroe.

Anne Zeigermann Lætgaard lod også være med at nævne sin ordblindhed, da hun søgte elevplads. Da hun startede på sin elevplads i HK Hovedstaden i sommeren 2020, kendte de derfor heller ikke til hendes ordblindhed.

- Jeg turde ikke sige det til at starte med, fordi jeg lidt følte, at jeg havde ført dem bag lyset, siger hun.

Anne Zeigermann Lætgaard havde i starten udfordringer med at få de rette hjælpemidler. Da der var gået et par måneder, var hun derfor også nødt til at gøre noget, da der var mange lange mails, der både skulle læses og skrives, og det kunne hun ikke uden hjælpemidler.

Hun besluttede at gå til sin elevansvarlige, som heldigvis tog det ”skidegodt”.

- Hun sagde det videre til min chef, hvis reaktion bare var, at ”det skulle du da have sagt”. De har virkelig været støttende i forhold til min ordblindhed, siger hun.

Ordblindhed regnes som et handicap. Derfor koster det heller ikke en arbejdsgiver noget at anskaffe sig hjælpemidler til ordblinde medarbejdere, da de bliver kompenseret for udgifterne af det offentlige.

Kun mødt forståelse fra kolleger

Efter Anne Zeigermann Lætgaard fortalte sin chef om sin ordblindhed, fik hun hurtigt de hjælpemidler, hun havde brug for. Hun har blandt andet en app installeret på sin computer, der kommer med forslag til ord, når hun fx skriver mails. Via en anden app kan hun også indtale en mail i stedet for at skrive den, og så kan den altså også læse teksterne højt for hende.

I sine to år som elev har Anne Zeigermann Lætgaard kun oplevet forståelse fra sine kolleger. De har rost hendes hjemmelavede skilt og kommer nu og stiller spørgsmål eller vender ting med hende - selv om hun har høretelefoner på. Hendes kolleger er også gode til at hjælpe med at se hendes ting igennem og til at spørge, om hun har brug for hjælp.

Der har kun været enkelte arbejdsopgaver, hun har måttet sige nej til. Fx har hun ikke lyst til at læse ting højt, hun ikke har forberedt sig på, eller at skulle svare på kommentarer i chatten i forbindelse med digitale live events, da hun ikke her har mulighed for at bruge sine hjælpemidler.

- Det kan være meget angstprovokerende for mig. De er heldigvis gode til at spørge mig, om det er noget, jeg har lyst til, eller om de hellere skal finde en anden. Som elev skal jeg jo kunne de ting, jeg skal - og alt andet kan jeg også sagtens klare selv, så det har slet ikke været noget problem, siger hun.

Spørger man Maj Ellegaard Bechmann, burde Anne Lætgaard og andre ordblinde slet ikke skulle ende i en situation, hvor det er overladt til den enkelte selv at bede om hjælp, når man starter i et nyt job. Hun mener i stedet, at det er virksomhederne, der bør komme på banen og nævne muligheden for hjælpemidler i deres introduktion til nye medarbejdere, præcis som med alt muligt andet.

- Det vil være en måde at gøre det meget mere legalt på. Man kan ikke forvente, at man som helt nyansat går ind og blotter sine svagheder, siger hun.

Sjovere at være ordblind

Anne Zeigermann Lætgaard er netop blevet færdig med sin uddannelse som eventkoordinator. De næste måneder skal hun bruge på guideskole og forhåbentlig derefter som guide ude i verden.

Når hun igen vender tilbage til Danmark og skal søge sin første fuldtidsstilling som færdiguddannet, er hun i tvivl om, hvorvidt hun vil nævne sin ordblindhed i ansøgningen eller ej.

- Hvis det var optimalt, ville jeg skrive, at jeg er ordblind, og det gør, at jeg er særlig god til mange ting. Fx at skrive tekster, som alle forstår, skabe relationer, fordi jeg har behov for dem, og være kreativ på en anden måde, fordi jeg tit tænker tingene en anden vej rundt. Men jeg ved ikke, om det er det, jeg gør. For jeg er bange for, at hvis jeg siger det, så får jeg ikke jobbet, siger hun.

- Mange har stadig en idé om, at når man er ordblind, er man dum.

Den opmærksomme læser af artiklen vil have opdaget, at der har sneget sig et nutids-r ind, der ikke skulle være der, på Anne Zeigermann Lætgaards hjemmelavede skilt, som også er gengivet i indledningen til artiklen. Hun har godt selv set det efterfølgende, men den slags kan hun kun grine ad - og gør det også, da HK Privatbladet spørger til det.

- Det er helt klart sjovere at være ordblind end ikke at være det, hvis man vælger, at det skal være det. Jeg tænker ofte over de ting, jeg er god til, og så laver jeg sjov med de ting, jeg ikke er så god til. Det er vigtigt for mig, at min ordblindhed ikke er en nederen ting.