HK kritiserer regeringen for at planlægge forringelser for fleksjobbere. Det betyder at Tove Larsen (foto) og andre fleksjobbere ser ud til at miste sin ret til løn på niveau med overenskomst, hvis man er på en arbejdsplads uden overenskomst.
Fleksjobberes løn plejer at have en bund – uanset hvor man er ansat.
Den bund vil regeringen fjerne, og det får hårde ord med på vejen fra HK, 3F, FOA, BUPL og Danske Handicaporganisationer.
- Jeg er rystet over det her lovforslag. Fleksjobbere er en af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet både socialt og økonomisk. Det er fuldstændig uacceptabelt at forringe deres vilkår på den måde, siger næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen.
Her er, hvad regeringen vil lave om
Der er ca. 95.000 fleksjobbere i Danmark. Godt 2.500 af dem er medlemmer i HK Privat.
Fleksjobbere er de af vores kolleger, som har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Det vil sige, at de typisk arbejder på nedsat tid og med nedsat arbejdsintensitet.
Som fleksjobber består ens indtægt af løn fra arbejdsgiveren og et tilskud fra kommunen, som er beregnet ud fra lønnen.
Det er lønvilkårene, som regeringen vil ændre.
Fleksjobberes løn og ansættelsesvilkår har ellers hidtil været beskyttet af lovgivning, der giver ret til overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår.
Konkret har det betydet, at arbejdsgivere uden overenskomst alligevel har skullet lønne deres fleksjobbere på et niveau, der svarer til den nærmeste overenskomst.
Men det vil regeringen lave om på. Arbejdsgivere uden overenskomst skal kunne aflønne fleksjobbere uden at skele til den bund, som overenskomsten hidtil har holdt under fleksjobbere, fremgår det i lovforslaget.
I praksis betyder det, at fleksjobberes løn vil falde, lyder det fra fagforeningerne og Danske Handicaporganisationer.
Det strider mod vores grundprincipper
Det falder i dårlig jord hos HK Privat.
- Det her er folk, der har en varig nedsat arbejdsevne. Ofte med handicap. De kan ikke nemt forhandle deres løn op eller skifte til et mere vellønnet job. Fordi de er afhængige af, at der er den helt rigtige transport, de rigtige skåneforhold, og at kommunen godkender det ene og det andet, og derfor tager man ofte til takke med den løn, som arbejdsgiveren foreslår, siger Gitte Geertsen.
- Og det er jo grunden til, at vi har haft den her fornuftige lov, der har sikret bare et nogenlunde fair lønniveau, siger hun.
Gitte Geertsen påpeger, at beskyttelsen af udsatte grupper på arbejdsmarkedet er et grundprincip. Vi har i 100 år beskyttet elever, lærlinge, folk med nedsat arbejdsevne og lignende ved at sikre ordentlige vilkår. Det skal vi ikke bryde med, mener hun.
- Så hvis det her bliver gennemført, så bryder vi et grundprincip og begynder at trampe på dem, der ligger ned, siger Gitte Geertsen.
Regering skal i dialog
Efter lovforslaget har mødt kritik, har Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Jens Joel, i P1 Morgen forsikret, at man ikke ønsker, at lovforslaget skal lede til social dumping.
- Og derfor ved jeg også, at ministeren oven på de her høringssvar vil tage en dialog med arbejdsmarkedets parter for at få udredt, hvordan vi sikrer, at fleksjobberne også i fremtiden bliver ansat på gode vilkår, siger han til P1 Morgen.
Og den dialog er nødvendig, understreger Gitte Geertsen.
- HK vil i hvert fald gøre det helt klart for regeringen, at denne her gruppe har brug for ordentlige vilkår, og dem får vi intet godt ud af at forringe, afslutter Gitte Geertsen.
Artiklen er skrevet af Jacob Krag Linde, som er journalist i HK Privat.