Du føler måske, at DL-F styres af et formandskab og en bestyrelse. Og det er for så vidt også rigtigt. Men den egentlige ”magthaver” i DL-F er dig. Som medlem kan du på delegeretmødet være med til at bestemme, hvad foreningen skal arbejde med i de næste tre år, og hvem der skal tage ansvaret for at arbejdet bliver gjort. Det er nemlig medlemmerne, der vælger bestyrelsen, og det er medlemmer, der deltager som frivillige i udvalg og netværk som Kommunikationsudvalget, Arbejdsmiljøudvalget, Uddannelsesudvalget, Bæredygtighedsnetværk, TR-netværk og Teknologinetværk. Alle disse organer, som får det daglige arbejde i en forening som DL-F til at lykkes. 

 

Altid brug for nye kræfter

I alt 120 medlemmer af DL-F mødes hvert tredje år til delegeretmødet. Dertil kommer bestyrelsen – i alt 130 medlemmer. De delegerede er valgt af deres lokale brancheklubber, og på delegeretmødet bestemmer de, hvem der skal sidde i bestyrelsen. Der er altid brug for nye kræfter, der vil stille op, og de kan se frem til spændende opgaver og nye bekendtskaber.
En af dem, der stillede op til bestyrelsen ved sidste delegeretmøde, er Ida Pappe Schönemann, som til daglig arbejder på Novo Nordisk. 
- Jeg blev opfordret til at stille op af nogle kollegaer, og jeg synes at det kunne være sjovt at prøve kræfter med det. Og da kollegaerne blev ved med at prikke til mig, tog jeg springet og blev valgt – ikke til suppleant, som jeg først havde tænkt mig, men som fuldt bestyrelsesmedlem. Og det har været et par spændende år, hvor jeg har mødt mange nye mennesker, har lært en masse om HK-systemet og har været med til at arrangere Studietræf, fortæller Ida, som tidligere har siddet i bestyrelsen i DL-F Hovedstaden, og derfor ikke var helt ukendt med fagpolitisk arbejde.

 

Det kræver en arbejdsindsats

Hun lægger ikke skjul på, at det kræver en arbejdsindsats at sidde i bestyrelsen. Det skal det gøre, hvis man vil flytte noget. Bestyrelsen skal jo gennemføre de handlingsplaner, som delegeretmødet udstikker, men arbejdet kommer meget i perioder.
- Det er lidt op til en selv, hvor meget arbejde man vil lægge i det, men selvfølgelig har der for mig været mere arbejde op til Studietræf, og så skal man afsætte tid til bestyrelsesmøder og -seminarer, som man bliver købt fri til. Heldigvis har jeg fået stor hjælp både fra de mere erfarne bestyrelsesmedlemmer og fra sekretariatet, siger Ida Pappe Schönemann.

 

Tid til både fagsnak og smalltalk

På delegeretmødet er der både tid til diskussioner om de langsigtede planer for fremtidens DL-F, og til en social snak i pauserne. Her er medlemmer fra hele landet og fra alle brancher, både offentlige og private. Så delegeretmødet er også et godt sted at netværke.
Der er mulighed for at stille forslag og diskutere dem, og for at fremføre sine synspunkter om det arbejde, den hidtidige bestyrelse har udført. Talerstolen er åben for alle – ikke kun de erfarne fagpolitikere. På samme måde som man kalder en valgaften for ”demokratiets festaften”, så er delegeretmødet ”medlemsdemokratiets festdage”.
Der aflægges beretninger fra bestyrelsen og fra de nedsatte udvalg – Arbejdsmiljøudvalg, Kommunikationsudvalg og Uddannelsesudvalg. Desuden fremlægges regnskab, og der foretages valg til bestyrelsen, som gælder for tre år. Alle vælges direkte på delegeretmødet, men da tre år er lang tid, kan der i løbet af perioden ske ændringer i bestyrelsen, hvorfor suppleantposterne er vigtige.

Delegeretmøde - hvem bestemmer i DL-F

En stejl læringskurve

Det ved DL-F’s formand Katrine Bøg alt om. Hun blev ved sidste delegeretmøde valgt som næstformand på anbefaling af Susanne Bahne Hansen, som i forrige periode havde savnet en sparringspartner fra det offentlige område.
- Jeg blev jo valgt som næstformand, men som bekendt så trådte Susanne Bahne Hansen tilbage for at blive faglig konsulent, og så accepterede jeg formandsposten, mens Merete Klaris blev ny næstformand. Det har været en stejl læringskurve, vil jeg sige, men vi har haft et godt makkerskab og har fået stor opbakning fra både sekretariatet, bestyrelsen og vores nye faglige konsulent Susanne Bahne Hansen, fortæller hun.
Hun håber at der på delegeretmødet vil være både gamle og nye kræfter, der vil stille op til det vigtige bestyrelsesarbejde, for som formand kan man ikke klare tingene alene. Bestyrelsen er super vigtig, og også udvalg og netværk, som forsyner bestyrelsen med input og ideer til aktiviteter, oplysninger om hvad der foregår ude omkring på landets arbejdspladser og som kommer med artikelideer til fagbladet LABORANTEN.

 

Genopstiller som formand

- Som formandskab skal vi jo varetage alle medlemmers interesser, og det kræver at vi ved, hvad der rører sig. Også når der skal forhandles overenskomster er det vigtigt, at vi har nogle at trække på, som kender de pågældende områder. Så, det er vigtigt med en god bredde i bestyrelsen – både aldersmæssigt, branchemæssigt og geografisk, siger Katrine Bøg, som allerede nu har besluttet at genopstille til delegeretmødet.
Hun nævner også vigtigheden af at have studerende observatører, der kan komme med input omkring uddannelsen, og gode netværk, der kan arbejde med de planer, der bliver vedtaget på delegeretmødet. Derfor opfordrer hun til at endnu flere deltager i udvalg og netværk, for der er altid brug for viden, erfaringer og meninger af alle slags i DL-F.

 

Læs mere her

DL-F har udarbejdet en artikel om Q og A om bestyrelsesarbejdet i DL-F, hvor du kan blive klogere på nogle af de spørgsmål, du måske har – før du beslutter dig for at stille op til DL-F bestyrelsen.

 

Vil du være med til at gøre en forskel?

Jobbeskrivelser for bestyrelsen

Overvejer du at blive en del af DL-F bestyrelsen er det en god ide at kende lidt til opgaven. Læs her, hvad der er af poster og indhold. Vi kalder det også for jobbeskrivelser.