Stine og Kenneth

Stine Lydeking Kannov er trafikmedarbejder i Trafikcentret, og hun er glad for Kenneths arbejde. - Han har virkelig prøvet i mange år at få vores lønniveau op på det niveau, vi fortjener, siger hun.

Alle veje fører til Rom. Men alt for få fører til lønstigning.

Sådan er erkendelsen i Vejdirektoratets Trafikcenter, hvor sikkerhedsselskabet G4S står for bemandingen.

Lønnen sakker år for år bagud, uden at medarbejdernes ansvar for tryg trafik er blevet mindre. Tværtimod har de fået flere opgaver og større ansvar - uden lønnen er fulgt med. Nat og dag stiller Kenneth Andersen og kollegerne op for at sikre danskerne på vejene.

Trafikmedarbejderne har været kastebold mellem gentagne virksomhedsoverdragelser. Ifølge EU-lovgivning skal Vejdirektoratets Trafikcenter nemlig udbydes hvert sjette år. Firmaerne, som overtager, kender ikke til den løbende udvikling af Trafikcentret. Det har resulteret i en ringe lønudvikling, vurderer tillidsrepræsentant og mangeårige medarbejder Kenneth Andersen.

Det får ham til at søsætte et større lønarbejde.

Man skal gøre sit hjemmearbejde

Kenneth Andersen har kigget på udviklingen af grundlønnen over de seneste fem år under G4S. De tørre tal: 2,31 % fordelt som 1 %-point mere på fritvalgskontoen pr. år og 1,31% på grundlønnen i gennemsnit.

Det betyder, at trafikmedarbejderne sakker bagud sammenlignet med den 3 % lønstigning, som HK Privat-medlemmer på selvsamme overenskomst - men på andre arbejdspladser - har fået de seneste fire år i snit.

- Og så var det, det undrede mig. Hvorfor får vi så lidt? siger Kenneth Andersen.

Den undren omsætter Kenneth Andersen til et systematisk registreringsarbejde. Han indsamler kollegernes lønstigninger i et skema, som de selv får læseadgang til senere. Sådan danner han et overblik over, hvordan lønnen udvikler sig.

Kenneth Andersen har derudover udviklet en referatskabelon, som kollegerne kan bruge til lønforhandlinger. Ideen er, at aftalerne skal noteres og underskrives, således at en aftale faktisk er en aftale.
- Jamen, det er jo det nødvendige rugbrødsarbejde, der skal til. Og jeg skal hilse at sige, at folk har budt lønarbejdet velkommen. Vi er nu tæt på 100 % organisering, og den styrke betyder jo rigtig meget, når vi skal forhandle, siger Kenneth Andersen.

Stine Lydeking Kannov har været ansat i Trafikcentret siden 2011 som trafikmedarbejder, og er en del af uddannelsesholdet. Hun værdsætter Kenneths arbejde som tillidsrepræsentant.
- Han har virkelig prøvet i mange år at få vores lønniveau op på det niveau, vi fortjener.

Og Stine mener bestemt ikke, at trafikmedarbejderne bliver belønnet for det arbejde, de udfører. Hvilket især undrer hende, da trafikmedarbejderne hvert år har fået flere opgaver og mere ansvar.
- Det giver en følelse af, at vi ikke bliver sat pris på, siger Stine Lydeking Kannov.

Hun fortæller, hvordan lønudviklingen egentlig var fin, da hun først blev ansat. Men efter de blev overtaget af Falck, hvor man fik en årlig lønsamtale, kunne man ikke forhandle. Det var en samtale, hvor man fik fortalt, hvad man ville få.

Samfundsøkonomisk optur skal smitte af på lønmodtagerne

Den lønmodel, som Kenneth Andersen refererer til, kaldes "minimallønsystemet". Den historiske "tommelfingerregel"’ er, at 1/3 af din lønstigning kommer centralt fra overenskomsten, mens 2/3 kommer lokalt, når du er på industriens overenskomster.
Logikken bag modellen er, at økonomien på de mange forskellige arbejdspladser vil være forskellig, hvorfor der skal være plads til noget elastik. Overordnet gælder dog det princip, at når det går godt samfundsøkonomisk, så går det typisk godt for arbejdsgiverne. Og den optur skal lønmodtagerne mærke.

 

Arbejdsgiver vil ikke forhandle

Medarbejderne mistrives med de lave lønninger. Lønnen varierer mellem 24.800 kr. og knap 30.000 kr. for trafikmedarbejderne i Vejdirektoratets Trafikcenter.

Kenneth Andersen forsøger derfor at få ledelsen i G4S i tale. Men tillidsrepræsentanten løber panden mod muren.

- Vi oplever ikke, at G4S lytter. Ved de store overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter blev det gjort klart, at en tredjedel af vores lønstigning skulle hentes på overenskomsten, mens to-tredjedele skulle hentes lokalt. Men den model følger G4S ikke.

Over tid vrides trafikmedarbejdernes lønudvikling ekstra skæv. Som renters rente, bare omvendt. Følgende regnestykke giver trafikmedarbejderne et tab på 60.000 om året:

En løn på 25.000 kr. i 2007 med 2,4 % i årlig lønstigning vil på 15 år have udviklet sig til 33.000 kr. Mens en løn på 25.000 kr. i 2007 med 3 % i årlig lønstigning på 15 år vil have udviklet sig til 38.000 kr.

