Hornbæk Plantage lægger nogen gange natur til den terapi, som afklaringskonsulent Amanda Atli tilbyder. Foto: Tom Ingvardsen
Solen skinner bag skyerne denne friske vinterformiddag i Helsingør. Mens mange af Amanda Atlis kolleger sidder hjemme på kommunekontorerne – er hendes kontor udendørs. I al slags vejr. Hun er afklaringskonsulent på Jobcenter Helsingør og har taget en uddannelse som naturterapeut. Sammen med sin to kolleger Jacob Krogh og Jan Thomassen kører hun gruppeforløb – for borgere med svære belastningsreaktioner – i naturen. Fordi det giver mening. Og fordi det virker.
Amanda Atli og hendes kolleger har alle tre arbejdet som individuelle mentorer, men for tre år siden foreslog Amanda Atli, om de ikke skulle lave noget mere gruppebaseret. De fik lov at prøve det af i et års tid, hvor de tog borgerne med ud i naturen, og nu har de kørt de her forløb i tre år.
Vandet glimter i den stærke sol ved parkeringspladsen til Hornbæk Plantage. I dag skal Amanda Atli sammen med kollegaen Jacob Krogh mødes med 12 borgere, der alle er tilknyttet jobcentret. Der er flere afbud, og de ender med at være 8 i alt.
Tonen er glad og venskabelig, de kender alle hinanden fra det 12-ugers naturforløb, og selvom det er første uge i forløbet, har de alle været med tidligere. Som Amanda Atli forklarer, har de fleste brug for to eller tre forløb. I det første forløb er de nemlig i “alert” og først i andet forløb begynder borgerne at kunne åbne op, sanse, indånde og slappe af i naturen.
Fred for kommunen
Dagens naturterapi i Hornbæk Plantage starter med en gåtur ud til en bålplads. Foto: Tom Ingvardsen
- Når mennesket er forbundet med naturen, finder man veje til at overleve. Mange af de borgere, der kommer hos os, er meget belastede. De kommer uden drømme og motivation, og det eneste, de ønsker, er fred. De vil bare gerne havde fred for kommunen:
- Men når de kommer ud i skoven og fryser lidt om tæerne, så kan det noget andet. Vi
“connecter”, forbinder os med naturen og kommer tilbage i kroppen. Og når man så tilmed er i en gruppe og får den dynamik, hvor man kan sidde sammen om et bål og dele drømme, lytte til hinanden og støtte hinanden – så opstår der magi, fortæller Amanda Atli begejstret.
Og måske har hun ret. De borgere, der er med i skoven, tager uden at tøve fat i posen med brænde, vanddunken, siddeunderlag og tasken med brød og begynder at gå mod bålpladsen i skoven. Da de kommer frem, griber de uden den store snak eller koordinering alle til brænde, strygestål og tamponer(!), som de river i stykker og sætter ild til. Og bum, så er der lystige flammer. De sidder i en rundkreds rundt om bålet og stirrer ind i flammerne. Amanda Atli fortæller en historie om, hvordan man i Afrika for ca. 320.000-500.000 år siden fandt ud af, at man kunne kontrollere bålet, og hun fortæller om den betydning, det siden hen har haft for mennesker.
Da alle er faldet til ro omkring flammerne, er det tid til første “groundings-øvelse”. Midt mellem træerne stiller gruppen sig op i en cirkel. Trækker vejret dybt ind og begynder at klappe sig gennem hele kroppen. De klapper blidt deres arme, deres brystkasse, deres maver, lår og numser, og så svinger de armene og “bouncer” i benene. På trods af hvad de hver især kommer med af stress, angst og psykiske ar på sjælen, lander de langsomt i deres egne kroppe, før de bevæger sig ud på dagens stillevandring.
