Formanden for Danske Sundhedsadministratorer, Nathalie Schaap Degn, byder velkommen til udviklingsdage på Hotel Nyborg Strand.

Knap 150 lægesekretærer og sundhedsadministrative var i sidste uge til konferencen ”Udviklingsdage” på Nyborg Strand.

På to-dages konferencen kunne de blive klogere på problemstillinger som overbehandling/overdiagnosticering, sammenhæng i sundhedsvæsenet og erfaringerne med den nye SAK-uddannelse.

To seancer satte fokus på den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, som mange patienter oplever.

Paraplyorganisationen Danske Patienter peger især på, at det danske sundhedsvæsen er bygget op om siloer, hvor der nærmest er vandtætte skodder imellem afdelinger, specialer, hospitaler og andre sektorer.

Håber at have sået et frø om helhed

Nathali Degn, formand for SAL, mener at lægesekretærer kan spille en vigtig fremtidig rolle.

-  I et system, der rigtig meget er bygget op om specialer, så skal vi kunne varetage den opgave at se ud over vores specialer og se helhedsbilledet, ikke mindst for patientens skyld. Og efter at have hørt eksempler på konferencen, håber jeg vi har sået et frø hos den enkelte til at se på helheden og det hele menneske.

Behovet for forløbskoordinator blev også italesat af flere.

Også her skal lægesekretærer og SAK’ere spille en rolle, selv om der blev sat spørgsmålstegn ved selve begrebet – nemlig om at ”forløb” jo også tit var udtryk for et snævert specialeforløb, og om det ikke var bedre at kalde det en patientkoordinator.

Ingen bliver sat fra bestillingen

Apropos den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator (SAK), så er det Nathali Degns oplevelse, at der stadig mangler viden om og stadig florerer myter om den, fx at der ikke er plads til at alle.

-  Ingen bliver sat fra bestillingen eller bliver overflødige. Der er opgaver til alle. Sagen er, at opgavepaletten i sundhedsvæsenet bliver mere og mere bred, fx også nu med patientkoordinatorrollen, og derfor er vi nødt til at skulle favne endnu flere kompetencer, og det kan vi blandt andet med den nye uddannelse, understreger Nathali Degn.

Ligesom hun også pointerer, at dataarbejde, analysearbejde og at bruge de nye teknologier som AI og ChatGPT også kræver nye kompetencer.

Overdiagnosticering giver et enormt spild i sundhedsvæsenet

Et af de mere tankevækkende oplæg kom fra John Brodersen, der er praktiserende læge og professor på Københavns Universitet, hvor han forsker i især forebyggelse og screeninger og effekten heraf.

John Brodersen har desuden skrevet bogen ”Snart er vi alle patienter”, der som pointe har, at sundhedsvæsenet presses af, at alt for mange raske mennesker groft sagt kommer i kontakt med læge og sundhedsvæsen – uden det er nødvendigt.

En af de store syndere i det tal er de mange screeningsprogrammer, som tilbydes borgere – og hvor effekten slet, slet ikke står mål med det enorme resurseforbrug, der følger ligesom man ofte glemmer de negative følgere det har for mennesker at få fx et falsk positivt svar.

Også her peger Nathali Degn på, at lægesekretærer mv skal turde stille de kritiske spørgsmål til ledelse og politikere omkring unødigt resurseforbrug i et presset sundhedsvæsen.