Danfoss, 1984-91

Danmarkshistoriens største ligelønssag

EU-domstol
EU-Domstolen.

HK kørte Danmarkshistoriens største ligelønssag. Også i verdenssamfundet spiller afgørelsen en vægtig rolle, når ”Danfoss-sagen” refereres af international litteratur og EU-Domstolen.

Men hvorfor er den så vigtig?

Det er den, fordi den besvarer et helt centralt spørgsmål, når det kommer til ligelønskampen: Hvem har ansvaret for at bevise - eller modbevise - at en virksomhed kønsdiskriminerer med lønnen?

Er det den enkelte kvinde, lad os sige Jette inde fra marketing, som med lys og lygte skal gennemskue virksomhedens kringlede lønsystemer? Eller hviler bevisbyrden på virksomheden, som skal bevise, at deres lønninger ikke stiller Jette og kvinderne ringere?

Svaret kom efter flere års kamp, og afgørelsen er sød musik i lønmodtagernes ører: HK og Danfoss-kvinderne opnår en million-erstatning og endnu vigtigere: Det er ikke Jette, men virksomheden, som har bevisbyrden.

Og hvordan gik det til? Kort fortalt forløber det sådan, at HK i 1984 rejser en ligelønssag over for termostatvirksomheden Danfoss, der i første omgang bliver frikendt, fordi HK ikke havde bevist, at lønforskellen beroede på kønsdiskrimination - en umulig opgave, mente HK, for hvem andre end arbejdsgiveren har kendskab til, hvordan arbejdsgiveren lønner?

Dette synspunkt får HK snart opbakning til. Fordi HK rejser en ny sag mod Danfoss, hvor EF-Domstolen i Luxembourg bliver spurgt til reglerne for bevisbyrde. EF-Domstolen siger, at hvis Jette fra marketing ikke kan gennemskue arbejdspladsens lønsystem, så er det op til arbejdspladsen at bevise, at Jette ikke bliver kønsdiskrimineret.

Nu vinder HK og de underbetalte kvinder sagen, får 5 millioner i erstatning, og allervigtigst opnår man med voldgiftskendelsen i 1991 vished om, at kun arbejdsgiverne har nøglen til det skab, hvor forklaringen på skæve lønforhold er låst inde. Derfor skal arbejdsgiverne låse skabet op.

Sejren med princippet om virksomhedernes bevisbyrde betyder, at den danske ligelønslov bliver skærpet, og den igangsætter en række danske ligelønssager og kampagner fra HK. Princippet udgør ligeledes en del af HK Privats aktuelle stævning af Novozymes. 


Royal Copenhagen, 1995

Porcelænsmalerindernes sejr

Porcelæns maler
Porcelænsmaler i 90'erne.

Er man mindre værd, hvis man maler porcelæn, end hvis man drejer det ler, der bliver til porcelæn?

Det er tvisten, da Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) anklager den - på daværende tidspunkt - 1.000 medarbejdere store porcelænsfabrikant Den Kongelige Procelænsfabrik, nu Royal Copenhagen, for at bryde ligelønsloven. Tvisten er centreret om to arbejdsgrupper: Mændene i drejergruppen over for kvinderne i malergruppen. Mændene tjener 13 kr. mere i timen, desuden er mændenes akkordløn på 72 kr., mens kvindernes er på 57 kr.

SiD mener, at selv om de to gruppers arbejde er forskelligt, så har det samme værdi, og derfor bør de malende kvinder tjene det samme som de drejende mænd.

Den danske voldgiftsret vurderer, at det er Royal Copenhagens ansvar at bevise, at lønforskellen ikke er udtryk for kønsdiskrimination. Dette kan Royal Copenhagen ikke bevise.

Og hér - lige her - opnår ligelønssagen faktisk en betydelig sejr. Fordi mændene og kvinderne laver åbenlyst forskellige arbejdsopgaver. Men nu har man rettens anerkendelse af, at de forskellige arbejdsopgaver har samme værdi. En anerkendelse, som HK Privats sag mod Novozymes også beror på.

Alligevel taber SiD sagen. De malende kvinder og drejende mænd, som SiD sammenlignede, var ifølge voldgiftsretten ikke velegnede til at slå fast, at Royal Copenhagen var skyldig i decideret ligelønsbrud, eftersom en tredje gruppe - plattedamerne - tjente mere end både porcelænsmalerne og drejerne.


FDB, 1977

Kvinder med etiketter vs. mænd med trucks

FDB
FDB i 1973.

Sådan var scenen sat: Mænd suser rundt på trucks og palleløftere med frugtkasser pakket af kvinder, som har sorteret, vejet og sat etiketter på. Dette dagligvarespektakel foregår på et storlager i Albertslund tilhørende Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB).

Til fælles har de i alt 150 mænd og kvinder, at begge grupper er ufaglærte. Det, der deler dem: Mænd tjener mere end kvinder.

