Nu bør alle stave HK'eren korrekt

Definition af HK'er i Retskrivningsordbogen.

HK’eren bliver omtalt oftere og oftere og i flere forskellige sammenhænge. Det er den korte forklaring på, at man nu kan slå HK’eren op i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen på roplus.dk.

- Vi er blevet opmærksomme på, at HK’eren er så hyppigt forekommende, at det er blevet en del af almensproget. Og når der er tvivl om, hvordan et hyppigt forekommende ord staves eller bøjes, bliver det optaget, fortæller Anna Sofie Hartling, der er redaktør på Retskrivningsordbogen.

Det er Anna Sofie Hartling og hendes kolleger, der bruger en del af deres arbejdstid på at læse alskens skriftligt materiale på print og digitalt for at finde nye ord og registrere, hvordan de bliver brugt - altså i hvilken sammenhæng de optræder.

Ordene bliver så lagt ind i en database, og når der over tid er tilstrækkelig mange belæg, altså eksempler på anvendelse, for ordet, og hvis ordet samtidig vurderes at tilhøre almensproget, bliver det tilføjet i Retskrivningsordbogen.

- Vi registrerer også mange ord, som aldrig bliver optaget, fordi de viser sig at være døgnfluer. Ord, som kun bliver brugt i en kortere periode, finder aldrig vej til Retskrivningsordbogen. Det er kun ord, der har flere år på bagen og tilhører det almindelige rigssprog, der kommer med, oplyser Anna Sofie Hartling.

Og den kategori hører HK’eren altså til nu:

- Nu bliver betegnelsen brugt så tit, at det giver god mening at have ordet med i Retskrivningsordbogen, fortsætter Anna Sofie Hartling. I HK’erens tilfælde er det apostroffen, der kan volde staveproblemer - altså om den skal med eller ej. Det skal den. Til gengæld er der valgfrihed, når det gælder store eller små bogstaver. Man kan altså både skrive hk’er og HK’er.

HK’eren er et vidt begreb

Helt nøjagtigt står der i Retskrivningsordbogen således: ”HK’er (el. hk’er) sb., -en, -e, -ne (person der arbejder indenfor administration og handel og typisk er medlem af fagforeningen HK”

Anja C. Jensen, forbundsformand for HK, er ”hamrende stolt” over, at HK’eren er kommet med i Retskrivningsordbogen. - HK’ernes arbejde er ofte lidt mindre synligt i hverdagen end andre fagligheders, fordi vi ”bare” er dem, der får det hele til at fungere bag linjerne. Men selv om det er korrekt, at mange HK’ere netop arbejder inden for det administrative eller handelsområdet, så er beskrivelsen langt fra dækkende, mener Anja C. Jensen.

- Vi drifter hele landet - både det private og det offentlige Danmark. Og der begrænser vi os bestemt ikke til administration og handel, siger hun og fremhæver, at man i HK i dag anslår, at forbundets medlemmer har ca. 500 forskellige jobtitler og oplister 67 af dem i et opslag på Facebook.

Det er imidlertid ikke formålet med Retskrivningsordbogen at levere omfattende betydningsforklaringer, forklarer Anna Sofie Hartling, det findes der andre ordbøger, der gør, fx Den Danske Ordbog.

Formålet med Retskrivningsordbogen er udelukkende at skabe sikkerhed for, hvordan man staver og bøjer ordene. Og 31 ud af de nævnte 67 jobtitler er faktisk allerede med i Retskrivningsordbogen, har Anna Sofie Hartling talt op - fx indkøber og tolk. Og nogle af dem, der ikke er med, har redaktøren skrevet ind som ”boblere” til eventuel optagelse i senere udgaver af roplus.dk.

Det gælder fx professioner som ”eventkoordinator” og ”it-supporter”. Dansk Sprognævn tilføjede 105 nye ord til Retskrivningsordbogen sidste år, heriblandt altså HK’er. Også AC’eren (som er en betegnelse for en person med akademisk uddannelse og beskæftigelse under hovedorganisationen Akademikerne) kom med i 2022-udgaven. Til gengæld er en af de akademiske faggrupper, som ellers også er baseret på en bogstavskombination, der henviser til deres fagforening, stadig ikke med: Det drejer sig om djøfferen eller djøf’eren, som jævnligt bliver beskyldt for at tage HK’erens arbejde. Hvordan man egentlig bør stave til sådan en, vides endnu ikke.