Et godt arbejdsmiljø er noget vi skaber – i fællesskab
Under denne tema-overskrift samledes 50 HK-arbejdsmiljørepræsentanter (AMR’ere) til Arbejdsmiljøkonference i HK Nordjylland den 2. februar 2023. Konferencen foregik hos HK Nordjylland i Aalborg. Programmet varede fra kl. 08.30 til kl. 18.00, og deltagerne kom igennem både oplæg, små filmklip, teaterforestilling og en masse gode dialoger med både oplægsholdere og andre arbejdsmiljørepræsenter.
Konferencens mål er at udvikle AMR’ernes kompetencer, så de endnu bedre kan bidrage til at udvikle et godt arbejdsmiljø på HK-medlemmernes arbejdspladser på tværs af sektorer og lokalsamfund i Nordjylland.
Vil du vide mere om konferencen – eller om rollen som AMR, så tøv ikke med at kontakte HK Nordjylland på tlf. 7011 4545.
Arbejdsmiljø handler også om at forebygge stress.
Nedenfor kan du læse nogle korte appetitvækkere til fire artikler, der sammenfatter nogle af pointerne fra dagens oplæg og dialoger:
- Brok smitter - og gør arbejdsmiljøet sygt. Danske arbejdspladser er præget af, at vi tør at ytre os som medarbejdere. Det er på mange måder godt, at vi tør sige vores mening. Men danskerne har desværre også en særlig brok-kultur – og brokken forurener vores arbejdsmiljø. Læs artiklen, hvor erhvervssociolog Rikke Østergaards fortæller, hvordan vi bremser brokkens smitteveje på arbejdspladserne.
- Sorg skal bæres i fællesskab – også på arbejdspladsen. Vi lever i en kultur, hvor døden er individualiseret, og hvor de efterladtes sorg efter dødsfald er overladt til den enkelte. Men sådan skal det ikke være: Sorg rammer alle – også kolleger. Læs artiklen om, hvordan arbejdspladserne, ledelsen og du som kollega og AMR kan hjælpe sørgende kolleger gennem sorgen efter nærtståendes dødsfald.
- Arbejdsmiljørepræsentanter instruerede skuespil om arbejdsmiljø. ”Hvordan skal kollegaen og chefen reagere, når stressen får kontorassistenten Karla til at bryde sammen under alt for mange opgaver, alt for lidt tid – og næsten ingen opmærksomhed fra hverken chef eller kolleger?”. ”Hvad gør man som medarbejder i et supermarked, når en mandlig kollega sexchikanerer en kvindelig kollega ved en personalefest?”. ”Skal arbejdsmiljørepræsentanten forsøge at løse sagerne ad uformelle kanaler – eller gå til direkte forhandling med ledelsen…?” Læs hvordan Arbejdsmiljørepræsentanterne på konferencen blev konfronteret med virkelighedsnære arbejdsmiljøproblemer, som de selv skulle løse. Med skuespilkunsten som ramme.
- Professor i psykologi Svend Brinkmann: Lykkejægere får sjældent fangst. ”Vi er ikke vores egen lykkes smed. Men vi kan være hinandens lykkes smed!”. Sådan lød en af de mange eftertænksomme betragtninger over det moderne liv, som psykologiprofessor fra Aalborg Universitet, Svend Brinkmann. Læs nogle af de tankevækkende budskaber, som professoren præsenterede for AMR’erne.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Erhvervssociologen Rikke Østergaard: Brok smitter - og gør arbejdsmiljøet sygt
Danske arbejdspladser er præget af, at vi tør at ytre os som medarbejdere. Det er på mange måder godt, at vi tør sige vores mening. Men danskerne har desværre også en særlig brok-kultur – og brokken forurener vores arbejdsmiljø. Sådan lød temaet for oplægget fra Rikke Østergaard, erhvervssociolog, da hun satte fokus på brok og arbejdsmiljø på Temadagen for Arbejdsmiljørepræsentanter i HK Nordjylland den 2. februar 2023.
