Det er den enkelte myndighed, som vurderer, om et forhold er et ægteskabslignende forhold. Foto: colorbox
Når en myndighed vurderer, om en borger indgår i et ægteskabslignende forhold sådan, at vedkommende ikke kan betragtes som enlig, er der tale om såkaldt fri bevisførelse. Myndigheden er ikke bundet af skrevne regler.
Det er hovedkonklusionen i en principmeddelelse fra Ankestyrelsen, der udstikker retningslinjer for, hvordan myndigheden skal oplyse og vurdere en sag.
En anden vigtig pointe er, at vurderingen skal indeholde oplysninger om såvel økonomiske forhold som ikke-økonomiske forhold, herunder praktiske og personlige forhold.
Havearbejde og rengøring indgår i vurderingen
Og samlet set skal fordelene have et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har.
I taksten fra Ankestyrelsen tages der udgangspunkt 5 sager, der tager afsæt i temaerne fælles husførelse og fælles huskøb.
I uddybningen til fx husførelse ser man altså både på økonomiske bidrag OG om der udøves praktisk hjælp til fx madlavning, rengøring, havearbejde – som altså sidestilles med egentlig økonomisk hjælp.
Men pointen er stadig, at der samlet set skal være en fordel, der kan sidestilles med reelt at være gift.