I naturen er du fri
Karina, som er borger i Helsingør Kommune, har stor glæde af naturterapien, når hun deltager. Foto: Tom Ingvardsen
- De fleste borgere har et skjold oppe, når de møder os. De er trætte af det hele, trætte af kommunen og vil som sagt helst bare være i fred. Men så kommer vi i vores grønne bukser og mudrede støvler og allerede der, er vi mere tillidsfulde, og borgerne føler sig tættere på os. Vi er jo stadig kommune-mennesker, og vi arbejder også i et momentum af kommunale regler – men vi arbejder på en anden måde, forklarer Amanda Atli:
- Vi kan godt overholde lovgivningen og samtidig give folk håb og drømme. Ude i naturen sker der noget andet, end hvis du sidder til møde inde på jobcentret. Herude er du fri, der er højt til loftet, og hvis du er presset, kan du gå en lille tur for dig selv.
En solstråle har kæmpet sig vej ned mellem de høje træer og rammer hende i ansigtet. Hun lukker øjnene og vender med et tilfreds smil ansigtet og mod de varme stråler, mens hun udstøder et dybt, optimistisk suk. Og så bevæger hun sig ud på dagens stillevandring. Langsomt begynder gruppen at gå med cirka to meters mellemrum. De går for sig selv, lytter, kigger, dufter og rør ved skoven. Hvis én får lyst til at stoppe op og dufte til en svamp, stopper hele gruppen, så de to meters afstand opretholdes.
Efter ti minutters tid stopper Amanda Atli op, og gruppemedlemmerne sætter sig ned i skovbunden eller op ad et træ. De sidder stille sammen, hver for sig. Nogle lukker øjnene, andre stirrer ud i luften og nulrer et blad. Amanda Atli læser et digt op og efter lidt tid går de videre. De stopper ved et stort træ og kærtegner det. Sanser det, aer det og krammer det.
En af borgerne, Karina på 39 år, har fundet en svamp fra et træ og udbryder overrasket, at den dufter virkelig dejligt. Nærmest af regn. Hun fortæller, at hun er uddannet pædagog og tidligere har arbejdet både i vuggestue og børnehave.
Men at hun med sit væsen tiltrak alle de udfordrede børn i institutionen, så hun til sidst ikke kunne mærke sig selv eller følte, at hun kunne være noget for sine egne to børn, hvoraf den ene har aspergers. Siden hun blev sygemeldt med stress for nogle år tilbage, har hun fået flere diagnoser. Hun har smerter og utroligt svært ved berøring.
- Jeg har dage, hvor jeg slet ikke magter at stå op. Og selvom jeg sjældent kan overskue at møde op til naturterapien, så kan jeg mærke, at det er godt for mig. Jeg kan godt lide at være her, men det er også udmattende og de følgende dage er jeg meget træt, fortæller hun.
Undgår selv belastninger
Omkring flammerne fortæller Amanda Atli om bålets betydning for mennesker. Foto: Tom Ingvardsen
Stillevandringen er forbi, og gruppen sætter sig om bålet igen, inden de så småt skal til at pakke sammen for i dag.
- Det er supermagisk, at vi kan gøre det her i jobcenter-regi. For vi rammer alle lovkrav, og der er evidens for, at det vi laver, virker. Vi har en tro på mennesker, og på at mennesket er selvhelbredende. I naturen får vi et realistisk billede af borgerne, og der er både plads til skavanker og til at sprudle. Borgeren får mulighed for at finde ind til kernen og blive klogere på sig selv. Samtidig er vi også selv langtidsholdbare i det her job, forklarer Amanda Atli og slutter:
- Man kan nemt blive udsat for sekundær traumatisering, når man arbejder med belastede borgere. Men når vi arbejder med naturterapi, har vi fokus på nuet og fremtiden. Vi dykker ikke ned i alle de samtaler, som måske er med til at fastholde borgeren i hans eller hendes traumer. Og det gør, at vi som medarbejdere også kan være længere tid i jobbet. Jeg ser i hvert fald, at jeg sagtens kan være her resten af mit arbejdsliv.
MERE END HALVDELEN KOMMER I JOB