Mennesker påvirker hinanden med deres positive og negative udsagn.
Brok er ikke ulovligt
- Mennesket er et flokdyr, som hele tiden prøver at holde sammen på flokken og sikre at alle i flokken er med og trives. For når flokken er stærk, så er vi også stærke hver for sig. Men vores flokdyrshjerner er dermed også nærmest kodet til straks at spotte et individ, som ikke har det godt. Og lynhurtigt suger dette individ i flokken en hel masse energi til sig – ganske enkelt fordi flokkens fællesskab hermed kan være truet.- Vi har som mennesker alle sammen gode og dårlige dage. Det er vigtigt, at vi er åbne overfor kollegerne, hvis vi har en rigtig møjdag, hvor arbejdet eller privatlivet er svært, eller vi på anden vis er blevet bragt i dårligt humør. Men husk at melde klart ud til kollegerne, hvis du har en dårlig dag. Ellers tror kollegerne måske, at det er dem, som gør dig ked af det. Hvis du har ”kæreste”-sorger, så skal kollegerne jo ikke tro, at du har ”kollega”-sorger, lyder et godt råd fra Rikke Østergaard, da hun runder dagens indlæg af til klapsalver fra de deltagerne.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Sorg skal bæres i fællesskab – også på arbejdspladsen
Vi lever i en kultur, hvor døden er individualiseret, og hvor de efterladtes sorg efter dødsfald er overladt til den enkelte. Men sådan skal det ikke være: Sorg rammer alle – også kolleger. Og på de danske arbejdspladser skal vi være langt bedre til at tage et medansvar for at støtte vores sørgende kolleger på sorgens vej. Derfor opfordrer to ildsjæle og eksperter i sorg danske arbejdspladser til at indføre en ”Sorgvenlig arbejdspladskultur”. De to ildsjæle er erhvervspsykolog Maria Bang og Jes Dige fra organisationen ”Skyggebørn”.
Sørgende lider dobbelt tab
Forskere taler om, at sørgende bliver ramt dobbelt af sorgen. Først mister de en af deres kære. Dernæst bliver de ramt af en afvisning fra fællesskabet, ved at arbejdspladsen og kollegerne ikke kan rumme deres sorg.
- Det er godt at have styr på sit ”sorgberedskab” på arbejdspladsen – og helst før sorgen over døden rammer en af medarbejderne. En god sorgpolitik med fleksible løsninger for den sørgende og med kollegial støtte, gerne med en særlig støtteperson, som drager specifik omsorg for den sorgramte kollega, kan indgå i politikken forklarer Maria Bang.
Sorg sænker produktiviteten
Alle mennesker - og dermed kolleger kan blive ramt af sorg...
Helt overordnet handler det om, at sorg blot er et eksempel på de udfordringer, vi møder som mennesker på livets vej. Og de udfordringer skal vi kunne rumme – også i arbejdspladsens fællesskab:
- Det er en rigtig god investering både menneskeligt og økonomisk, når vi forbereder os på at kunne rumme også de medarbejdere, som midlertidigt er ramt af livets udfordringer – som f.eks. dødsfald, konkluderer erhvervspsykologen Maria Bang.
Sådan tager du og din arbejdsplads godt imod en sorgramt kollega
• Tal om sorgen med din kollega, som har mistet. Tabuiseret tavshed er meget værre end at være åben og inviterende til dialogen med den sørgende.
• Vær ekstra fleksibel både som ledelse og kolleger. En sorgramt kollega kan være ramt af stress på grund af de store ændringer i livet, som døden og sorgen medfører. Den sorgramte kan være ramt af kognitive problemer med at huske, at lære og at løse arbejdsmæssige problemer.
• Få en sorgpolitik, som f.eks. rummer:
o plan for kommunikation til kolleger m.fl., når en medarbejder rammes af tab og efterfølgende sorg
o fleksible muligheder for den sorgramtes tilbagevenden
o kollegial social støtte (f.eks. også en fast kontaktperson, der har som særligt opgave, at støtte den sorgramte i at vende tilbage til arbejdsfællesskabet
o deling af viden, der kan hjælpe de sorgramte og kollegerne. .
