Selv om samarbejde kan være svært, har alle et ansvar for, at det fungerer. Illustration: Llustra
Der er tavshed ved møder. Eller snak i krogene. Måske er tonen rå og sarkastisk. Eller der er nogle, der griner eller sukker, når andre taler. Det lyder voldsomt, men det er faktisk helt almindelige scenarier på arbejdspladser.
- Det er nogle af de typiske tegn på, at samarbejdet ikke er helt, hvor det skal være. Den tavse gruppe, hvor folk føler sig ufri og holder sig tilbage. Den skarpe omgangstone. Eller bag-om-ryggen-adfærden, hvor man griner ad frem for med hinanden, siger erhvervspsykolog Stine Reintoft, der har skrevet bøgerne ”Genstart fællesskabet” og ”Kort & godt om samarbejde”.
Hun er en erfaren konsulent, konfliktmægler, samtalepartner, coach og oplægsholder og har arbejdet med enkeltpersoner og grupper i en lang række virksomheder. Fænomenet er udbredt:
- Jeg er endnu ikke stødt på en arbejdsplads, hvor der ikke fra tid til anden er problemstillinger omkring kommunikation og samarbejde, slår hun fast.
FORSKELLIGE BRILLER PÅ
Knas i samarbejdet kan have mange grunde. To kolleger, der ikke er enige om deadlines, om arbejdsindsats, om tempo, om præcision i beskeder. Forskelle i personlighed og adfærd kan skabe grobund for ustabilitet i gruppen, der skal samarbejde. En anden grund kan være faglige forskelligheder.
- Et typisk scenarie er, at en person synes, noget er vigtigt, og en anden person synes, noget andet er vigtigt. Typisk kan det være fordi, vi har forskellige faglige briller på og dermed forskelligt fokus, når vi går til en opgave, forklarer Stine Reintoft.
Men det kan også være forskelligheder på det mere personlige plan. Som for eksempel når en person har en direkte facon og taler lige ud af posen. Det kan af andre opfattes som uvenligt eller grænseoverskridende. Men også livssituation kan spille ind. Er vi forskellige steder i livet, kan vi som kolleger, der skal samarbejde, have svært ved at forstå den indsats, den anden lægger - eller ikke lægger - i den fælles opgave.
Stine Reintoft tilføjer endnu en udbredt årsag til knas i samarbejdet: Hvis man selv eller andre har en konkurrence-attitude. For det kan nemt gå ud over den fundamentale tillid, som er en af samarbejdets vigtige byggesten.
- Vi kan blive bange for, at kollegaen udnytter os eller bliver set og anerkendt mere for sin indsats. Arbejdspladsen kan derfor blive til en kampplads, hvor vi kæmper om kollegers eller lederes gunst, siger Stine Reintoft.
Sidst, men ikke mindst, kan samarbejdsproblemer også skyldes underliggende organisatoriske snubletråde, som skaber frustrationer i medarbejdergruppen og som kan bryde ud som knas mellem individer. Men som regel er årsagen til knas i samarbejdet faktisk et konglomerat af flere af ovenstående.
- Det er et spindelvæv af forskellige forhold, der gør det svært at være i en relation eller en gruppe på arbejdspladsen, sammenfatter hun.
HAR IKKE VALGT HINANDEN
Men en arbejdsplads må ikke blive til en kampplads. Erhvervspsykologen vil gerne have os til at huske på, at som en del af et team har vi ikke kun forpligtelser over for opgaven - vi har også forpligtelser over for fællesskabet. Det kan kræve, at vi kigger både vores egen og andres adfærd i teamet efter i sømmene og har gode snakke om det, understreger hun.
Alle har nemlig et ansvar for, at samarbejdet fungerer. Også selv om du er den, der er utilfreds med en kollegas indsats, attitude eller måde at arbejde på.
- Ikke alting er okay på en arbejdsplads. Men ligesom vi ikke har valgt vores familie, har vi heller ikke valgt vores kolleger. Vi skal kunne arbejde sammen med mennesker, der er meget forskellige fra os selv, påpeger Stine Reintoft.
Mange teams er faktisk sat sammen på grund af deres forskelligheder. For det er, når vi møder mennesker, som tænker anderledes, at der for alvor kan komme noget godt ud af det. Derfor er det ifølge erhvervspsykologen vigtigt, at vi holder op med at placere skyld hos andre, fordi de gør det anderledes.
Fokuser i stedet på, hvordan du får smurt dine samarbejdsrelationer, lyder rådet fra Stine Reintoft. Det kan man blandt andet gøre ved at ”koble” sig på hinanden menneskeligt. Den sociale lim imellem os er afgørende for, at vi accepterer hinandens forskelligheder.
- Spørg for eksempel: Hvordan går det med dig for tiden? Hvordan var det at arbejde hjemmefra for dig? Spørg ind til ting, der påvirker os som mennesker. Vi skal gøre os umage med at komme hinanden mere i møde og være mere forsonlige og nysgerrige på hinanden, lyder et af rådene fra erhvervspsykologen.
LEDERENS ANSVAR
Stine Reintoft minder om, at det dog ikke kun er kolleger, der har ansvar for at rydde samarbejdsissues af vejen. Faktisk er det netop lederens fineste opgave at få teamet til at fungere. En god leder kommer samarbejdsproblemer i forkøbet ved at turde bringe forskellighederne ud i lyset. Ja, faktisk ligefrem tale forskellighederne op.
- En god leder gør det klart for medarbejderne, at de netop er hyret for deres forskellige fagligheder og personligheder. At det er forskellighederne, der sikrer, at alle nuancer kommer frem. At forskellighederne er det, der gør, at den fælles opgave bliver løst bedst muligt, lyder det fra Stine Reintoft.
Ud af dén tilgang vil der nemlig vokse en sund samarbejdskultur.
- Fordi vi oplever, at vi godt kan diskutere og være fagligt uenige, uden at det bliver opfattet som personlige angreb, siger hun.