Lønnen stiger 1. april

Inflationen er på vej ned. Så pengene rækker igen lidt længere end i 2022.

Læs din lønseddel for april ekstra opmærksomt – den rummer nyheden om en generel regulering af både basisløn og diverse tillæg med 1,62 procent.

Stigningen gælder dog ikke medlemmer, der ikke er omfattet af CFU-forliget og OAO-S-Fællesoverenskomsten 2021-2024. Fx har HK Stats medlemmer i Danmarks Radio og TV2 egne overenskomster med deres arbejdsgivere. I DR begynder forhandlinger om ny overenskomst 17. marts.

Stigningen er den næstsidste i forliget om OK21. Og den falder nok for de flestes vedkommende på et tørt og inflationsramt sted. Selv om de ekstra kroner på lønsedlen altså er flere end ved de fleste af de øvrige aftalte udmøntninger fra OK21, rækker de dog ikke til at holde købekraften vedlige. Det kommer vi tilbage til.

Stigningen er en af de i alt 6, der blev aftalt ved OK21. 1,48 procent blev aftalt ved forhandlingsbordet mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg. 0,14 procent kommer fra reguleringsordningen. Den sikrer, at statsansatte følger med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Den kommenterede fællesoverenskomst og organisationsaftale

Reguleringen blev denne gang lidt mindre end forventet. Grunden er, at lønudviklingen i staten har været lidt højere end ventet, oplyser OAO, Offentligt Ansattes Organisationer. Til gengæld kastede reguleringen mere af sig end forventet i april 2022. Dengang steg lønnen samlet med 1,78 procent takket være en regulering på 0,59 procent i stedet for de skønnede 0,36 procent.

Vild inflation koster købekraft

Og så til det, der reelt betyder mest for de fleste: Hvad man kan købe for sin løn. Lige nu oplever statens ansatte lige som de fleste andre lønmodtagere, at købekraften falder. Prisen for at være forbruger vokser simpelt hen hurtigere end lønnen, specielt her sidst i overenskomstperioden fra 2021 til 2024.

Som grafikken her viser, eksploderede forbrugerpriserne i Danmark i 2022. Da inflationen var højst i september 2022, nåede den op på 10 procent. I februar i år – altså 2023 – steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,6 pct. i forhold til samme måned året før. Så inflationen er tilsyneladende på vej nedad. 

Hvis man alene ser på den del af OK21, der er forløbet til og med december 2022, er der tale om et fald i reallønnen. Hvordan det samlede regnskab for købekraften ser ud ved OK-periodens slutning i udgangen af marts 2024, afhænger af, hvordan forbrugerpriserne udvikler sig.

Flest år med fremgang i købekraften

Ved de seneste 5 overenskomstfornyelser er det kun den i 2011, hvor forbrugerpriserne er steget mere end de statsansattes lønninger. Dengang steg priserne med 3,2 procent, mens lønnen kun fik lov at vokse med 2,3 procent.

Derimod er købekraften vokset efter både OK08, OK 13, OK15 og OK 18. Det viser en opgørelse fra OAO over "Procentreguleringen for stat, kommuner og regioner samt Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks".  

Allerede her i foråret kommer HK Stats medlemmer til at give deres bud til fagforeningen på, hvilke krav der skal stå øverst på listen, når forhandlingerne om OK24 skal i gang ved årsskiftet.