Varmt kontor

Er sok i sandal go eller no go? Det spørgsmål kan få selv de fredeligste middagsselskaber på den anden ende.

Men faktisk kan striden rimeligt hurtigt afgøres, når spørgsmålet står i jobbets tegn: Det kommer nemlig an på dresscoden.

I Danmark skal du have det tøj på, som din arbejdsplads forventer af dig. Har I en dresscode på jobbet, ja så må du kort sagt acceptere lugten i bageriet.

Så hvor ender sok-i-sandal-striden henne? Vi går igennem reglerne med HK Privats advokatfuldmægtig Barbara Lauridsen.

fakta 

HK’eres dresscodes rundt i landet

  

Smil med Østergaard (Tandlægeklinik)
Tandklinikassistenter skal gå i kliniktøj. Om sommeren kan bukser erstattes med ”knickers”, dvs. shorts-bukse-hybriden, som går ned til omkring skinnebenet.

Lego
Ingen dresscode hverken sommer eller vinter, kun fantasien sætter grænser.

Arla
Laboranter har hygiejnezonekrav året rundt: T-shirt, bukser og lukkede sko. Ingen krav til kontorfolk. Kun hvis de går i laboratoriet – så skal du have blå plasticfutter udenom sandalerne.

Billund Lufthavn
Er underlagt almindeligt uniformreglement. Om vinteren tilbydes skiundertøj. Om sommeren tilbydes kortærmede skjorter.

Boligkontor DK
Har ingen vedtaget dresscode. I varmen bruges shorts også gerne, medmindre eksterne møder er på dagsordenen. 
Vis mere

Shorts-glad mand følte sig krænket

”Jeg er ked af at sige det, men du må finde dig i ret meget, når du er ansat. For du er ikke bare dig selv, når du er på arbejde. Du har en loyalitetsforpligtelse over for din arbejdsgiver. Og krav til tøj ligger indenfor ledelsesretten,” pointerer Barbara Lauridsen.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor kan et frit menneske ikke selv bestemme, om man tropper op i mavebluse eller maosko?

”Jamen du repræsenterer en virksomhed. Lige meget, hvor frie vi alle sammen er, så er du i arbejdstiden ikke bare dig. Det har du som sådan accepteret, da du underskrev kontrakten.”

 

Tommelfingerregler for dresscode

Cheferne har dog 3 tommelfingerregler, de skal følge, når dresscoden dikteres:
  • Den skal være rimelig og sagligt begrundet.
  • Der må ikke diskrimineres mellem køn, siger Ligebehandlingsloven.
  • Der må ikke forskelsbehandles på grund af race, hudfarve, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det står i Forskelsbehandlingsloven 

    EKSEMPEL: Krænket følte en shorts-glad mand sig i 2012 over, at mænd på hans job skulle gå i lange bukser, mens kvinder måtte gå i kjoler til knæene. Den krænkelse var Ligebehandlingsnævnet uenige i. De sagde, at reglerne var rimelige. Og ligebehandlingsreglerne var fulgt, fordi begge køn var underlagt enslydende krav.

 

Hvad gør du, når heden trykker?

Eftersom det er den enkelte arbejdsplads’ ledelse, der bestemmer, kan dresscoden være vidt forskellig fra job til job.

Rammer en hedebølge, anbefaler Arbejdstilsynet ”let og løstsiddende tøj”.

Men hvad gør du, hvis let sommertøj er i konflikt med dresscoden?

”Hiv fat i din tillidsrepræsentant, som kan snakke med ledelsen. Og har du ikke en TR, så gå til ledelsen. Eller kontakt din lokale HK-afdeling. Det er gennem dialogen, at I finder frem til en god løsning,” siger Barbara Lauridsen.

”Jeg er sikker på, at de fleste arbejdsgivere gerne vil have nogle glade, tilfredse kolleger uden hovedpine, fordi det er mega varmt.”.

Barbara Lauridsen opfordrer til, at man kontakter sin lokale HK-afdeling, hvis man føler sig krænket af en dresscode.