Hvis du gerne vil snakke med om de varmeste emner hen over frokosten, så få inspiration fra fire godtfolk, der skuer ind i 2024’s største samtaleemner på HK Privatmedlemmernes arbejdspladser.

RIkke
Rikke Kruse Andreasen, tillidsrepræsentant i Lundbeck

Hvordan får vi store bededag tilbage?
- Jeg forudser, at det bliver løn, frihed og kantinemaden, som vil fylde 2024, siger Rikke Kruse Andreasen.

Medarbejderne er optaget af løn, fordi de seneste to års inflation stadig spøger. Den er fladet ud i år, ja, men forrige års høje inflation er stadig ikke fuldt ud indhentet, påpeger Rikke Kruse Andreasen.

- Frihed fylder, fordi folk har fået taget en fridag fra dem. Folk kigger på store bededag og spørger, hvordan kan vi få den tilbage? Eller kan vi som kompensation få mere frihed på en anden måde?

Endelig har Rikke Kruse Andreasen hørt på vandrørene, at natarbejderne mener, at maden er ringere om aftenen og natten, end den er om dagen. Så mon ikke den eviggrønne diskussion om kantinemaden får en tur mere i manegen i 2024?

 

Laust
Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet

2024 bliver et tech-år
Den garvede arbejdsmarkedsforsker spår 2024 til at blive i teknologiens tegn.

- Det første, man er nødt til at sige, det er kunstig intelligens. Vi har kun lige taget hul på det i 2023. Det bliver altoverskyggende i den kommende periode. Det kommer til at betyde nye arbejdsgange, nye jobfunktioner og generelt påvirke mange privatansatte HK’ere, siger Laust Høgedahl, som hører til dem, der tror, at udviklingen af kunstig intelligens er på linje med internettets tilblivelse.

- Det næste, jeg vil pege på, er lidt i forlængelse af det – nemlig algoritmisk ledelse. Altså hvordan kommer ledelser til at bruge teknologi til at overvåge og bedømme medarbejdere. Med den teknologiske udvikling kan de digitale værktøjer blive mere uigennemskuelige for medarbejderne, og det tror jeg, vi kommer til at diskutere. Hvordan får vi medarbejderperspektivet ind i det her?

Endelig spår Laust Høgedahl, at debatten om arbejdstid vil fortsætte ind i 2024.

- Der bliver nogle politiske kampe på det her område. Vores arbejdstid har stået stille siden 1990’erne, da vi landede på 37 timer. Og nu kan vi så se, at der kommer krav i overenskomsterne om mere frihed og fleksibilitet. Men samtidig - uanset hvordan vi vender og drejer dansk økonomi, så kommer vi til at mangle arbejdskraft. Så arbejdsudbud og arbejdstid bliver en politisk dagsorden langt ind i fremtiden.

 

Kim
Kim Jung Olsen, formand, HK Privat

Købekraften tilbage
Først og fremmest står 2024 i lønnens tegn.

- Der har været høj inflation, og derfor har mange medlemmer i 2023 oplevet, at priserne er steget mere end deres løn. Så derfor optager det mange at sikre sig købekraften tilbage på samme niveau som før inflationstoget.

Samtidig vil overenskomstforhandlingerne på det offentlige område nok også interessere en del, selvom vi som privatansatte ikke er direkte involverede.

- Men resultatet af de offentlige forhandlinger vil jo under en eller anden form også have en afsmittende virkning på det private arbejdsmarked. Hvis de offentlige lander på tocifrede procentvise lønstigninger over to år, jamen så vil det også give forventninger på det private arbejdsmarked. Fordi lønudviklingen på det private skal som udgangspunkt ikke være lavere end det offentlige.

Næste vigtige emne for 2024 er indsamlingen af krav og ønsker forud for overenskomstforhandlinger i 2025.

- Det er jo ikke så meget en spådom, som det er en klar forventning. Jeg ser meget frem til, hvad medlemmerne byder ind med. Og her er der ikke brug for en krystalkugle, her lytter vi til hvert enkelt medlems ønsker til sine fremtidige løn- og arbejdsvilkår.

Kim Jung Olsen forudser også, at kunstig intelligens - AI - vil være på dagsordenen ude på HK Privat-arbejdspladserne. Samtidig vil arbejdsudbud fylde meget, hvor arbejdsmarkedets tørster efter arbejdskraft, og her vil AI måske kunne afhjælpe på en del af arbejdsopgaverne.

Endelig tror formanden, at den nye lovgivning om arbejdstidsregistrering, som vil blive udrullet 1. juli, vil være med til at sætte mere fokus på dagsordenen mellem arbejdstid og fritid, hvor flere og flere af HK Privats medlemmer efterspørger større fleksibilitet i arbejdstiden.

 

Gitte
Gitte Holm Møgelbjerg, tillidsrepræsentant, Grundfos

Ud med hule forhandlinger
Kender du det, at du går til lønforhandling, men det er som om, at det slet ikke er en forhandling? Økonomien er aftalt på forhånd, og lønnen er, som den er.

Det kender medarbejderne på Grundfos i den grad til, fortæller tillidsrepræsentant Gitte Holm Møgelbjerg. I Grundfos er man vant til en gang om året at modtage et såkaldt ”løndiktat”.

- Man får et papir i hånden, og så er det det. Man kan mene, at man skal have mere, men det er ikke til forhandling,” siger Gitte Holm Møgelbjerg, som ikke er fan af den praksis.

Netop nu forhandler overenskomstens parter, DI og CO-industri, om den type tvist. HK Privat afventer udfaldet og bistår Gitte Holm Møgelbjerg og kollegerne i sagen.

- Folk er efterhånden begyndt at blive opgivende og trække på skuldrene over løndiktatet. Så nu håber vi, at vi i 2024 får mulighed for at forhandle reelt. Enten individuelt eller via os tillidsrepræsentanter, siger Gitte Holm Møgelbjerg.


Jacob Kragh LindeArtiklen er skrevet af Jacob Krag Linde, som er journalist i HK Privat. 
Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail til mig på jacob.krag.linde@hk.dk