Slukket eller tændt? Flexpris eller fastpris? ”Min Strøm”, ”Elpriser” eller ”Watts”?
De seneste måneders rekordhøje elpriser har - med god grund - fået os til at diskutere energiforbrug, prisaftaler og dele sparetips som aldrig før. Også her i HK Privat har snakkene om elpriser været mange.
Et af de spørgsmål, der er blevet ved at dukke op på redaktionen, er energiforbruget ved hjemmearbejde. Hvor stor en udgift bliver egentlig tilskrevet vores private elregning, når vi arbejder hjemme?
Det satte jeg mig derfor for at undersøge.
Jeg startede med at investere i et såkaldt SparOmeter fra virksomheden Elma Instruments. Det er en energimåler, der tilsluttes direkte i stikkontakten og derved hurtigt og nemt kan måle det præcise energiforbrug på et eller flere tilsluttede apparater. Markedet for energimålere er stort, og de findes i mange forskellige prisklasser og kvaliteter.
Da det efter nogle ugers venten ankom med posten - jeg var sjovt nok ikke den eneste, der gerne ville have fat i sådan et - var det jo bare at gå i gang. SparOmeteret blev sat i stikkontakten til min arbejdsstation derhjemme, der ud over en bærbar computer tæller en ekstern skærm, tastatur, højttaler, headset til telefon, bordlampe med LED-pære samt router. Jeg satte det til at måle i præcis 8 timer, hvoraf jeg holdt en 30 minutters frokostpause, hvor den bærbare computer var sat i slumretilstand og skærmen slukket. Mit udstyr er alt sammen få år gammelt.
Efter 8 timer viste SparOmeteret et strømforbrug på 0,366 kWh - noget lavere, end jeg egentlig havde regnet med, fordi jeg havde tændt så mange apparater samtidig.
For mit vedkommende vil mit elforbrug have kostet mig 1,20 kroner for hele min hjemmearbejdsdag, hvis vi regner ud fra den gennemsnitlige elpris i 2. kvartal
For at vurdere om min måling nu virkelig også kunne passe, tog jeg fat i Matilde Grøn Bjørneboe, der er ansvarlig for Energistyrelsens SparEnergi.dk.
Hun fortæller, at de i Energistyrelsen ikke har beregninger på en samlet arbejdsstation. Men ud fra de beregninger, hun kender på udstyr som bærbar computer, router og en lampe, mener hun ikke, at mit resultat er helt skævt.
- Målingen lyder realistisk. Mange af de elektroniske ting, vi har på hjemmekontoret, er gennem en årrække blevet optimeret til at bruge så lidt energi som muligt. Så når det er den form for udstyr, vi taler om, så er det ikke der, det tunge strømforbrug er, siger hun.
- Hvis man har ældre udstyr eller et andet setup, kan forbruget måske være lidt højere, men ofte vil forbruget på en hjemmearbejdsplads ligge lavt, da it-udstyr m.m. på arbejdspladsen jævnligt bliver udskiftet til mere energibesparende modeller, forklarer Matilde Grøn Bjørneboe videre.
Sådan tjekker du selv, hvad dit apparat bruger af strøm
- Hvis ikke du selv vil investere i et SparOmeter, kan de lånes gratis på mange biblioteker.
- Du kan også benytte Energistyrelsens apparatberegner på sparenergi.dk.
- Vil du hellere selv i gang med regnemaskinen, kan du bruge dette forholdsvis simple regnestykke til først at udregne forbruget i kWh:
watt (står typisk bag på apparatet) /1000 x timer (den tid, du har apparatet tændt) = kWh.
Benytter du for eksempel en 7 watt-pære i din bordlampe ved skrivebordet i 8 timer på en dag, vil den bruge 0,056 kWh (7/1000 x 8 = 0,056). Tager vi udgangspunkt i den samme kWh-pris som i artiklen, vil det altså koste dig 0,20 kr..
To ting bestemmer energiprisen
Nu kender vi altså omfanget af strømforbruget ved hjemmearbejde - nu mangler vi svar på, hvad det koster i kroner og øre?
Igen kommer det an på forskellige faktorer, forklarer Matilde Grøn Bjørneboe.
- Energiprisen bliver påvirket af to ting; hvor meget forbrug der er, og hvor meget produktion der er. Derfor skifter prisen også fra dag til dag og fra time til time, hvis man har fleksibel afregning vel at mærke. Ofte vil det være sådan, at strømmen er dyrest om eftermiddagen og aftenen og billigere i løbet af natten og så om dagen, hvor man jo også typisk vil arbejde hjemme, siger hun.
De danskere, der har en fastprisaftale, betaler i stedet det samme for en kWh gennem for eksempel tre måneder.
I 2. kvartal i 2022 lød gennemsnitsprisen på el herhjemme på 3,57 kroner pr. kWh. Det er det sidste tilgængelige tal, vi har kunnet få fra Forsyningstilsynet, der fungerer som konkurrencemyndighed i forhold til den danske energisektor og hører under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
For mit vedkommende vil mit elforbrug have kostet mig 1,20 kroner for hele min hjemmearbejdsdag, hvis vi regner ud fra den gennemsnitlige pris i 2. kvartal, som må være det mest præcise at regne ud fra. Hvis du har ældre udstyr end mig eller måske et lidt andet setup, kan din udgift som nævnt godt være lidt højere. Hvis vi regner med det dobbelte forbrug, vil prisen altså således være i omegnen af højst 3 kroner om dagen.
Vi må altså konkludere, at det ikke er selve arbejdsstationen, der vil give mig - eller dig - en ekstra stor elregning.
Spar penge ved at arbejde hjemme
I stedet skal du være opmærksom på, om du måske har tændt for andre store strømsyndere, når nu du alligevel er hjemme, advarer Matilde Grøn Bjørneboe.
- I forhold til din elregning handler det mere om, hvad du ellers bruger af apparater, når du arbejder hjemme. Fx er noget af det værste, du kan gøre, at have et stort fjernsyn kørende hele dagen. Det vil have et væsentligt højere energiforbrug end hele din arbejdsstation, siger hun.
- Hvis fjernsynet er over 60 tommer, kan det let bruge ca. 4 gange så meget strøm som hele hjemmearbejdspladsen i dette eksempel.
Så hold fjernsynet slukket og udnyt i stedet de lavere elpriser i dagtimerne til fx at sætte en tøjvask over, råder Matilde Grøn Bjørneboe.
- På den måde kan du måske ligefrem spare penge på din elregning ved at arbejde hjemme, hvis du har variabel elpris, simpelthen fordi strømmen ofte er billigere i løbet af dagtimerne, og en vaskemaskine normalt er langt mere energitung end dit hjemmearbejdsudstyr vil være, siger hun.