Fra venstre: Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, Claus Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal, og Mads Andersen, næstformand i CO-industri og formand for 3 F industrigruppen. Foto: CO-industri.
Regnen rev og piskede de cirka 150 fagligt aktive fra forskellige fagforeninger, som stod foran Industriens Hus, hvor fornyelsen af overenskomsterne på industriens område blev skudt i gang i går ved et pressemøde. Med røde fagforeningsfaner pænt på række stod de klar til at sende deres repræsentanter godt ind til forhandlingerne.
Det dårlige vejr afspejlede på bemærkelsesværdig vis den stemning og de budskaber, der blev afleveret af de fire topforhandlere forud for forhandlingerne. Her var inflation, krise og reallønsfald de helt store temaer.
- Vi står i en særlig situation med mange ubekendte. For hvem kender renteniveauet og inflationsniveauet bare seks måneder ude i fremtiden? Det kan gøre det svært at nå i mål og at finde den rigtige balance, sagde Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, om de kommende overenskomstforhandlinger.
Claus Jensen, formand for forhandlingsfællesskabet CO-industri, som består af ni fagforeninger inden for industrisektoren, erklærede sig enig i, at forhandlingerne bliver vanskelige. Men han var ikke helt enig i, hvad den rigtige balance indebærer for det endelige resultat.
- Når vi er ude at tale med vores medlemmer, så oplever de et kæmpe reallønstab. De kan se i deres virksomheders regnskabstal, at virksomhederne har tjent penge, samtidig med at man har været tilbageholdende med lønnen. Det med at være løntilbageholdende må være slut nu, sagde Claus Jensen.
Lars Sandahl Sørensen kunne ikke genkende det billede, som Claus Jensen tegnede, men mente, at lønudviklingen i rigtige mange virksomheder havde været ganske udmærket i den seneste overenskomstperiode.
Ingen af forhandlerne ville give deres bud på, hvad et godt forhandlingsresultat vil betyde i kroner og øre. De var dog enige om, at målet på sigt er, at det reallønstab, som danske lønmodtagere har oplevet inden for det seneste år, skal rettes op inden for en overskuelig årrække.
En varm hvede
Ved pressemødet blev der spurgt til, hvad regeringens udmelding om at afskaffe store bededag kommer til at betyde for overenskomstforhandlingerne. Og det var ikke svært at høre, at det var en varm kartoffel eller hvede, om man vil, for fagbevægelsen.
- Det er et eklatant angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. (Fuldstændig uprovokeret), sagde en tydelig vred Claus Jensen.
Han kunne ikke få afskaffelsen af store bededag til at passe med, at Mette Frederiksen i sin nylige nytårstale advarede om, at arbejdsløsheden kunne vokse i 2023. Claus Jensen godtog heller ikke præmissen om, at afskaffelsen af helligdagen ville give 8 -10.000 flere personer på et arbejdsmarked, der råber efter arbejdskraft.
- Det er ikke kun et spørgsmål om flere hænder, men også om hvilke hænder, forklarede metalformanden, som mente, at han sammen med sin modpart har givet regeringen flere forslag til, hvordan man kan øge udbuddet af arbejdskraft.
Hvad der skal ske, hvis store bededag bliver afskaffet, bliver ikke en del af de kommende forhandlinger, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere ikke på egen hånd kan forhandle om politiske forslag. De hører hjemme på Christiansborg.
- Regeringen har sagt, at lønmodtagerne vil blive kompenseret. Så må vi vente og se, hvad man har tænkt sig, sagde Claus Jensen.
seneste nyt
- Afskaffelse af helligdagen vil mudre de overenskomstforhandlinger, som netop er startet. Så jo før regeringen dropper forslaget, jo bedre, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
Ingen hovedkrav
De fremmødte journalister var nysgerrige på, hvilke krav de to parter kommer til at prioritere ved forhandlingerne. Men udover at tale om krise, reallønstab og store bededag, var forhandlerne, som foruden Claus Jensen og Lars Sandahl Sørensen talte Kim Graugaard, vicedirektør i DI, og Mads Andersen, næstformand i CO-industri og formand for 3F industrigruppen, ikke meget for at tale om konkrete krav til overenskomstforhandlingerne.
- Vi har ingen hovedkrav. Hvis vi kommer med et hovedkrav, så stiger prisen på det. Det lærer tillidsrepræsentanterne på første grundkursus på Metalskolen, sagde Claus Jensen.
Hvis overenskomstfornyelsen denne gang forløber som i tidligere år, vil der ligge et forlig i første halvdel af februar. Sideløbende med industriens forhandlinger, forhandles der på de 23 andre overenskomster, som HK Privat skal have fornyet her i foråret. Fx mødtes forhandlerne på funktionæroverenskomsten mellem HK Handel, HK Privat og Dansk Erhverv allerede før jul, nærmere bestemt den 16. december for at udveksle krav. Parterne mødes igen den 1. februar.
Følg OK23 på HK Privats temaside
Demonstranter foran Industriens Hus. Foto: LJ