søren marling

Var det ikke for senfølgerne, ville Søren Marling gerne være fortsat på arbejdsmarkedet. På grund af covid-senfølgerne har han fået tilkendt seniorpension. Han fylder 67 næste år, hvor han samtidig bliver folkepensionist. Foto: Flemming Jeppesen.

- Ude af øje, ude af sind.

Sådan lyder Søren Marlings afsluttende replik i interviewet med HK Statbladet. Ordene er en slet skjult hentydning til Skattestyrelsens omtanke – eller mangel på samme – i kølvandet på hans vedvarende sygdomsforløb med corona-senfølger. Et forløb, styrelsen kvitterede for med en fyreseddel.

- Jeg er ikke typen, der bærer nag, men det skuffer mig, at mine tilsammen 33 år i Skat slutter med sygdom og fyring, siger 66-årige Søren Marling.

Han pådrog sig corona i statens tjeneste. De seneste 2 år har han kæmpet med udpræget træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, føleforstyrrelser og en svunden smags- og lugtesans. Altså varige senfølger.

Skuffelse kan være svært at gøre op i penge, men Søren er trods alt tilfreds med de 10 måneders løn, han har fået i erstatning med hjælp fra HK Stat og HK MidtVest. Pengene er et plaster på de sår, der kan heles og dem, der varer ved.

At erstatningen ender på 10 måneders løn indikerer, at der er tale om mere end en usaglig fyring. Fyresedlen var i direkte modstrid med dansk lovgivning, vurderede HK Stats faglige konsulent og HK-forbundets advokat. Begge var de klar til at gå rettens vej for at give Søren Marling oprejsning.

3 måneders løn? Nej tak!

Umiddelbart efter, at Søren blev fyret i januar 2022, henvendte han sig til HK MidtVest. Faglig konsulent på statens område, Benedikte Roed, kunne hurtigt se, at fyringen ikke var efter bogen:

- Jeg bider mærke i, at Skattestyrelsen fyrer en medarbejder med høj anciennitet, fordi han er syg. Søren blev syg i en samfundskritisk funktion, mens alle andre var sendt hjem. Jeg vurderede, at de ikke havde gjort nok for at fastholde Søren. De tilbød så 3 måneders løn, nok mest af alt for at få sagen til at gå væk, fortæller Benedikte Roed.

Det tilbud var hverken Benedikte Roed eller Søren Marling tilfredse med. Sagen gik derfor videre til forhandling i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Her kom HK Stats faglige konsulent Jesper Boding ind over sagen.

- Denne sag er anderledes. Én ting er, at Søren havde høj anciennitet, men det er en skærpende omstændighed, at han blev beordret på arbejde i en samfundskritisk funktion med høj smittefare. Heraf har han fået en varig funktionsnedsættelse, og som loven er, kan en arbejdsgiver ikke bare afskedige folk med et påvist handicap, påpeger han.

Ulovlig fyreseddel

Det er i december 2020, mens coronapandemien, nedlukninger og hjemsendelser hærger, at Søren Marling i sin tidligere stilling for Toldstyrelsen som scanneroperatør ved de danske grænser bliver smittet. På den baggrund udvikler han et handicap, der gør ham ude af stand til at arbejde fuldtid. Bliver en medarbejder fyret på grund af sygdom, kommer forskelsbehandlingsloven i spil, fortæller Jesper Boding, faglig konsulent i HK Stat.


- Jeg er ikke typen, der bærer nag, men det skuffer mig, at mine tilsammen 33 år i Skat slutter med sygdom og fyring, siger 66-årige Søren Marling. Foto: Flemming Jeppesen.

- Først skulle vi afklare, om Søren var handicappet i forhold til definitionen af et handicap i loven. På grund af graden af hans varige symptomer, og med afsæt i tidligere domme i lignende sager, stod det hurtigt klart for os, at det var han, siger Jesper Boding.

- Herefter siger lovens § 2a, at en arbejdsgiver er forpligtet til at tilpasse arbejdet til medarbejderens konkrete behov for at fastholde medarbejderen i beskæftigelse. Det havde Skattestyrelsen ikke gjort sig umage med. Og det er på trods af, at Søren selv var opsøgende på at finde nye arbejdsopgaver, tilføjer konsulenten.

Undervejs i ansættelsen undrede det også Søren Marling, at Skattestyrelsen ikke kunne finde opgaver til ham:

- Vi skal bruge den tid, det tager at få dig tilbage, starter min leder med at sige. Med tiden bliver jeg mere ligegyldig for min leder og får beskeden, at der ikke er opgaver til mig. Det er usandsynligt i så stor en styrelse. Med min erfaring kan jeg arbejde i alle styrelser i skatteforvaltningen. Der må være noget arkivering eller nogle bilagssager, som ikke kræver skærmarbejde hele tiden, fortæller han.

Når en arbejdsgiver ikke gør nok for tilpasse arbejdet og skrider til fyring, har medarbejderen ifølge forskelsbehandlingsloven krav på godtgørelse.

