Løn bliver – som altid ved overenskomstforhandlinger – et vigtigt tema, når repræsentanter for arbejdsgivere og ansatte i kommuner og regioner om et års tid for alvor går i gang med forhandlingerne om den næste overenskomst. Ikke mindst i lyset af, at en voldsom inflation har undergravet udviklingen af reallønnen i den indeværende overenskomstperiode.
Vigtige faktorer er dog stadig ukendte i forhold til løn-drøftelser, der ligger et år fremme i tiden:
• Lønstrukturkomiteen kommer med et udspil i 2023. Politikerne vil sandsynligvis reagere på det, men på hvilken måde?
• På det private arbejdsmarked skal der indgås en ny overenskomst i det kommende forår. Her er løn også et centralt tema. Hvad kan ”de private” mon blive enige om?
• Den voldsomme prisudvikling er forhåbentlig aftaget om et års tid, men det er vanskeligt at spå om.
På denne baggrund blev emnet ”løn” i første omgang kun berørt perifert, da repræsentanter for de kommunale og regionale lønmodtagere tirsdag var samlet til den første ”forventningsafstemning” i forhold til mulige temaer ved de næste OK-forhandlinger. I en paneldebat, som HK Kommunals formand, Lene Roed, indgik i, skilte to temaer sig ud som særlige udfordringer: Bedre muligheder for kompetenceudvikling og mere fleksible arbejdsvilkår.
Faglighed og kompetencer skal udvikles
Det offentlige arbejdsmarked vil i de kommende år være kendetegnet ved forandringer i retning af mere digitalisering og ny teknologi. Samtidig ændres opgaverne løbende efter krav fra borgere og politikere. Det er forhold, der kalder på et systematisk arbejde med opdatering af de ansattes kompetencer, så man har ressourcerne til at løse de omskiftelige opgaver.
- Det er mit håb, at planlægning af kompetenceudvikling bliver lige så naturligt som ferieplanlægning. Ikke bare på grund af de konstante ændringer af opgaverne og øget digitalisering, men også fordi vores arbejdsliv bliver længere. Det stiller i stigende grad krav om løbende videreuddannelse og anden opkvalificering, siger Lene Roed.
Et mere fleksibelt arbejdsliv
Der er udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal medarbejdere i rigtig mange funktioner. Den udvikling forstærkes i takt med, at der bliver flere børn og ældre, og at mange ansatte i det offentlige går på pension i disse år.
Arbejdsgiverne i det offentlige forventer, at medarbejderne er fleksible, når man under dette pres skal få enderne til at mødes. Omvendt efterspørger de ansatte, at fleksibiliteten også vender den anden vej. At de har nogle vilkår, hvor arbejdspladsen tager hensyn til, at man også har et privatliv, der skal fungere og være i balance, bl.a. i forhold til børn og syge familiemedlemmer.
Det forudsætter, at arbejdsgiverne er åbne over for nye og mere fleksible arbejdsformer, der tager højde for den enkeltes livssituation og livsfase. Men selv om vilkårene bliver tilpasset den enkelte, er det vigtigt med kollektive aftaler, mener Lene Roed:
- Corona forandrede på kort tid vores måder at arbejde og holde møder på, og disse forandringer er blevet permanente for rigtig mange. Nu eksperimenteres der videre med blandt andet arbejdsuger på fire dage og med hybride arbejdsformer. I vores aftaler med arbejdsgiverne sikrer vi, at de nye måder at organisere arbejdet på bliver frivillige for den enkelte, og at eksperimenterne løbende evalueres og tilpasses, så de fungerer for alle.
Hun håber, at disse emner vil blive taget alvorligt under de kommende overenskomstforhandlinger.
- Ved OK-forhandlingerne i 2021 var KL og Danske Regioner ikke særligt åbne over for at diskutere mere fleksibilitet. Der er sket meget siden dengang, og vi har flere erfaringer at bygge på. Forhåbentlig er arbejdsgiverne nu mere villige til at tage snakken og få indgået aftaler, så vi fortsat kan rekruttere ved at tilbyde attraktive vilkår, siger Lene Roed.
Forhandlingsfællesskabet