Fra venstre: Kim Jung Olsen, formand HK Privat, Benedicte Løje, forperson i organisationen Kvindeøkonomien og Emma Holten, aktivist, foredragsholder og debattør inden for feministisk økonomi.
Et engelsk ordsprog lyder, direkte oversat, at fisk ikke ved, at de befinder sig i vand.
Det ordsprog blev den gennemgående metafor under paneldebatten om ligeløn på udviklingsdagen.
For noget tyder på, at vi i alt for lang tid har svømmet kollektivt rundt i vand og ikke været bevidste nok om, at det vand faktisk er beskidt, når det kommer til ligestilling og ligeløn.
Adskillige undersøgelser har slået det fast: Der er ikke lige løn mellem kønnene i Danmark. I juni offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - VIVE - en undersøgelse af løngabet mellem mandlige og kvindelige privatansatte funktionærer. Undersøgelsen er lavet for HK Privat og HK Handel, og den viser et løngab mellem mænd og kvinder på hele 19,7 %.
- Da jeg så de knap 20 %, tænkte jeg: Puha, det var værre end antaget. Men det, der var værre, var, at løngabet ikke i højere grad kan forklares. Det siger mig, at der er et bjerg af ligelønssager derude, som vi skal have kigget på, men det er et langt sejt træk at køre de sager, sagde nyvalgt formand i HK Privat, Kim Jung Olsen under debatten.
HK Privat har gennem tiden kørt en række ligelønssager. Men de tager typisk årevis at komme igennem og kan have personlige konsekvenser for dem, der kører dem individuelt. Derfor var det primære fokus i paneldebatten også, hvordan vi i samfundet kan ændre på de grundlæggende ting, som holder løngabet mellem kønnene i live.
Og her var der særligt fokus på lønåbenhed. Løn er, særligt i den private sektor, præget af stor lukkethed. Vi ved sjældent meget om, hvad kollegerne tjener. Samtidig er der i dag heller ikke krav til virksomheder om at skulle forklare, hvorfor de lønner, som de gør.
- Virksomheder skal ikke rapportere på det, og der er ingen bøder, hvis man lønner kønsmæssigt skævt. Og hvis man aldrig bliver konfronteret med data, hvorfor skulle man så gøre noget ved det?, spurgte Benedicte Løje, som er forperson i organisationen Kvindeøkonomien, som arbejder for økonomisk ligestilling mellem kønnene, retorisk.
En stor del af forklaringen på løngabet skyldes ifølge panelet også den måde, vi prissætter arbejde på - eller måske rettere ikke prissætter. For ifølge panelet løfter kvinder typisk serviceopgaver på arbejdspladsen, som ikke er karrierefremmende. Det kan eksempelvis være at administrere møder, planlægge, indkøbe m.m. Opgaver som i sig selv ikke kan aflæses på bundlinjen, men som er en forudsætning for at andre - typisk mere højtlønnede på arbejdspladsen - kan levere resultater.
- Vi får en ubegribelig service i både den offentlige og private sektor, som er for billig, sagde Emma Holten, som er feministisk aktivist, foredragsholder og debattør inden for feministisk økonomi.
- Ingen siger til MUS: Hvor var det fedt, at du tog dig af julefrokosten og arrangerede fødselsdag. Man tager for givet, at det er noget, som kvinder skal gøre, sagde hun.
Men tiden er kommet til et opgør med den bevidstløse svømmen rundt i det kønsstereotype akvarium, mente Emma Holten.
- I vores landsoverenskomster, skal lønnen afspejle den enkeltes indsats, dygtighed, kvalifikationer, stillingens indhold osv. Men vi skal også arbejde for det vi har talt om, med sociale kompetencer der gavner arbejdspladsen - som en del af det som lønnen skal give udtryk for. Det er noteret og et element, som vist lige kommet med til forhandlingsbordet fra vores side, mente Kim Jung Olsen.
Artiklen er skrevet af Kathrine Kellermann, som er journalist i HK Privat.