Aktuelt udfordrer det medarbejdernes købekraft. Er inflationen over 2,4 %, som den har været i 2022 og 2023, vil man de facto være faldet i realløn.

Set i lyset af de træge lønforhold har Kenneth Andersen indbudt til kollektive lønforhandlinger. Men det vil G4S ikke.

HK Privat gør nu brug af de nye bestemmelser i overenskomsten over for DI, hvor parterne er enige om, at løndannelse skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter for at styrke medarbejdernes muligheder for at have konstruktive lønforhandlinger.

HK Privat støtter Kenneth Andersen og hans kolleger i lønarbejdet.

”Forbilledligt”, er det ord, som HK Privats formand Simon Tøgern sætter på trafikmedarbejdernes engagement.

- Det er en stærk, stærk indsats. Når du blander en engageret TR med det grundige benarbejde og med støtten fra kollegerne, så går tingene i reglen godt. Det er en gave for virksomheden. Og hvis ikke de kan løse det på arbejdspladsen, ja, så er vi som fagforening sat i verden for at mægle og tale trafikmedarbejdernes sag. De har ganske enkelt fortjent en ordentlig løn.

Løntips

Grundigt lønarbejde og kollektiv indsats

Grundighed er guld. Men hvad kan man ellers gøre? HK Privats faglige konsulent med ansvar for trafikmedarbejdernes overenskomst i HK Privat, Christoffer Markmann, kommer med fem skarpe løntips:

1.

Forberedelse. Start med at kigge ind i virksomhedens økonomi. Mange store selskaber skal offentliggøre regnskaber, som man med fordel kan kigge nærmere på. HK Privat har udbudt kurser for tillidsrepræsentanter i netop det at uddrage nøgletal fra et årsregnskab og omsætte dem i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. Og som noget nyt kan tillidsrepræsentanten anmode om indsigt i virksomhedens økonomi, hvilket kan styrke forhandlingen.

2.

Mere forberedelse. Alt godt lønarbejde starter med det helt basale. Hvad ligger vores løn egentlig på? Hvem er sakket bagud? Hvem har fået mere ansvar og uddannelse, og er der fulgt en lønstigning med? Hvad tjener andre i lignende stillinger? Simpelthen god gammel registrering. Man står stærkere på et solidt vidensgrundlag end på løse ideer og anklager. Man kan benytte HK's lønstatisk, som du finder på vores hjemmeside. Her kan du sammenligne din egen løn med andre HK’eres lønninger. 
3.
Forsøg at forhandle kollektivt. Det gør man ved, at tillidsrepræsentanten forhandler på vegne af kollegerne.
4.
Hav det lange lys på. Selv om man ønsker sig en god lønstigning nu og her, må man zoome lidt ud. Måske lægger I i år kimen til at hente en god sum næste år. Lønforhandling er en løbende proces med mange runder.
5.
Den bedste lønforhandling sker uden for forhandlingslokalet. Måske lyder det skørt, men muligheden for at præge begivenhedernes gang er faktisk allermindst til selve lønsamtalen. Hvis først den økonomiske ramme for lønstigninger er fastlagt, og I som medarbejdergruppe ikke har gjort jeres krav og ønsker gældende, er løbet nok kørt. Så mas på løbende.
Vis mere

Kan løn klappes af pr. telefon?

Kenneth Andersen begræder, at ledelsen ikke vil indgå i reelle lønforhandlinger.

- Vi har jo oplevet det mere som et diktat end en lønforhandling. Selv om overenskomsten siger, at vi skal have en lønforhandling. Men ledelsen har bare fået en pose penge oppefra og fordelt dem, siger tillidsmanden.

Det giver nogle sære lønsamtaler.

- Det er jo ikke en reel forhandling. Vi oplever, at lederen dårligt har tid til at afholde dem, nogle foregår på Teams, og jeg har sågar hørt om nogle, der er klappet af over telefonen, siger Kenneth Andersen. Han ærgrer sig over signalværdien i det.

- Altså, jeg synes jo ikke, det er en værdig måde at behandle sine medarbejdere på. Hvilket signal sender det til os på gulvet?

Lav løn giver rekrutteringsproblemer

Kollegaskabet i Trafikcentret er ifølge Kenneth Andersen fremragende. Ikke to vagter er ens. Med en skiftende arbejdsdag- og nat er det et job præget af spænding og et stort ansvar, når landets trafiksikkerhed skal klares. Det vel at mærke 24 timer i døgnet 365 dage om året.

- Det er jo et vanvittigt fedt sted at være. Den ene dag kan vi sidde og få ondt i maven og drikke 10 liter kaffe. Næste dag hælder du kold kaffe ud. Du nåede aldrig at drikke den i travlheden, siger Kenneth Andersen, som har været ansat siden 2008.

Men på det seneste har der desværre været for meget gang i svingdøren. Det bliver sværere at tiltrække den fornødne arbejdskraft.

- Vi kan jo ikke løbe fra, at vores løn er for svag. Folk finder noget andet, hvor lønnen er bedre.

Svar på kritik

Vi har gentagne gange henvendt os til G4S og givet dem mulighed for at besvare den kritik, der bliver rejst mod dem i artiklen. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.