Lene Roed deltager i paneldebat på Christiansborg. Foto: Louise Munksgaard
Børnehaver giver forældre mulighed for at passe et arbejde, og på længere sigt styrker de den opvoksende generations sociale færdigheder. Sygehuse og det øvrige sundhedsvæsen reducerer sygefravær. Bedre veje og offentlig transport øger mobiliteten. Beskæftigelsesindsatsen får hurtigt ledige i job. Investeringer i arbejdsmiljø kan forebygge nedslidning og tidlig tilbagetrækning.
Dette er blot nogle eksempler på, hvordan de såkaldte ”dynamiske effekter” af offentlige investeringer har en kæmpestor, positiv betydning for dansk økonomi. Alligevel indgår de ikke i Finansministeriets regnemaskine, når der foretages beregninger af de økonomiske konsekvenser af regeringens planer eller partiernes forslag til beslutninger i Folketinget.
Dette himmelråbende paradoks var basis for ”Høring om dynamiske regnemodeller” i en næsten fyldt fællessal på Christiansborg 16. maj. En af oplægsholderne var Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bl.a. brugte ordene ”skæve” og ”blinde vinkler” om Finansministeriets beregninger.
- Ifølge de nuværende modeller burde dagpenge og høje skatter modvirke en høj beskæftigelse, sagde han og lod den underforståede pointe hænge i luften: Det er jo alt andet end tilfældet i Danmark.
Skattelettelser bruger pengene ’up front’
Typisk indregner Finansministeriets kun positive effekter af reducerede skatter eller lavere overførselsindkomster. Fx regnes der med, at en nedsættelse af topskatten vil få folk til at arbejde mere, og dermed stiger skattegrundlag og BNP – hvilket ifølge regnemaskinen skulle reducere provenutabet af skattelettelsen.
Også den tilgang blev kritiseret af Lars Andersen:
- Effekten af skattelettelser i virkeligheden usikker, men pengene er brugt ´’up front’.
Høringen var arrangeret af de fem faglige organisationer i samarbejdet ”Virkelighedens Velfærd”, der ønsker at sætte fokus på, hvordan ministerierne beregner og vurderer forslag ud fra modeller, som næsten altid begunstiger skattelettelser på bekostninger af investeringer i offentlig velfærd. Det er vigtigt, at politikerne bliver bevidste om den skævhed og regnemodellernes begrænsning, når de fortolker og skal tage stilling til lovforslag og reformer, mener organisationerne.
Investering i administration frigør ressourcer
Efter yderligere indlæg fra bl.a. Torben M. Andersen, professor og tidligere overvismand, Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi og en række politikere var der også tid til en paneldebat mellem de fem forbundsformænd fra Virkelighedens Velfærd. Her fik HK Kommunals formand Lene Roed lejlighed til at fastslå en noget overset vinkel, når man taler om offentlige investeringer:
- Man skal investere i kerneopgaven administration, så man kan frigøre ressourcer hos andre faggrupper og løse opgaverne mest effektivt, sagde Lene Roed blandt andet.
For ”Virkelighedens Velfærd” er håbet, at høringen bidrager til en mere nuanceret økonomisk og politisk debat om de dynamiske effekter og styrker et udviklingsarbejde, så regnemodellerne i højere grad tager højde for, hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering kan påvirke den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt.