Sygefraværet på de statslige arbejdspladser er steget fra 8,6 dage om året i 2013 til 10,6 dage i 2022. Foto: Mostphotos.
Næsen løber, halsen kradser, hovedet dunker. Eller også har arbejdspresset sat sine spor og fået dit system til at sige fra.
Sygefravær har mange ansigter, og med 10,6 sygedage i snit sidste år på statens arbejdspladser tyder noget på, at det er mere end bare snotnæser og kriller i halsen, der ligger bag. Året før tilbragte de statsansatte i snit 8,6 dage i sygesengen, efter at udviklingen ellers havde ligget stabilt på lige under 8 dage siden 2013, viser tal fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Den betragtelige stigning i staten vækker harme hos HK Stats næstformand, Ulla Moth-Lund Christensen:
- Jeg er vred, det er jeg. Min umiddelbare tanke er, at det positivt, at medarbejderne bliver hjemme, når de er syge. Det negative er, at det tegner et billede af et arbejdspres i staten, der får folk til at bukke under. Når jeg hører om dage på 10, 12 og 16 timer, har det en pris, betoner hun.
- Arbejdsmiljø og sygefravær hænger sammen
Ulla Moth-Lund Christensen hæfter sig også ved, at langtidssygemeldingerne stiger og stod for mere end 40 procent af det samlede sygefravær sidste år.
- For mig handler det om stress. Det er næppe, fordi medarbejderne går og brækker benene ofte, men et udtryk for, at man er presset, mangler kolleger og ikke får holdt sine pauser. Staten skal passe på sine medarbejdere. Vi er ikke et produktionsapparat, vi er også mennesker, lyder opfordringen fra HK Stats næstformand til statens arbejdsgivere.
HK Stats arbejdsmiljøkonsulent, Betina Halbech, ser også med alvor på det stigende sygefravær i staten og ser et stort behov for at sætte ind på arbejdsmiljøet. Ifølge hende er der generel konsensus om at 1/3 af alt sygefravær skyldes et dårligt arbejdsmiljø, hvilket analyser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø også tidligere har vist.
- Det er min oplevelse, at arbejdspladserne har en tendens til at se individuelt på sygefravær og overser det kollektive perspektiv på sammenhængen med arbejdsmiljøet. Dermed bliver indsatsen ofte individuel og handler om sygefraværssamtaler og mulige repressalier, der ikke er rettet mod det fælles arbejdsmiljø, hvor der ofte er et større potentiale for at nedbringe sygefraværet, fortæller hun.
Taler I om arbejdsmiljøet?
Arbejdsmiljø er en bred definition, der både rummer de fysiske rammer for arbejdet som indeklima, kontorets indretning, arbejdsstillinger og bevægelse såvel som de psykiske faktorer, der kan handle om meningsfulde opgaver, arbejdspres, omgangstone og ledelseskvalitet. Der er masser af steder at sætte ind for at forbedre arbejdsmiljøet, og det er desuden lovpligtigt for alle arbejdspladser med en arbejdspladsvurdering (APV) at se efter en sammenhæng til sygefraværet og lave forebyggende indsatser, fremhæver Betina Halbech.
- Det er en del af arbejdsmiljølovgivningen. Men for, at det skal kunne virke i praksis, kommer det ned til, om der er en samarbejdskultur på arbejdspladsen, der understøtter, at det er i orden at snakke højt om arbejdsmiljø med hinanden, med lederen, og ikke mindst om det bliver taget alvorligt, siger hun.
Ifølge en undersøgelse fra sidste år lavet af Epinion for HK-forbundet havde 40 procent af mere end 3.000 af de adspurgte HK-medlemmer italesat stress overfor chefen. Dog var det kun hver tredje, der oplevede, at der blev taget hånd om problemet.
Store stats-koncerner ligger højt på sygefravær
Som følge af det høje og stigende sygefravær i staten har HK Statbladet søgt aktindsigt i sygefraværet på de statslige arbejdspladser hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. 4 styrelser under Forsvarsministeriet ligger højt, mens også styrelser under Sundhedsministeriet og Skat er hyppigt repræsenteret. Overfor Altinget fortæller Sektionschef for HR i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), Jimmy Jensen, at man ikke kender årsagerne til sygefraværet:
- Vi registrerer som arbejdsgiver ikke årsagen til sygefravær, hvorfor det ikke er muligt at opgøre, hvor stor en del der kan relateres direkte til arbejdsmiljø eller covid-19. Det antages, at vi som resten af samfundet har haft vores andel af medarbejdere, som har sygemeldt sig op til flere gange som følge af covid-19, fortæller han.
Hos HK Forsvarets Landsklub er tonen en anden. Formand Tina Pihl Tingberg, der selv er ansat hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, er ikke i tvivl om nogle af årsagerne til det høje sygefravær i flere af styrelserne under Forsvarsministeriet:
- Folk løber alt for stærkt. Jeg har kendskab til flere TR’er, der har sygemeldt sig på grund af et alt for stort arbejdspres. Der er simpelthen for mange opgaver til for få hænder, og det bliver medarbejderne stressede og syge af. Det er ikke kun gældende for HK’erne, men generelt, og det er alle steder i forsvaret, oplever jeg, fortæller Tina Pihl Tingberg, formand for HK Forsvarets Landsklub.
* Færdselsstyrelsen har over for Altinget indikeret, at de ikke kan genkende, at deres ansatte har haft 16,1 sygedage i snit i 2022. Ifølge deres egne opgørelser havde deres medarbejdere 11,3 sygedage i snit i 2022.
* Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), funktionel virksomhed