Louise Sparf, tidligere CEO i flere store virksomheder og organisationer og stifter af bl.a. Restart Agile & BeTrust.

Få mere viden om pauser:

Chef- og lederkonferencen i 2024 er der mulighed for at deltage i et oplæg om emnet.

 

 

Hvor mange dage om ugen har du en kalender, som er plastret til med væg-til-væg-møder? Er frokostpausen eller den sene eftermiddag/aften dér, hvor du skal nå at lave dit arbejde? Hvor ofte starter din mandag allerede søndag aften med computeren på skødet i sofaen for lige at tjekke ugens program og være på forkant med ledermødet næste morgen?

Svarene på disse tre forholdsvist uskyldige spørgsmål kan give dig en god indikation på, om du trænger til at stifte bekendtskab med en sundere pausekultur. Vi kunne også gå tættere på kanten: Har du svært ved at nå at komme på toilettet i løbet af dagen? Spiser du din frokost foran skærmen? Er de to tidspunkter på dagen, hvor du får frisk lys og luft i ansigtet, når du går fra hoveddøren ud til bilen – og modsat om aftenen, når du kommer hjem?

Lederen er en 7-Eleven-butik

Spørger man ledelsesekspert Louise Sparf, tidligere CEO i flere store virksomheder og organisationer og stifter af bl.a. Restart Agile & BeTrust, er denne arbejdskultur langt fra ualmindelig hos danske ledere. Mange er stadig, hvad hun kalder 7-Eleven-butikker, som er åben i døgndrift, og hvor man altid kan gå ind og bede om det, man mangler.

Hun har også selv været der – som topleder, der blev anerkendt og forfremmet, fordi hun altid havde travlt, jonglerede med et utal af bolde og talte hurtigt, når hun skulle aflevere sine budskaber.- Siden er det gået op for mig, at jeg ikke har været en god leder i den forstand, at jeg har sendt hastighed og uro ud i organisationen. Det var først, da jeg selv valgte at sige mit direktørjob op og forbød mig selv at hoppe direkte videre til et nyt, at jeg mærkede, hvor dårlig jeg var til at være i ro. Hvor svært og ubehageligt det var at gå fra 220 km/t til 0. Det tog lang tid for mig at finde overskud i roen.

Pauser anses ikke som ledelsesværktøj

Og det er Louise Sparf ikke ene om, ved hun.

- Som rigtig mange andre ledere var jeg også flasket op med, at en dygtig leder har sindssygt mange bolde i luften hele tiden, altid har travlt og arbejder mange timer hver dag. Da jeg vendte tilbage til et nyt toplederjob, tog jeg de pauseværktøjer med, jeg selv havde kigget på. Her fandt jeg ud af, at pauser slet ikke fandtes i ledelsesværktøjskassen. Så hedder det ’personlig udvikling’ og ligger langt væk fra forventningerne til ledelse.

Louise Sparf anerkender, at ledelse og ledere er et andet sted i dag. Især efter corona er der opstået et rum for og en accept af behovet for et roligere og mere fleksibelt arbejdsliv. Fordi ingen kan køre non-stop med 220 km/t, uden at kroppen og hjernen på et tidspunkt bliver påvirket negativt.

- En overbelastet hjerne, der kører hele dagen i 6. gear, skaber utålmodighed, ophidselse og sågar angst og frygt. Når du sover for lidt og glemmer pauser, opstår en ubalance i kroppen, og i værste fald kan hjernen brænde sammen og efterlade sorte pletter, hvor der ingen aktivitet foregår – for altid. Og derfor skal pauserne ind i ledelse som et vigtigt værktøj.

Lav et mentalt gearskifte

Pauser, forklarer Louise Sparf, er et mentalt gearskifte, som genoplader batteriet.

- Jeg kalder det regenerativ ledelse. Hvis du som leder løber tør for batteri, har du ikke noget at give til hverken dig selv, dine kollegaer eller medarbejderne. Når du rammer møde nummer fire om eftermiddagen, begynder ud at være uproduktiv. Derfor er pauser vigtige – de skaber energi, bedre stemning og er forudsætningen for, at du kan performe.

