Lønkommissionens svarer ikke selv på spørgsmålet om, hvem der skal forhandle lønnen. Men kommissionen fremhæver fordele og ulemper ved to forskellige modeller for forhandling af løn: En model, hvor de enkelte medarbejdere selv forhandler løn med deres chef. Og en model, hvor lønnen aftales via den tillidsrepræsentant, som medarbejderne har valgt til at varetage deres interesser.
Tillidsrepræsentanten sikrer retfærdighed
Jonna Vestergaard.
Som formand for de statsansatte nordjyske HK’ere mener jeg helt klart, at tillidsrepræsentanten skal aftale lønnen for medarbejderne. Tillidsrepræsentanten er i høj grad med til at kvalificere, at lønprocessen bliver retfærdig – ganske enkelt fordi tillidsrepræsentanten ser og oplever arbejdspladsen og kollegerne fra andre situationer end chefen. Hermed beriger tillidsrepræsentanten lønforhandlingen med andre indtryk fra arbejdspladsen end dem, som chefen kender. Der kommer kort sagt flere kvalificerede øjne på lønforhandlingen – og det gavner resultatet af lønforhandlingen.
Løn og arbejdsmiljø
Lønprocessen er vigtig på en arbejdsplads. Ikke kun fordi en god løn er vigtig for den enkelte medarbejder. Men også fordi lønprocesserne påvirker arbejdsmiljøet. En oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen udgør ifølge forskningen et meget vigtigt element i et godt arbejdsmiljø. Når løn til medarbejderne fordeles retfærdigt og i en gennemskuelig proces, så gavner det trivslen på arbejdspladsen. Og modsat kan en uretfærdig og uigennemskuelig lønproces skade arbejdsmiljøet.
Mit svar på Lønkommissionens spørgsmål lyder helt klart: Hold fast i, at lønnen på offentlige arbejdspladser skal forhandles af medarbejdernes tillidsrepræsentanter – naturligvis på grundlag af en tæt dialog med medarbejderne!
Når tillidsrepræsentanterne forhandler for kollegerne, undgår vi ”alles kamp mod alle”. I stedet kan lønprocessen bidrage til en fælles indsats for en retfærdig løn for alle og for at sikre en arbejdsplads med gennemskuelige og retfærdige processer – og dermed et godt arbejdsmiljø.
