
Kan du huske den lille smilende papirklips fra Word i 90’erne og 00’erne? Den, som kom med utidige spørgsmål og tips? Well, den har spist sine havregryn, fået sin studenterhue, og nu kalder vi den kunstig intelligens. Eller AI.
Hvor den nævenyttige papirklips for 20 år siden kom med mere eller mindre verdensfjerne skud fra hoften, kan en ny digital assistent i Word, Excel og Outlook i dag klare en række behændige opgaver, som kan spare hr. og fru HK’er nogle minutter og nogle panderynker.
Det er i hvert fald den historie, som Officepakkens bagmænd her til lands, Microsoft Danmark, fortæller.
Officepakken bruges af godt en milliard mennesker på halvdelen af klodens kontorer, heriblandt på et utal af de danske kontorarbejdspladser. Og da vi interesserer os for HK’ernes fremtid, hvad synes så mere oplagt end at tage ud til Microsoft Danmark og udfritte topchef Mette Kaagaard om, hvad den kunstige intelligens’ kontorindtog kommer til at betyde for det arbejdende folk, og hvilke kompetencer vi skal bruge for at beherske teknologien?
Det er en livfuld Mette Kaagaard, der tager imod i Microsofts danske hovedkvarters let sci-fi-agtige kontorklods i Kongens Lyngby. Receptionen er en café og vice versa, folk chatter på engelsk med accenter, hightech-vandhanerne er med og uden brus, overfladerne skinner, og Kaagaard synes som en slags forlængelse af det topmoderne.På samfundsdebatten kan det virke, som om der kommer en kæmpe bølge nu, men vi kan jo i forvejen godt finde ud af at bruge kunstig intelligens. Så lad os læne os ind i det.
Mette Kaagaard er oprindelig uddannet maskiningeniør fra DTU. Hun er ikke bange for fremtiden. Derimod vil hun afmystificere AI. Det er ikke så farligt og fjernt, mener hun. Selv har hun bare dette døgn brugt AI en håndfuld gange.
- Netflix foreslog mig i går aftes en serie at falde i søvn til. Mit smartwatch vækkede mig dagen efter, da jeg skulle gå tur med hunden. Så talte jeg med en robot, da jeg skulle sende en pakke med UPS, megacool. Så stillede min søn mig et kemispørgsmål, og så brugte vi chat-GPT. Og på jobbet fik jeg chat-GPT til at koge en kæmpe bunke noter ned til fire linjer, siger Mette Kaagaard.
- Det er alt sammen kunstig intelligens, og vi bruger det alle sammen allerede. På samfundsdebatten kan det virke, som om der kommer en kæmpe bølge nu, men vi kan jo i forvejen godt finde ud af at bruge kunstig intelligens. Så lad os læne os ind i det.
Kunstig intelligens kan løse opgaver for dig
Så hvad er det for en bølge, der kommer? Hvad er det nye? Det nye er, at Microsoft - på linje med andre store tech-selskaber - integrerer en slags assistent i en række af sine programmer.
Assistenten aktiverer du med et enkelt klik, og så popper et chatvindue op, hvor du kan gå i dialog med den. Assistenten kalder de ”Copilot”, og den bliver rullet ud til store virksomheder ved udgangen af 2023 og spørgsmål på den rette måde - også kaldet ”at prompte”.
- Ligesom med menneskelige relationer skal man sørge for at bede om det rigtige, ellers kommer det forkerte tilbage. Og kompetencen at prompte - dvs. indtaste gode spørgsmål og ordrer til den digitale hjælper - er allerede en evne, som der undervises i vidt og bredt. Mette Kaagaard mener dog ikke, at prompting død og pine skal læres på skolebænken.
- Det er jo faktisk ikke særlig svært, det er ikke teknisk kompetence eller et Excel-kur sus, det er almindeligt sprog. Hvis jeg nu spørger AI’en sådan her, hvad kommer så tilbage? I virkeligheden skal man bare være nysgerrig og lege sig lidt ind i det, siger hun.
Kvalitetstjek til sidst
Næste vigtige kompetence er at uddelegere. For at få det optimale ud af kunstig intelligens, skal man give slip på nogle af de opgaver, man plejer at løse selv. Fokus skal i stedet rettes mod sidste del af opgaven for at kvalitetssikre, at den kunstige intelligens har løst opgaven ordentligt.
- Du slipper for det tunge arbejde med at finde alle kilderne, læse dem igennem og koge det ned. Alt det klarer teknologien, så længe man stiller den de rette spørgsmål. Tidligere kvalitetssikrede du som medarbejder løbende, men det forskyder sig nu. Arbejdet ligger så i at være kildekritisk og verificere de resultater, som AI’en kommer med på bagkant, siger Mette Kaagaard.
- Nogle gange glemmer vi, at der ligger et vigtigt stykke arbejde i at være kildekritisk på nettet. Altså, hvis der pludselig kom én og bankede på din dør og sagde, ”Du har vundet 5 millioner, jeg skal bare bede om dit Dankort”, ville du nok sige ”gå væk”.
Men når det står i en mail, reagerer vi anderledes. Det kalder på, at vi skal være skarpe til at sortere i informationen og være kildekritiske. Forhåbningen hos Microsoft er, at brugen af AI effektiviserer vores arbejde så meget, at vi får frigjort nogle timer i arbejdsugen. Men de skal bruges med omhu. - Udfordringen bliver, at man ikke bare tager flere arbejdsopgaver ind. Hvis du får en time mere, så brug den på at forbedre kvaliteten, opfordrer Mette Kaagaard.
Skarpe hjemmesider om AI
- HK Privat har dedikeret et helt læringsunivers om teknologi
- elementsofai.com ”Elements of AI” tilbyder gratis onlinekurser (også på dansk), som bl.a. Københavns Universitet står bag, giver en grundlæggende intro til AI, og så giver det 2 ECTS-point.
- smartlearning.dk Efteruddan dig med akademifaget ”Anvendelse af kunstig intelligens”. Det foregår online og giver 10 ECTS-point.
Artiklen er skrevet af Jacob Krag Linde, som er journalist i HK Privat.