17 fagforeninger, heriblandt HK, ønsker at sætte ligeløn på dagsorden fra 14.november på grund af, at mænd på tværs af arbejdsmarkedet tjener 12,4 procent mere end kvinder. Det gælder dog ikke for statens HK'ere. Foto: Mostphotos
Hver gang mandlige statsansatte laboranter og it-medarbejdere tjener 100 kroner, får deres kvindelige kolleger 101 kroner. For kontorfunktionærer på HK Stats overenskomst har mændene et lille forspring. Når de tjener 100 kroner, får kvinderne 98 kroner.
Det fremgår af statistikken Kønsopdelt gennemsnitsløn fordelt på personalekategori. Statistikken kan man trække ud af Lønoverblik.dk – som er staten og de faglige organisationers egen lønstatistik. Det er en webside med præcise tal for, hvad alle statens ansatte får i løn. Siden fungerer som datagrundlag, når ledelser og tillidsfolk forhandler lokale løntillæg på statens arbejdspladser.
Kønsopdelt løn i detaljeret statistik
For at nå frem til den kønsopdelte løn er mændenes indtægt i statistikken sat til indeks 100. Og så er kvindernes indekstal regnet ud i forhold til, hvad de får i løn. Lønbegrebet hedder Samlet løn (standard). Her er medregnet månedsløn, tillæg og pensionsbidrag, men ikke betalinger for over- /merarbejde.
Med den omfattende database, som Lønoverblik.dk udgør, kan man også se, hvad folk får i løn i enkelte løngrupper og løntrin og afhængig af deres stillingsbetegnelser.
Dykker man så dybt ned i statistikken, bliver billedet af en nærmest kønsneutral løn til statens HK’ere lidt forstyrret. Her kan man fx se, at kvindelige it-folk med titlen konsulent tjener mindre end deres mandlige kolleger. Her hedder kvindernes indekstal 96, altså 4 procent mindre end mændene.
Kvindelige teamledere foran – it-systemmedarbejdere bagud
Til gengæld scorer de kvindelige teamledere på HK Stats overenskomst 10 procent mere end deres mandlige kolleger, viser statistikken. Blandt almindelige it-medarbejdere, som der er flest af, ligger kvinderne et mulehår foran mændene. En procent mere får de gennemsnitligt i løn end mændene. I kroner er der tale om forskellen på 44.807 og 45.283 om måneden. Og altså inklusive pension, tillæg med mere.
De kønsmæssige forskelle i lønnen inden for enkelte stillingskategorier har dog ikke den store betydning for det samlede gennemsnit på it-området. Der er nemlig kun få ansatte i de stillingskategorier, hvor det ene køn gennemsnitligt tjener mere end det andet. Det gælder fx it-systemmedarbejderne, hvor de 11 kvindelige årsværk kun får 92 procent af den løn, de 22 mandlige årsværk i gennemsnit henter hjem. I alt er der 2656 heltidsstillinger, der er omfattet af HK Stats overenskomst på it-området.
På kontorfunktionærområdet stikker fx kategorien kontorassistent ud i statistikken. Kvinderne ligger her på indeks 116. Forskellen i gennemsnitlig månedsløn er her 4.198 kroner. Omvendt er mandlige teamledere bedre lønnet end kvindelige. Her får kvinderne 93 kroner, hver gang mændene får 100 kroner i løn, ifølge statistikken. Der er omkring 100 teamledere på overenskomsten, og gennemsnitslønnen for de mandlige er godt 54.000 kroner om måneden.
Forhandlingschef: Overordnet fint billede
Christian Esgaard Christensen. Foto: Mikkel Østergaard.
Vi har bedt HK Stats chef for forhandling, arbejdsmiljø og uddannelse se på tallene for den kønsopdelte løn blandt statens HK’ere.
- Billedet ser overordnet fint ud. Ovenikøbet er kvinderne lidt foran mændene på både laborant- og på it-området, siger Christian Esgaard Christensen.
- Problemerne viser sig først, når man går ned i de enkelte løngrupper, konstaterer han.
- Når man interesserer sig for ligeløn, skal man ikke lade sig snyde af de overordnede indekstal, men også være opmærksom på eventuelle lønforskelle i de enkelte stillingskategorier. Og så skal man huske, at lønforskelle kan være begrundet i forskellig uddannelse, erfaring og kompetencer, siger forhandlingschefen.
- Og man skal være opmærksom på, at man ikke ud fra statistikken kan forklare, om fx en mandlig it-medarbejder tjener mere, fordi han er bedre uddannet eller dygtigere end sine kvindelige kolleger eller omvendt. En nærmere forklaring forudsætter et lokalt kendskab, siger Christian Esgaard Christensen.
Tillidsrepræsentanter som ligelønnens vagthunde
På det offentlige arbejdsmarked – som fx staten – udgør individuelle tillæg en mindre af del af den samlede løn for et job end på mange private arbejdspladser. Alligevel betyder det meget, hvordan forhandlinger om både indplacering af nyansatte og om ny løn-tillæg falder ud. For individuelle tillæg kan være med til at skabe et løngab mellem kønnene.
- Der er altid behov for, at de lokale parter – altså tillidsrepræsentant og arbejdsgiver – er opmærksom på ikke at skabe kønsbestemt ubalance. Tillidsrepræsentanter kan som en slags vagthunde vogte over ligelønnen, når de forhandler om de lokale lønmidler, siger Christian Esgaard Christensen.
Kvindernes sidste arbejdsdag
- … er en landsdækkende kampagne, som løber af stablen på sociale medier fra 14.11.2023. Bag kampagnen står 17 fagforeninger, heriblandt HK, som sammen ønsker at sætte ligeløn på dagsordenen. Både politisk, ude på arbejdspladserne og kollegaer imellem. Skal vi skabe forandring, må vi først have samtalen i gang, lyder ræsonnementet. Og forandring er nødvendig, fordi kvinder i Danmark stadig tjener mindre end mænd.
- Løngabet opgør kampagnen til 12,4 procent. Så meget ligger kvinders løn i gennemsnit under mænds. Omregnet til arbejdsdage betyder det, at kvinder arbejder ’gratis’ fra 14. november i år. De 12,4 procent er beregnet på baggrund af timelønninger for mænd og kvinder og bygger på Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste, som er det lønbegreb, der kommer tættest på det, man forstår ved en almindelig timeløn.
- Formålet med kampagnen er at skabe en bredere erkendelse af løngabets eksistens, størrelse samt nødvendigheden af, at det mindskes. Løngabet handler om mere end blot tal. Løngabet handler om muligheder og de underliggende strukturer og holdninger, der opretholder løngabet.
- Kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag skal derfor skabe en stærk fortælling om vigtigheden og værdien af at få gjort op med løngabet. Organisationerne bag håber, at kampagnen kan inspirere til en bredere samtale om, hvordan vi afkobler strukturelle mønstre og udfordrer eksisterende normer til gavn for både samfundet og den enkelte.