Fleksibilitet giver mange fordele. Men mere elastik giver også risiko for grænseløst arbejde. Det mener Janne Gleerup, lektor og forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Hun har blandt andet forsket i det første offentlige forsøg med en 4-dages arbejdsuge i Odsherred Kommune.
Få forskerens svar på 5 skarpe om fleksibel arbejdstid:
1. Hvorfor er interessen for fleksibel arbejdstid steget?
Vi lever i en tid, hvor rigtig mange mennesker længes efter nogle pusterum i hverdagen og mulighed for at erobre noget mere magt over deres eget liv.
Historisk set har det været arbejdsgiverne, der har ledt efter fleksibel arbejdskraft. Men nu er medarbejderne altså selv begyndt at efterspørge fleksibilitet, så man kan få den svære kabale i hverdagen til at gå op.
Under corona spurgte mange sig selv, om de 37 timer over 5 dage egentlig er den eneste måde.
Historisk set har det været arbejdsgiverne, der har ledt efter fleksibel arbejdskraft. Men nu er medarbejderne altså selv begyndt at efterspørge fleksibilitet, så man kan få den svære kabale i hverdagen til at gå op.
Under corona spurgte mange sig selv, om de 37 timer over 5 dage egentlig er den eneste måde.
2. Hvad fik dig til at se på fleksibilitet med videnskabelige briller?
Det er ret simpelt. Jeg er optaget af det, fordi verden er optaget af det.
3. Hvilke typer af fleksibilitet kommer vi til at se mere af?
Vi kommer til at se en vifte af nye fleksible arbejdstidsmodeller. I det private ser vi flere eksempler på virksomheder, der omlægger til firedages arbejdsuge.
De mest spændende eksempler er dem, hvor man har fuld løn, men alligevel kun arbejder fire dage. Andre steder handler det om mere indflydelse på vagtplanen, eller at man kan tage noget af arbejdet med hjem.
Men det er vigtigt, at man som arbejdsplads er klar over, hvem det gavner, og hvorfor man indfører det. Man gør klogt i at have en inddragende proces, hvor man får talt igennem, hvad der passer til de forskellige faggrupper og sikrer sig, at ledelsen også er klædt på til det.
4. Hvad er det bedste og det værste ved fleksibilitet?
Fordelen er, at det kan give indflydelse på balancen mellem arbejde og fritid og plads til nogle andre rytmer, som måske passer den enkelte bedre.
Og vi ved, at medindflydelse på eget arbejdsliv er superpositivt for trivslen. Ulempen er, hvis kollektive rammer og rytmer forsvinder. Man skal passe på med ikke bare at hyperfleksibilisere på sådan en måde, hvor man aldrig ved, hvornår kollegerne møder ind.
For selv om det giver individuel frihed, kan det få konsekvenser for sammenhængskraften, relationer til kolleger og følelsen af meningsfuldhed i arbejdet. Man vil også skulle træffe langt flere valg selv, og det kan give et ekstra pres. For hvad så, når chefen skriver lidt sent? Skal man så svare?
Hvis det fleksible betyder, at man står mere og mere til rådighed, så er vi ude på en glidebane mod det grænseløse arbejde. Og det kan være en trussel mod trivsel i arbejdet.
5. Kan fleksibilitet i arbejdslivet give os lyst til at arbejde mere?
Potentielt, ja. Men det kan ikke stå alene. Mange af de problemer, vi har med mistrivsel og nedslidning, kan ikke bare løses med fleksible arbejdstider.
Hvis presset er det samme, og arbejdet grundlæggende er for hårdt, så skal der også andre redskaber i brug.