Borgeren kan få rettet forkerte oplysninger - men ikke slettet dem. Foto: Tom Ingvardsen
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har fået to direkte spørgsmål omkring forvaltningsret for sagsbehandlere. De lyder således.
”Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder en borger har for at få berigtiget oplysninger i forbindelse med et møde eller sagsbehandling, og hvor borgeren ikke er enig i det, som kommunen har noteret, herunder f.eks. citater fra borgeren?”
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder en borger har for at få slettet en sagsbehandling fra kommunens systemer vedrørende en eventuel ulovlig afgørelse om f.eks. at lave en børnefaglig undersøgelse, som kommunen også selv ender med at droppe?”
Og nu har ministeren givet svaret.
Journaliseringsregler begrænser databeskyttelsen
Hvis borgeren retter mundtlig henvendelse til kommunen, gælder reglerne om notatpligt, og hvis borgeren retter skriftlig henvendelse, skal kommunen journalisere henvendelsen.
Og så slår ministeren fast, at ifølge databeskyttelseslovgivningen har en person ret til at få rettet forkerte personoplysninger om sig selv.
Men med en vigtig pointe.
Nemlig at denne ret er begrænset af journaliserings- og arkivregler, hvorfor der vil være tale om en konkret vurdering.
Det forkerte skal kunne genfindes
Men ministeren påpeger også en anden vigtig regel i forvaltningsretten.
- I praksis vil det ske ved, at de korrekte oplysninger tilføjes på sagen.
Princippet i forvaltningsloven er nemlig, at man som udgangspunkt ikke bare kan redigere i oplysninger, selv om de er forkerte, fordi man skal kunne genfinde de oplysninger, som fx tidligere afgørelser eller sagsbehandlingsskridt er blevet foretaget på.
Derfor skal rettelser o.l. tilføjes sagen.