Peter Lund Madsens demonstration af, hvordan vi bruger og kan bruge hjernen, er en af de ting, som Lars Aarøe Hansen, formand for HK Kommunal Chefgruppen, tager med sig hjem fra Folkemødet 2023.
For Lars Aarøe Hansen, formand for HK Kommunal Chefgruppens bestyrelse og til daglig voksenspecial- og psykiatrichef i Kalundborg Kommune, bød gensynet med Folkemødet 2023 især på en velkendt, men glædelig konstatering: At mødet mellem mennesker og debatten på tværs af forskellige sektor-, social- og geografiske skel stadig er den største værdi ved at være med.
- Der er en helt fantastisk stemning af gerne at ville hinanden og en stor debatlyst. Og så er måden at mødes uformelt i et frirum og drøfte store tunge emner uden at det er forpligtende stadig rigtig fin, synes jeg. Det at møde mange forskellige mennesker og få netværket er også rigtig godt. Jeg bliver selvfølgelig også inspireret af de mange oplæg, hvor jeg i år bl.a. hørte debatter om ledernes egen psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Det er relevant ift. mit eget lederjob. Jeg deltog også i debatter om psykiatri, som er mit fagområde til daglig. Og så valgte jeg mere personligt at høre en debat om, hvordan hjernen fungerer – også superinteressant.
Når det er sagt, efterlyser Lars Aarøe Hansen en større variation i de stemmer, som kommer til orde.
- Der er mange gengangere i debatterne – nogle ’rockstjerner’, som løber fra den ene debat til den anden. Jeg kunne godt ønske mig, at der blev gjort plads til mere ’almindelige’ menneskers stemme og at lidt flere organisationer fik mulighed for at være med. For os som Chefbestyrelse giver det bedst mening at deltage, hvis vi selv er med i debatter om ledelse, mener jeg.
Tre ting, jeg tager med hjem
Lars Aarøe Hansen tager især input fra tre temaer med hjem fra Folkemødet:
- Lederes egen trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Det er rigtig godt, at det tema var med i år, fordi det er et af pejlemærkerne i Chefbestyrelsen, så det er godt, at der er medvind på det. Der eksisterer jo noget med, at chefer skal kunne det hele og helst ikke give udtryk for, at vi har udfordringer med det. Her tror jeg faktisk, at det har hjulpet, at nogle kendte landspolitikere er gået ned med stress. Det viser, at vi ikke alle er supermen eller -women. Vi bliver jo ikke dårligere ledere af, at vi også er mennesker.
Debatten om ledertrivsel, som vores næstformand i Chefbestyrelsen Jannie Marckstrøm Wranérs deltog i, gav også et godt indblik i, hvilken betydning det har for dialogen om trivsel, hvor man er i organisationen og landskabet. Jeg kunne også høre, at det nye ’buzzword’ er psykologisk tryghed, som for mig er en selvfølge. Det skal jo ligge i relationen mellem chef og direktør, at der er en fortrolighed. Men fint at få sat fokus på det. - Mit eget fagområde til daglig er psykiatri, så jeg hørte flere debatter om det tema. Der var ikke så meget nyt under solen, men jeg glædede mig over, at der i en af debatterne var fokus på, at borgere skal lære psyko-education, fordi indsigt i egen sygdom giver en anden selvhjulpenhed og mulighed for at tage ansvar i eget liv i stedet for kun at sige ”hjælp mig!”. Her var nogle fine refleksioner og spørgsmål fra salen.
- Hjernens finurligheder var virkelig interessante at høre om. Peter Lund Madsen, en hjerneforsker og en verdensrekordindehaver i hukommelse (antal decimaler i pi, red.) fortalte og viste, hvordan vi bruger og kan bruge hjernen. F.eks. gentog de flere gange, at vi højst kan løse fire ting ad gangen – det går galt, hvis vi skal koncentrere os om mere.
- Forklaringen om, hvordan hjernen hele tiden henter oplysninger i arkiver via en lille ’myre’, som farer frem og tilbage med oplysningerne, gav mit et fint pædagogisk redskab til at kunne forklare det vanskelige ved at have udfordringer med hukommelsen og med hjernen generelt. Fordi den bliver langsommere til det over tid. Den viden har jeg tænk mig at bruge ift. mine medarbejdere, når de og vi skal kommunikere, så alle ved, hvad der er på spil.