Over hele landet var Borgerservice lagt ned af borgere, som havde brug for hjælp med MitID. Foto: Tom Ingvardsen

Det er ikke en overdrivelse at sige, at Borgerservice i stort set alle landets kommuner nærmest er blevet lagt ned af borgere, der skulle have hjælp til MitID.

Endda i en sådan grad at mange borgerservices har oprustet ved at ansætte ekstra personale og holder ekstra åbent.

Men var bestormningen som forventet?

Det er KL og Digitaliseringsstyrelsen nu røget i totterne på hinanden om.

Estimaterne holdt ikke stik

KL mener, at estimaterne fra styrelsen var skudt helt forbi, fortæller Pia Færch, kontorchef i KLs afdeling for Digitalisering til IT-mediet Version2.

-    Forud for overgangen til MitID modtog kommunerne en række estimater for, hvor belastet borgerservice muligvis kunne blive. Digitaliseringsstyrelsen forudså, at der ville være et stort fremmøde allerede i begyndelsen af overgangsperioden i efteråret 2021. Det viste sig dog ikke at holde stik, da MitID-henvendelserne først begyndte at eksplodere i starten af 2022. Samtidig fortæller borgerservice, fra flere kommuner, at estimaterne for længderne af ekspeditioner ikke holdt stik.

Blandt andet var det svært at vurdere, hvor mange borgere der fysisk ville møde op i borgerservice – og det var tydeligvis flere end forventet.

Hvilket kan hænge sammen med, at Digitaliseringsstyrelsen egen hjælpeside for MitID er blevet mødt med udbredt utilfredshed – hvor kun ca 15 pct synes den var brugbar og til hjælp.

Digitaliseringsstyrelsen fastholder dog, at KL og kommunerne var advaret om stormløbet mod borgerservice.