Nye lovforslag på personale, løn og HR-området er på vej fra Regeringen. Foto: Tom Ingvardsen

Regeringen barsler med en række nye lovforslag på personale, løn og HR-området.

Nogle er fremsat, andre er i høring og enkelte endnu på forslagsniveau.

Netmediet jurainfo har skrevet om de vigtigste

Styrket system om arbejdsskader

Formålet med lovforslaget er at styrke og forbedre systemet om arbejdsskader. Der skal tages bedre hånd om dem, som er kommet til skade og sørge for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.

Lovforslaget er fremsat og forventning er, at det træder i kraft løbende den 1. januar 2024, 1. juli 2024 og 1. januar 2025.

Mere enkel ATP

Lovforslagets formål er at gøre administrationen af ATP mere enkel. Det sker ved, at virksomhedernes indbetaling af ATP-bidrag bliver samlet med andre bidrag i en fælles model.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af oktober 2023.

Bagatelgrænse for feriepenge

Formålet med lovforslaget er, at der skal være færre feriepenge, som medarbejdere ikke får hævet. Regeringen vil indføre to bagatelgrænser for udbetaling af optjente uhævede feriepenge. Det er også foreslået, at virksomheder ikke længere skal oplyse, om de vil beholde de resterende feriemidler i virksomheden én gang om året.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i starten af november 2023.

Registrering af arbejdstid

Lovforslaget introducerer et krav om, at virksomheder skal implementere et tidsregistreringssystem. Der bliver også introduceret undtagelser til blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i starten af november 2023.

Læs mere om ændringer her

Bedre mulighed for at handle straks ved arbejdsskader

Formålet med lovforslaget er at gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at reagere, så det er tydeligt, når virksomheder skal handle straks. Lovforslaget kommer i kølvandet på aftalen om at sikre fremtidens indsats i arbejdsmiljøet mod social dumping. Virksomheder skal også sende protokoller til medarbejdere, som arbejder med asbest.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i starten af november 2023.

Præcisering af regler om aftalefrihed for fleksjob

Lovforslagets formål er at præcisere reglerne om aftalefrihed i fleksjobansættelser, der ikke er dækket af en overenskomst.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af november 2023.

Mere barsel til tvillingeforældre

Formålet med lovforslaget, er at give tvillingeforældre 26 ekstra ugers orlov med barselsdagpenge. Hver forælder får 13 uger hver, og orloven skal tages inden børnene fylder 1 år. Den 1. januar 2024 bliver der også indført særlige regler for soloforældre og sociale forældre.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af januar 2024, og at reglerne træder i kraft den 1. maj 2024.

Ordning for arbejdsmiljø

Formålet med lovforslaget er at give virksomheder mulighed for at få en autorisation, når de laver asbestarbejde. Det vil også indeholde en udvidelse af en kommende ordning på arbejdsmiljøområdet, som vil indeholde data om tilsyn og afgørelser om udenlandske virksomheder. Lovforslaget vil også præcisere Arbejdstilsynets ret til at vise data om arbejdsulykker.

Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af februar 2024.