Caspar Holm Andersen, økonom i HK Kommunal, har sat sig grundigt ind i besparelser i kommuner og regioner.

Administrative besparelser på en milliard kroner allerede i 2024 lægger ikke op til muntre HK-skåltaler til nytår. For vel er regeringens bebudede besparelser meldt ud som generelle rammereduktioner, men det er svært at forestille sig, at HK’erne ikke bliver ramt, vurderer Caspar Holm Andersen, økonom i HK Kommunal:

- Netop fordi der er tale om rammebesparelser, kan det være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man implementerer besparelserne. Og de kan i princippet ramme alle – fra HK’ere til pædagoger og sosu’er – dvs. ikke kun administrative medarbejdere, men ja, jeg mener, det er sandsynligt, at det også vil ramme HK’erne, siger han.

Over 5.000 færre offentlige jobs

Samlet set vurderer Caspar Holm Andersen, at de i alt tre mia. kroner, kommuner og regioner skal barbere af administrationen frem til 2030, vil koste over 5.000 jobs. Med i det tal er også beskæftigelsesnedgangen som følge af den rammebesparelse på 400 mio. kr. på statens område, som er med i regeringens finanslovsforslag. Han skønner, at besparelserne allerede næste år fører til 2.100 færre årsværk i den offentlige sektor.

- Heraf er de 1.500 i kommuner og regioner – og resten i staten. I 2030 vil besparelserne have fjernet 5.100 årsværk, hvoraf de 4.500 vil være i kommuner og regioner.

Læg dertil, at der over de seneste syv år har været et fald i det samlede antal HK-stillinger, mens AC-stillingerne modsat er vokset i antal, fortæller Caspar Holm Andersen.
- Set på kommuner har der været et fald på over 3.500 HK-jobs inden for administration, it og vejledere siden 2016. Det svarer til 9,5 pct. Samtidig er AC’erne gået frem med 4.500 stillinger i samme periode - svarende til 24 pct.

Flere HK’ere i regionerne

I regionerne derimod, fortæller Caspar Holm Andersen – er der som noget nyt sket en fremgang på knap 600 HK-stillinger, svarende til knap 10 pct.
- Det er sket fra 2020 og frem, og derfor vurderer jeg, at det skal ses i sammenhæng med håndteringen af corona og vinterpakkerne, altså midlertidige forhold. De ’administrative’ AC’ere har haft en markant vækst på 45 pct. eller knap 1.100 jobs i regionerne. Så tendensen er helt klar: AC’erne går markant frem, mens HK’erne samlet set går tilbage i de administrative jobs i kommuner og regioner.

Det kan, mener Caspar Holm Andersen, til dels forklares strukturelt.

- Der har været en kraftig vækst i antal dimittender med akademisk uddannelse de seneste godt 10 år, og det slår igennem især i universitetsbyerne København og Aarhus, hvor andelen af AC’ere i de administrative funktioner set i forhold til HK’erne er markant højere end på landsplan. Samtidig oplever vi på HK-området faldende elevtal og demografisk modvind, der trækker HK-arbejdsstyrken ned.

Følg godt med i, hvad der rør sig

Men uanset strukturelle forklaringer er det ikke muntre tal, vedgår Caspar Holm Andersen. Koblet med de kommende milliardbesparelser kan billedet godt se forholdsvist dystert ud for HK’erne. Han anbefaler derfor, at ledere og chefer holder et skarpt øje med, hvad der rør sig internt i deres egen organisation – for at være så godt forberedt, som det er muligt.

- Det er selvfølgelig vigtigt at følge med i budgetårshjulet og holde øje med, hvad der rør sig i fagudvalgene og MED, fordi der jo er regler for, hvordan processen med besparelser skal foregå, og hvem som skal inddrages. Der kan også ligge sparekataloger fra tidligere budgetperioder med besparelser, som ikke er gennemført, men som måske nu bliver støvet af igen.

Det kan godt være, at man som leder eller chef ikke oplever, at man har den helt store indflydelse på besparelserne, men Caspar Holm Andersen minder om, at direktørerne har brug for input, inden de drager afsted på budgetseminarer for at udmønte tingene.

- Vi har i HK i flere år talt for, at arbejdsgiverne skal være opmærksomme på at tænke i rette kompetencer til rette opgaver, når de ansætter nye medarbejdere. Vi mener, at en HK’er, som er ’vokset op ’ i en kommune som elev, har rigtig gode forudsætninger for at arbejde med kommunale forhold, fx økonomi og budgetter. Derfor opfordrer vi til at diskutere, hvem der bedst løser de enkelte opgaver bedst muligt og til den rette pris, siger han.

Både regeringen og senest Robusthedskommissionen har desuden peget på, at lægesekretærer og øvrige HK’ere med fordel kan overtage administrative opgaver fra læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige grupper, så her ligger også et potentiale for flere HK-medarbejdere i sundhedssektoren, fremhæver Caspar Holm Andersen.

Besparelser er tudetosset

Lene Roed, formand for HK Kommunal, har ved flere lejligheder gjort opmærksom på konsekvenserne ved de kommende besparelser i kommuner og regioner.

Lene Roed, formand for HK Kommunal, har i flere omgange markeret sig i debatten om fremtidens offentlige sektor, hvor HK’erne spiller en afgørende rolle i at sikre fremtidens velfærd. Det skyldes bl.a., at den offentlige forvaltning bliver mere omkostningseffektiv, når medarbejderne gør det, de er uddannet og bedst til.

- Regeringen må stoppe med at nedgøre og udsulte væsentlige dele af velfærdens fundament, som det er tilfældet med de administrative funktioner. For med udsigt til at vi i 2030 vil mangle 44.000 medarbejdere i den offentlige sektor, er der ganske enkelt behov for, at vi i højere grad lader de rette medarbejdere med den rette uddannelse løse de rette opgaver. Her har de administrative medarbejdere en væsentlig rolle at spille. De kan skabe luft til, at andre faggrupper kan udføre deres kerneopgaver. Ligesom de nødvendige administrative medarbejdere sikrer, at borgerne får en helhedsorienteret og tillidsskabende sagsbehandling med styr på retssikkerhed og økonomi, siger Lene Roed og kalder besparelserne på administrationen for ’tudetossede’.

- Administration er fundamentet for hele vores velfærd. Og opgaverne forsvinder ikke, fordi man i regeringen beslutter sig for dramatiske besparelser. Hvis man fjerner de administrative medarbejdere, så er det bare andre faggrupper, som skal udføre opgaverne, siger Lene Roed og fortsætter:

- Administrative medarbejdere sidder ikke bare og foretager sig alt muligt unyttigt, som man godt kan få indtryk af, når nogle politikere taler. Administration er nødvendigt, hvis vi vil have et velfærdssamfund, hvor den ene hånd ved, hvad den anden laver. Og hvor borgerne får hjælp, når der er behov for det. Administration er blandt andet, når socialformidlerne i kommunerne hjælper udsatte børn, når borgeren får hjælp til MitID i borgerservice, eller når skolesekretæren koordinerer mellem skolen og hjemmet.