• Vær ekstra fleksibel både som ledelse og kolleger. En sorgramt kollega kan være ramt af stress på grund af de store ændringer i livet, som døden og sorgen medfører. Den sorgramte kan være ramt af kognitive problemer med at huske, at lære og at løse arbejdsmæssige problemer.
• Få en sorgpolitik, som f.eks. rummer:
o plan for kommunikation til kolleger m.fl., når en medarbejder rammes af tab og efterfølgende sorg
o fleksible muligheder for den sorgramtes tilbagevenden
o kollegial social støtte (f.eks. også en fast kontaktperson, der har som særligt opgave, at støtte den sorgramte i at vende tilbage til arbejdsfællesskabet
o deling af viden, der kan hjælpe de sorgramte og kollegerne. .
Fakta om sorg
• Verdenssundhedsorganisationen WHO, har i 2022 defineret ”Forlænget sorglidelse” en kompliceret sorgreaktion, som en ny diagnose. Forskning viser nemlig, at en gruppe af efterladte oplever en sorgspecifik psykisk lidelse, når de mister. Lidelsen består af en markant og forstyrrende optagethed af og/eller længsel efter den døde samt en række symptomer som skyld, vrede, tristhed og selvmordstanker. Lidelsen er kendetegnet ved, at den varer i usædvanlig lang tid efter tabet (mindst 6 måneder) og medfører funktionsnedsættelse, der gør, at den ramte ikke kan fungere i tilværelsen og også kan opleve problemer med at fungere arbejdsmæssigt.
• Hvert år dør ca. 55.000 mennesker i Danmark. Det betyder, at rigtig mange tusinde erhvervsaktive danskere hvert år oplever, at miste nære pårørende og sørge over tabet.
• Undersøgelser viser, at på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads rammes mindst 10 % af sorg hvert år.
• I en undersøgelse svarede 8 ud af 10 medarbejdere, der havde mistet deres ægtefælle/partner, at de havde oplevet lav social støtte fra arbejdspladsen.
• Kun ca. 5 % af de danske arbejdspladser har i dag en sorgpolitik.
• Sorg påvirker karrieren: Undersøgelser viser, at alvorligt sorgramte fire år efter deres nære pårørendes dødsfald har en lavere løn, oftere skifter job og lider af en lavere selvtillid end andre mennesker.
• Hvert år dør ca. 55.000 mennesker i Danmark. Det betyder, at rigtig mange tusinde erhvervsaktive danskere hvert år oplever, at miste nære pårørende og sørge over tabet.
• Undersøgelser viser, at på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads rammes mindst 10 % af sorg hvert år.
• I en undersøgelse svarede 8 ud af 10 medarbejdere, der havde mistet deres ægtefælle/partner, at de havde oplevet lav social støtte fra arbejdspladsen.
• Kun ca. 5 % af de danske arbejdspladser har i dag en sorgpolitik.
• Sorg påvirker karrieren: Undersøgelser viser, at alvorligt sorgramte fire år efter deres nære pårørendes dødsfald har en lavere løn, oftere skifter job og lider af en lavere selvtillid end andre mennesker.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Arbejdsmiljørepræsentanter instruerede skuespil om arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø skabes i fællesskaber.
- I skal nu instruere og skrive replikkerne til fire skuespillere, som sammen med jer vil opføre en række scener fra danske arbejdspladser. Scenerne skal handle om arbejdsmiljøet for vores HK-medlemmer, og målet er at udvikle idéer til, hvordan vi i samarbejde mellem ledere, tillidsvalgte og kolleger kan håndtere og forebygge problemer i arbejdsmiljøet.
Sådan lød opgaven, da fire skuespillere fra Teater Spektrum indtog scenen på konferencen.