- Fysiologisk gør pauser det, at de reducerer svingningerne i vores hjernebølger og hjælper os med at gå fra en tilstand af uro og stress eller høj energi til at kunne være nærværende – til stede i nuet. Dybe vejrtrækninger øger blodgennemstrømningen i kroppen, så hjernen kan reparere sig selv. Bogstavelig talt lader din hjerne op, når du fokuserer på at trække vejret helt ned i maven. Forskning viser, at en hjerne i overskud performer 31 % mere. Så pauser skal ikke være i effektiviseringens navn men om at levere et bedre output. Det bliver bedre – både på bundlinjen og i form af mindre sygefravær og mindre personaleomsætning, siger hun.

Ryd op i kalenderen

Derfor skal du hjælpe både dig selv og dine medarbejdere med at sætte pauser i kalenderen og med at prioritere dem.

- Organisationer skal lære at bruge pauser og restitution som et aktiv, et afgørende strategisk ledelsesværktøj og et konkurrenceparameter, mener Louise Sparf, som bl.a. anbefaler at indlede møder, hvor der skal tages vigtige beslutninger, med stilhed og dybe vejrtrækninger for at skærpe hjernens fokus.

Et andet greb er at få ryddet ud i den tætpakkede lederkalender. Se kritisk på de faste møder – giver de alle sammen mening? Og brug naturen til pauser – den kan bringe vores nervesystem i ro.

- Bare ved at få naturligt lys og luft. Vi er skabt til at være udenfor, men mange tilbringer 90% af deres tid indendørs. Så kom ud og få lys og luft i ansigtet. Brug de syv minutter, vi før brugte på at ryge en smøg, på at tage en pause. Lav de møder, hvor I ikke skal bruge skærm eller se på slides, til gående møder. Det skaber nogle helt andre samtaler, fordi vores kreativitet højnes, vi ser flere nuancer og perspektiver på de beslutninger, vi skal træffe. Brug transporten mellem møder ude i byen som en pause med frisk luft. Uden skærm – det er noget af det vigtigste.

Få træer indenfor

Og fortsætter hun: Tænk pauser og natur ind i indretningen.

- Det behøver ikke at være hverken svært eller dyrt at få træer eller naturen på anden måde indenfor. Jeg besøgte en virksomhed, der havde etableret små vandløb rundt omkring. Det virkede rigtig godt.

Men nej, det er ikke et let kulturskifte at lave.

- I skal i fællesskab aflære den måde, I har tænkt og arbejdet på i alle de år, I har været ledere og været på arbejdsmarkedet. Og I skal øve jer sammen og være tålmodige. Nogle teknikker virker for nogle og ikke for andre, så I skal eksperimentere. Der er som regel en, som har set og forstået det, og som fører an og får de andre med. Når du som leder gør det, vil kolleger og medarbejdere spejle sig i dig, forstå at det er legitimt og gøre det samme.

Fakta

Hold pauser og brug naturen

Pauser kan både højne energi og skabe ro. I begge tilfælde får hjernen en pause – typisk fra skærmen og fra komplekse problemstillinger, den skal forholde sig til.

Pauser, som højner energien og skaber fællesskab og samhørighed kan være:
  • To minutters bordtennis
  • Høj musik
  • Fælles puslespil

Pauser, som skaber ro og genoplader batteriet – og de behøver blot at være nogle få minutter lange:

  • Stilhed
  • Dybe vejrtrækninger helt ned i maven
  • Frisk luft i naturen

Kilde: Louise Sparf, bestyrelsesmedlem, ledelsesekspert, forfatter til bogen ”Lederskabet i balance” og podcastvært på ”Det meningsfulde arbejdsliv”

 

Redskaber til en sund pausekultur

Branche Fællesskab Arbejdsmiljø (BFA) har udviklet et håndgribeligt værktøj til at give pausekulturen på arbejdspladsen et eftersyn.