Gammel på arbejdsmarked

 

  1. Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil nogle måske skulle arbejde til de er 74. Hvad tænker du om det fremtidsscenarie?
    Jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede. Det er svært at forestille sig noget, der er så langt ude i fremtiden. Man skal nok regne med, at det fysiske helbred for 70-årige er bedre om 30 år, end det er i dag. Ligesom det er bedre i dag, end det var for 30 år siden. Vi lever jo længere og længere. Men hvis folk også skal have lyst til at arbejde længere, skal man tænke arbejdslivet på en helt anden måde. Det skal være virkelig spændende at gå på arbejde. Faktisk næsten mere spændende end alt det, man kan lave i fritiden. Og gerne en god balance mellem arbejde og fritid, så vi kan begge dele. 
     
  2. Hvad har betydning for, at vi ikke brænder ud?
    Det gode arbejdsmiljø betyder rigtig meget for, om folk arbejder længere end folkepensionsalderen. Det betyder meget, at man har høj indflydelse på arbejdsopgaverne, så man ikke bare er en robot, der bliver rykket rundt af nogle andre. At man får en høj anerkendelse for det, man laver. Altså at man oplever, at der gennem ord og handlinger bliver givet udtryk for det, når man har gjort det godt. Og så er udviklingsmuligheder også vigtigt - man er nemlig aldrig for gammel til at blive bedre til det, man laver. Det kan give en stor tilfredsstillelse og oplevelse af mening i arbejdet.

  3. Er arbejdsmiljø vigtigere end en højere løn?
    Når man når en vis alder, skal der faktisk mere til end bare endnu flere penge, hvis man allerede har en god arbejdsmarkedspension. Det skal være fedt at gå på arbejde.

  4. Hvad har overrasket dig mest?
    At mange fortæller, at de gerne vil have mulighed for at udvikle sig i arbejdet. Hvis man har den opfattelse, at når man er over 50, er man nærmere ved at afvikle end at udvikle, så tager man fejl. Og det er ikke kun fagligt, men også personligt.

  5. Hvad håber du, forskningen kan bidrage til?
    Vi gik ind i forskningsfeltet på grund af den store bekymring blandt folk, som vi kunne se i tryghedsmålingerne. Men det kan også være inspiration til arbejdspladserne, så de ved, hvad de kan gøre for at holde på deres medarbejdere. En gradvis og mere fleksibel overgang til pensionisttilværelsen kan fx. også få flere til at fortsætte med at arbejde, og det er muligt, at mange arbejdsgivere slet ikke er opmærksomme på det. Det er også vigtigt for arbejdspladserne at vide, at et godt arbejdsmiljø kan betale sig. Og at det kan betale sig at tale med ens medarbejdere om deres ønsker.



Vi har talt med Lars Louis Andersen

Professor MSO ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og projektleder på flere forskningsprojekter om det sene arbejdsliv, blandt andet projektet “SeniorArbejdsliv”, der følger flere tusinde +50-årige gennem arbejdslivet og ind i pensionstilværelsen.