Måske har du prøvet at skulle flytte plads på kontoret, eller at det ikke længere er din yndlingskaffe, der kommer ud af kaffeautomaten, fordi nogen har besluttet at skifte kaffemærke. Måske er der blevet indført kødfri dag om onsdagen, eller I er gået over til at bruge en ny softwareløsning, der burde gøre arbejdet nemmere. Måske har en nær kollega skiftet job, eller der er indført nye processer, du skal til at sætte dig ind i.
Forandringer på arbejdspladsen er svære at undgå. Også de små af slagsen, der kommer snigende ind og ændrer en smule ved vores daglige rutiner og rammerne for vores arbejde.
De små forandringer har Signe Bruskin, som er forsker, iværksætter og ekstern lektor ved CBS, sat ord på - blandt andet gennem et større forskningsprojekt, hvor hun har været i felten for at undersøge, hvad der egentligt påvirker os allermest i vores arbejdsliv, når det handler om forandringer på arbejdspladsen.
Signe Bruskin kalder dem mikroforandringer, og de er alle kendetegnet ved ikke at have en betydning i det store billede, men når det kommer til vores daglige trivsel på arbejdspladsen, så betyder de en del.
- Når vi snakker forandringer på arbejdspladsen, er det ofte de store organisationsændringer og nye strategier, vi taler om. Men det, der fylder mest, er typisk de små ting, såsom ændringer i kaffeordningen, nye pladser, eller når en kollega siger op, Det, der gør, at vi trives på jobbet, er ikke, hvad der står i strategien, men derimod, om vi har gode kolleger og en hverdag, hvor vi har plads til at indrette os med vores rutiner, fortæller Signe Bruskin.
Ifølge hende handler det om, at den nye strategi eller organisationsændring er nemmere at holde ud i strakt arm end de små ting i hverdagen, som når fx en kollega siger op, kantineordningen bliver ændret, eller der kommer nye opgaver, systemer og processer. Når der fx rykkes rundt på pladserne på kontoret, er det måske en bagatel i det store billede. Men der sker rent faktisk en fysisk forandring af vores rammer, som også kan påvirke os psykisk.
- Mange af os betragter vores skrivebord som en privatsfære. Det er her, vi har vores ting, og vi kan trække os tilbage. Når skrivebordet bliver flyttet, bliver vores private rum truet, og det skaber usikkerhed. Det kan sætte gang i tanker om, at flytningen af skrivebordet er en del af noget større, og skabe utryghed om, hvad det næste mon bliver.
Ubalance forringer motivationen
Signe Bruskin ser også en sammenhæng mellem vores motivation og de belønninger, vi får ved at gå på arbejde. Her bliver mikroforandringerne afgørende for, om vi er loyale over for vores arbejdsplads.
- Når noget bliver taget fra os, eksempelvis når det bliver besluttet, at julegaverne skal afskaffes eller kaffeordningen bliver ændret, så opstår der en ubalance i regnskabet. Vi reagerer typisk mere negativt, når noget bliver taget fra os, sammenlignet med gevinsten vi opnår, når noget kommer til os. Når vi mærker ubalancen, kommer reaktionen, da det prikker til vores retfærdighedssans. En typisk måde at genvinde balancen kan være at yde mindre, da vi føler os mindre motiverede, siger hun.
Få det frem i lyset
Mange af disse tanker og handlinger kan være irrationelle, da der ofte er en harmløs forklaring på, hvorfor skrivebordet skal flyttes, eller julegaven skal afskaffes. Men fordi vi ofte ikke er gode til at få sat ord på mikroforandringerne i de rigtige rammer, kan de vokse sig store.
- I vores arbejdskultur er der en tendens til, at vi ikke må sige, at de små ting fylder, for det kan blive opfattet som brok, forklarer Signe Bruskin.
Selv om det kan virke banalt at tale om alle de små forandringer i hverdagen, så mener hun, at vi ikke må tie dem ihjel eller blot parkere dem som brok ved kaffemaskinen, hvis de påvirker os i en sådan grad, at det går ud over vores motivation og trivsel:
- Vi skal sørge for at snakke om dem, fx på et afdelingsmøde, og samtidig ikke gøre tingene større, end de er. Nogle gange er vi nået langt ved blot få sat flere ord på vores tanker.
Undgå ikke forandring
Der vil altid være forandringer på en arbejdsplads. I halen på de store forandringer, såsom implementeringen af den nye strategi eller organisationsændringen, vil der også altid komme en masse mikroforandringer, som vi skal forholde os til. Dem skal vi skabe plads til, mener Signe Bruskin. Ikke alle mikroforandringer er mulige at handle på, men uanset årsagen til dem bør vi overveje, om vi kan påvirke dem.
- Vi har typisk snakket om forandringer som noget, vi kan planlægge os ud af, men det er først, når de rammer, vi reelt ved, hvor meget de egentlig fylder. I stedet for at have ondt af sig selv over at skrivebordet skal flyttes, så byd ind med løsninger på, hvordan det så skal stå. På den måde skaber du en mulighed for at påvirke forandringerne og give dig selv et større mandat.
Sådan takler du mikroforandringer
- Negliger ikke forandringerne, uanset hvor banale, de måske virker. De påvirker vores trivsel og arbejdsglæde, og derfor skal du tage dem seriøst og turde tale om dem.
- Lyt til, hvad dine kolleger ser som mikroforandringer. Vi har typisk blinde pletter og ser kun de forandringer, der har betydning for os selv. Dine kolleger ser med al sandsynlighed anderledes på forandringerne, end du gør.
- Vær proaktiv, og kom med forslag til løsninger, der kan gøre forandringerne mindre markante, hvis det er muligt.
De 5 typer mikroforandringer
- Hverdagsforandringer er, når der fx bliver lavet om i kantineordningen, eller kaffemaskinen bliver udskiftet og ikke længere brygger det samme mærke, man er vant til.
- Fysiske forandringer er, når der fx bliver rokeret om på skriveborde, eller man flytter arbejdsstation.
- Rutineforandringer opstår, når der bliver indført nye processer, systemer eller værktøjer.
- Relationelle forandringer sker, når fx en kollega siger op, eller man får en ny leder.
- Identitetsforandringer er, når man får nye opgaver, en ny stilling eller lignende.
Kilde: Signe Bruskin: “Mikroforandringer. Et medarbejderblik på organisationsforandringer”.