- Hvordan skal kollegaen og chefen reagere, når stressen får kontorassistenten Karla til at bryde sammen under alt for mange opgaver, alt for lidt tid – og næsten ingen opmærksomhed fra hverken chef eller kolleger? Hvad gør man som medarbejder i et supermarked, når en mandlig kollega sexchikanerer en kvindelig kollega ved en personalefest? Skal arbejdsmiljørepræsentanten forsøge at løse sagerne ad uformelle kanaler – eller gå til direkte forhandling med ledelsen.
De mange arbejdsmiljørepræsentanter fik lov til at foreslå kreative replikker og nytænkende handlinger, som de professionelle skuespillere gjorde til virkelighed på scenen. Hyppigt blev skuespillet afbrudt, så arbejdsmiljørepræsentantenerne kunne få lov til at styre handlingen i nye retninger ud fra skuespillernes replikker på scenen.
Målet med skuespillernes indsats var ikke at nå frem til et facit. Løsninger på arbejdsmiljøproblemer kræver nemlig ofte løsninger tilpasset den specifikke virkelighed på arbejdspladsen – og den slags løsninger kan man sjældent slå op i facitliste.
Gennem samarbejdet med skuespillerne fik deltagerne skærpet deres viden, delt erfaringer og tænkt nye tanker om deres rolle og værktøjer som arbejdsmiljørepræsentanter for deres HK kolleger på de nordjyske arbejdspladser.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Professor i psykologi Svend Brinkmann: Lykkejægere får sjældent fangst
- Mange af os bruger store dele af livet på at jagte lykken. Vi har en stor tro på, at har vi viljen, så kan vi forme os et lykkeligt liv. Vi tror ofte, at lykken handler om individuelle indsatser. Men meget tyder faktisk på, at det at udføre meningsfulde aktiviteter i fællesskaber, ofte skaber meget mere livstilfredshed. Jeg vil sige det på denne måde: ”Vi er ikke vores egen lykkes smed. Men vi kan være hinandens lykkes smed!”
Sådan lød en af de mange eftertænksomme betragtninger over det moderne liv, som psykologiprofessor fra Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, præsenterede for arbejdsmiljørepræsentanterne på årets konference.
Nedenfor kan du læse nogle af de udsagn og budskaber, som Svend Brinkmann bidrog med på arbejdsmiljøkonferencen.
Sagt af Brinkmann under konferencen for arbejdsmiljørepræsentanter i HK Nordjylland
- ”Et samfund, der hylder det glade, omstillingsparate og produktive menneske, sygeliggør sorg og tristhed som noget, der ikke er plads til”
- ”Hvis en virksomhed havde så lavt et trivselsniveau, som danske unge har i disse år, så var virksomheden blevet lukket af Arbejdstilsynet”.
- ”Alt for mange arbejdspladser hylder og belønner kun de medarbejdere, der udvikler og nytænker. Men de medarbejdere, der passer driften og sikrer at dagligdagen hænger sammen på arbejdspladsen, er meget vigtige for enhver arbejdsplads – og flere af belønningerne burde tilfalde disse medarbejdere”.
- ”Glem jagten på lykken. Lykken kommer ved at foretage sig noget meningsfyldt. Vores fælles opgave er at tilrettelægge miljøer på arbejdspladsen, som skaber grundlaget for meningsfuld trivsel”
- ”Mange tror at KPI står for ”Key Performance Indicators”. Men nogle forskere i arbejdsmiljø mener, at forkortelsen i vores moderne samfund burde stå for ”Konstant Pressede Individer!”.
- ”Danskerne fører i internationale målinger, når det handler om vilje til at arbejde. Når man stiller spørgsmålet: ”Ville du fortsætte med at arbejde, selv om du vandt så mange millioner, at du kunne leve fint og komfortabelt uden at have en lønindtægt?”. Så svarer danskerne i langt højere grad end de fleste andre verdensborgere, at de helt sikkert ville arbejde videre”.