Lise Vesterlund

Professor i økonomi Lise Vesterlund. Foto: Ivan Boll

Har du lagt mærke til, at det ofte er de samme kolleger, som igen og igen tømmer opvaskemaskinen, planlægger julefrokost, eller tager sig af introduktionen af en ny kollega?

Det er eksempler på ikke-forfremmende opgaver, og de har det ifølge professor i økonomi Lise Vesterlund med at hobe sig op hos de samme medarbejdere på arbejdspladsen - ofte kvinder:

”Vores undersøgelser viser, at kvinder har større tendens til at række hånden op, når de ikke-forfremmende opgaver skal fordeles. Kvinder melder sig frivilligt 48% oftere end mænd, og chefer spørger kvinder 44% oftere end mænd. Både mandlige og kvindelige chefer.”

 

Hvad er en ikke-forfremmende opgave?

Hvad der præcis for dig er en ikke-forfremmende opgave, er afhængig af dine kernefunktioner i virksomheden, og det vil derfor være forskelligt fra medarbejder til medarbejder.

Et fællestræk er dog, at det er opgaver, som ikke direkte bidrager til virksomhedens målsætning og bundlinje.

5 eksempler på ikke-forfremmende opgaver kan være:

  • Hjælpe andre med at udføre deres arbejde og træde til, når nogen er fraværende

  • Husarbejde på kontoret som at tømme opvaskemaskine og sørge for oprydning efter fredagsmorgenmad

  • Løsning af konflikter mellem kolleger

  • Hjælpe kolleger med personlige problemer

  • Introduktion og oplæring

    Kilde: Nej-klubben – et opgør med kvinders karriere-hæmmende arbejde
 

Professorens forskning viser, at kvinder bruger 200 timer mere end mænd på ikke-forfremmende opgaver om året.

”Det svarer til en god solid måneds arbejdstid, der af kvinder bliver brugt på arbejde, der ikke bliver anerkendt i virksomheden,” siger Lise Vesterlund.

”Konsekvensen er, at kvinder får sværere ved at forhandle sig til højere løn, og mulighederne for forfremmelse bliver dårligere. Dermed bliver kvinder stillet økonomisk dårligere end mænd,” siger Lise Vesterlund.



 

Hvordan kommer vi problemet til livs?

Der er groft sagt tre løsninger.

  1. Sig nej
    For det første kan du sige ’nej’. Hvis opgaven ikke er en egentlig del af din stilling, kan du altid sige nej. Det kommer med en vis risiko for dårlig stemning, så derfor kan det også være en overvejelse at vælge nr. 2:

  2. Bed om betænkningstid, før du siger ja
    ”Det giver den, der har spurgt dig om opgaven, tid til at tænke over, at det ikke bare bør være naturligt, at du siger ja. Og det giver dig tid til at tænke over, hvilke andre – og måske vigtigere opgaver – du så ikke kan løse, hvis du påtager dig opgaven.

  3. Omfordel opgaverne
    Den tredje løsning kræver en vaks chef og kollegagruppe.


    ”I stedet for, at fordelingen af opgaver er baseret på frivillighed, kan man fx trække lod eller lave en turnusordning,” siger professoren og fortsætter.

    ”Og så skal cheferne turde træffe ordentlige beslutninger om, hvem der skal sidde med hvilket arbejde.”

    Den gode nyhed, at det ikke kan betale sig at lade være.

    ”Det vil være langt bedre for virksomhedernes bundlinje, at de fordeler arbejdet ud fra fx talent og ikke efter kulturbårne forventninger,” afslutter Lise Vesterlund.

 

Nej-klubben

Professor i økonomi ved University of Pittsburgh Lise Vesterlund skabte med veninder og kolleger i 2010 ”Nej-Klubben”.
De ville sammen komme de ikke-forfremmende opgaver til livs.

En af klubbens regler er, at du godt må sige nej i dag, men hvis du vil sige ja, så vent 24 timer.

Lise Vesterlund og tre medforfattere har skrevet bogen Nej-klubben – et opgør med kvinders karriere-hæmmende arbejde.