Lægesekretærerne kan være løsningen på velfærdskrisen, hvis de får lov at hjælpe med de administrative opgaver. Foto: Tom Ingvardsen
- Danmark er på vej ind i en velfærdskrise. Os der kommer på hospitalerne og taler med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og så videre, kan se, at de forlader deres fag med en alarmerende hastighed. Når læger skal forholde sig til en uendelig strøm af e-mails, som ikke henvender sig direkte til dem, men som de i et eller andet omfang skal tage stilling til, så er det spild af tid, sådan skriver Nathali Schaap Degn, der er formand for Danske Sundhedsadministratorers Landsforening sammen med Kalle Syberg Kjær og Michael Smærup fra Komponent i et debatindlæg i Altinget.
De tre peger sammen på, at personalet på sygehusene føler sig overvældet af det administrative arbejde, som de jo ikke er uddannet til, det tager tid og opmærksomhed væk fra deres kerneopgaver.
- Frontmedarbejderne på sygehusene er under pres, men her kan de sundhedsadministrative medarbejdere komme ind i billedet, hvis de får lov til i endnu højere grad at være medspillere for vores sundhedssektor, skriver Nathali Schaap Degn, Kalle Syberg Kjær og Michael Smærup.
Lad de rette kompetencer, løse de rette opgaver
De tre mener, at dygtige lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale kan afhjælpe velfærdskrisen, fordi de kan give frontpersonalet mulighed for at fokusere på det, de er bedst til og har mest lyst til: At hjælpe, støtte og yde sundhed til patienterne.
- Sundhedsadministrativt arbejde er meget mere end blot papirarbejde; det kan omfatte både koordinering af borger-patientforløb, dataopsamling, dokumentation, datasortering (for eksempel e-mails) og koordinering af udviklingsprojekter på de enkelte afdelinger. I det hele taget besidder disse medarbejdere en bred vifte af kompetencer, der er afgørende for at opretholde et velfungerende sundhedssystem.
I en tid, hvor digitaliseringen af sundhedssektoren dominerer, bør sundhedsadministrative medarbejdere være nøglefigurer i at bruge data til at forbedre kvalitet i behandlingen af patienter og til at styrke medarbejdere i det daglige arbejde.
For eksempel gennem effektiv adgang til nationale kliniske retningslinjer og beslutningsstøtte til planlægning og behandling i det daglige. Tilsvarende kan sundhedsadministrative medarbejdere være katalysatorer for, at data fremadrettet bruges til kvalitetsudvikling, administration og til forskning.
Sundhedsadministrative kan skabe sammenhæng
Nathali Schaap Degn, Kalle Syberg Kjær og Michael Smærup skriver, at helhedstænkning, tværprofessionelt samarbejde og tværsektoriel koordinering i dag nøgleord for ansatte på sygehusene. Dette betyder, at flere forskellige fagligheder ofte skal samarbejde om at løse komplekse udfordringer for patienterne. Derudover skal de koordinere patientforløb over sektorgrænser – altså mellem sekundær og primær sektor.
- Gode og veluddannede sundhedsadministrative medarbejdere har som en grundkompetence, at koordinere denne type samarbejde og sikre, at løsningerne er skræddersyede til den enkelte patient. Med andre ord: De sundhedsadministrative medarbejdere en genvej til at se det store billede og skabe sammenhæng for patienter og kollegaer i en kompleks virkelighed. Hvis de får lov.
Kort sagt kan de administrative medarbejder give frontpersonalet mulighed for at bruge mere tid på patienterne og dermed gøre sygehusene i stand til at blive mere værdiskabende i sundhedssektoren.
Som en behagelig sideeffekt, vil det sandsynligvis øge arbejdsglæden og trivslen blandt frontpersonalet og dermed få sat en stopper for, at værdifulde frontmedarbejdere forlader deres stillinger på de offentlige sygehusene rundt omkring i landet, slutter Nathali Schaap Degn, Kalle Syberg Kjær og Michael Smærup.