HK Stat stævner Skattestyrelsen

Forhandlingerne i Medarbejder- og kompetencestyrelsen giver imidlertid ikke resultat, så HK Stat og HK-forbundet stævner Skattestyrelsen Inden sagen kommer for retten i Viborg, hvor Søren bor, tilbyder Skattestyrelsen at indgå forlig. Det ender på 10 måneders løn til Søren Marling.

Før forliget formelt falder på plads, er der gået over et år siden fyringen, og med de lange ventetider i retssystemet valgte Søren at takke ja.

- Vi stod med gode kort på hånden, men i en retssag er det altid rigtige mennesker, der skal ind og vurdere sagen. Med den faktor og udsigten til mere ventetid, var jeg tilfreds med at lande på 10 måneder. Det havde jeg ikke turde håbe på i første omgang. Uden hjælpen fra min kone, Benedikte fra HK Midtvest og Jesper havde jeg ikke kunnet overskue forløbet, siger en taknemmelig Søren Marling.

Også i HK MidtVest og i HK Stat er der tilfredshed med resultatet:

- Det ærgrer mig, at vi ikke kunne løse sagen lokalt, men jeg er glad for erstatningens størrelse, og at Søren får oprejsning. Vi får sendt et tydeligt signal, om at systemet virker, og at man ikke bare kan fyre folk, der er syge, uden et forsøg på at fastholde, betoner Benedikte Roed, faglig konsulent i HK MidtVest.

Jesper Boding erklærer sig også tilfreds med forliget, selvom HK Stat var klar til at gå rettens vej:

- Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen fejlbedømmer Sørens senfølger og overser, at der er tale om et varigt handicap. Derfor er det vigtigt at få slået fast, at arbejdsgiverne skal gøre sig umage med at behandle de svageste på arbejdsmarkedet ordentligt, siger han.

FAglig sag

Sørens sag kort fortalt

Som scanneroperatør var Søren Marling en del af Toldstyrelsens samfundskritiske frontpersonale ved de danske grænser. Ved hjælp af avanceret it- og røntgenudstyr skannede de køretøjer og containere for ulovligt gods:

- Vi skulle tage vores forholdsregler, når vi tjekkede køretøjer og snakkede med dem, vi udtog til stikprøve. Vi bar mundbind og sprittede af, men vi skulle ikke lave færre stikprøver på grund af smittefare, fortæller han.

Kontrolrummet på 3 m2 til 3 mand gjorde det svært at holde afstand, og i en periode er store dele af personalet lagt ned med corona. De klager over manglende afstand i rummet og spørger til, om opgaven står mål med smitterisikoen. Ledelsen afviser, og kort efter bliver Søren smittet under en opgave.

Kæmper for at komme tilbage
Søren har et mildt forløb med corona og vender kort efter tilbage til arbejdet. Afdelingen er landsdækkende, men har hovedsæde i Aarhus. Herfra kører de med et mobilt kontor til de danske grænser. Århus er en times tid fra Sørens bopæl i Viborg. Ledelsen beslutter dog at flytte afdelingen til Padborg - 200 kilometer fra Viborg hver vej.

Søren tager derfor jobbet som kontrolmedarbejder ved Motorstyrelsen i Ålborg. Her har han et godt samarbejde med ledelsen, der tilpasser opgaverne til hans skånebehov. Dog slider de 2,5 times transporttid på hans i forvejen få kræfter.

For at give sig selv de bedste forudsætninger i håbet om at komme tilbage på fuldtid, søger Søren over i Skattestyrelsen, der åbner et skattecenter i hjembyen, Viborg, i efteråret 2021. I dokumenterne fra sagen fremgår det, at Skattestyrelsen er indforstået med Sørens situation inden ansættelsen. På første arbejdsdag i Skattestyrelsen må Søren dog deltidssygemelde sig og gå ned i tid, fordi hans senfølger er taget til i styrke.

Efter 3 måneder bliver Søren fyret.

Har gammelt nag også spillet ind?
Allerede halvanden måned før ser han, hvor det bærer hen. En ny underdirektør træder ind ad døren. Der er tale om den samme person, der i sin tid var underdirektør for Søren i Toldstyrelsen. Sammen med en række kolleger havde Søren kritiseret ledelsens beslutning om at flytte scanner-afdelingen fra Aarhus til Padborg.
- Dengang blev jeg truet med afskedigelse, hvis jeg ikke holdt mund, fortæller han.
- Da underdirektøren bliver ansat kort efter mig i Viborg, ved jeg nok godt, hvad klokken er slået. Min funktionsleders tilgang til mig ændrer sig markant. Fra at være samarbejdsvillig til at være ligeglad og ikke kunne finde opgaver til mig. Jeg kan ikke sort på hvidt bevise, at underdirektørens ankomst var en del af årsagen til min fyring, men det er da lidt af et sammenfald, siger Søren Marling.

Redaktionen har forelagt arbejdsgiversiden Søren Marlings vurdering af, at hans tidligere kritik af en ledelsesmæssig beslutning var en del-årsag til, at han blev fyret. Administrations- og Servicestyrelsen oplyser, at styrelsen ikke kan kommentere personalesager.


Vis mere