Det ser arbejdsgiverne i FDB ikke noget problem i, de mener ikke, at de gaffeltruckkørende mænds lønsatser har gang på jord hos kvinderne med deres frugt og grønt. Dertil er arbejdet for forskelligt og må lønnes derefter.

Her er det vigtigt at vide, at Danmark fire år forinden havde afskaffet de kønsbestemte satser. Man havde med andre ord overenskomstbestemt uligeløn indtil 1973.

FDB taber følgende sagen. Voldgiftsretten vurderer, at mændene og kvindernes arbejde er af samme værdi: Om man pakker en kasse eller løfter den med truck, kommer ud på ét. Derfor bliver det pålagt Brugsforeningerne at lønne kvinderne lige.

En kuriøs sidebemærkning her er, at kvinderne var repræsenteret af deres egen fagforening, Kvindeligt Arbejderforbund. Måske undrer du dig over, at kvinder og mænd ikke bare samlede sig i fælles fagforeninger. Kvindernes egen argumentation var, at deres behov blev overset af fagbevægelsen, som var for langsom til at kæmpe kvindernes sag. Kvindeligt Arbejderforbund eksisterede indtil 2005, hvor det fusionerede med 3F.


Ikast Betonvarefabrik, 2009

Utrættelig betonkvinde sejrer knebent i Danmarkshistoriens eneste ligelønssejr i Højesteret

Historisk blev dagen, hvor en kvindelig salgskonsulent efter 5 års retsgymnastik modtager ikke mindre end én million kroner i erstatning.

Kvinden får som ansat på Ikast Betonvarefabrik 25.600 om måneden, mens hendes to mandlige kolleger hiver 33.000 kr. hjem, selv om de har samme uddannelsesniveau. De 7.400 kroners uligeløn finder kvinden ud af ved et tilfælde. Uligelønnen står på i otte år.

Kvinden taber i byretten, som afviser, at det var kønsdiskrimination. Også i landsretten taber kvinden; man mener, der er faglige argumenter for lønforskellen. Men da Teknisk Landsforbund anker dommen til Højesteret, får kvinden medhold og en million kroner i erstatning.

Sejren sikres i Højesteret med den tyndest mulige margen med dommerstemmerne 3-2. Sagen har afstedkommet diskussion af, hvor komplicerede ligelønssager er at køre i Danmark. Hvis en underbetalt kvinde skal via tre retsinstanser over en opslidende årrække for at ende med en kneben sejr, hvor sandsynligt er det så, at andre kvinder vil sætte levebrød og karriere på spil for sådan en tur i manegen?

Samtidig understreger sagens udgangspunkt - at kvinden ved et tilfælde finder ud af, hvad mændene tjener - at viden om kollegers lønninger er alfa og omega, når ligeløn skal sikres.



Nysted Bogtrykkeri, 2003

HK går ind i sag om diskrimination af mor på barsel

På Lolland beflitter en række arbejdere på Nysted Bogtrykkeri sig så fromt, at de får forhandlet sig til lønforhøjelser til samtlige ansatte. Og dog.

En enkelt kvinde er på barsel og får således ingen del af kagen.

Kvinden med HK i hånden bringer sagen for en faglig voldgift, og afgørelsen er klar: Nysted Bogtrykkeri kønsdiskriminerer, lever ikke op til ligelønsloven og må stikke den barslende kvinde en lønforhøjelse på linje med de øvrige ansatte.

Det er altså blandt bogtrykkende lollikker, at princippet om ret til lønforhandlinger og lønfremgang under barsel bliver knæsat.

Selv om det er et vigtigt fremskridt, er kvinders barsel dog fortsat af stor betydning for uligelønnen i dagens Danmark, påpeger eksperter, ikke mindst fordi det hæmmer forfremmelser.

Hvad har andre folks ligelønssager at gøre med mig?

Selv om du ikke arbejder på Novozymes, så er der en pæn sandsynlighed for, at du arbejder et sted, hvor mænd tjener mere end kvinder. Og fordi sagen i sin kerne handler om uligeløn, kan afgørelsen have betydning for dig.
I 2023 fastslog en rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at kvinder får 19,7 % mindre end mænd på det private funktionærområde - det er her, en stor del af HK Privats medlemmer arbejder. Heraf kan hele 10,7 % af lønforskellen hverken forklares med, at kvinder fx tager længere barsel, arbejder mindre eller sidder i stillinger, der retfærdiggør en lavere løn.
Det strider med det grundlæggende princip, at man ikke diskriminerer mellem kønnene - ej heller på løn, påpeger HK Privats faglige chef, Christoffer Marckmann.
- Uligelønnen kommer fra en tid, hvor synet på kønnene var anderledes. Det burde der være gjort op med for længst, men da det åbenbart ikke er tilfældet, så må vi kæmpe de kampe, der skal til - herunder Novozymes.
- Rent moralsk vedkommer sådan en sag her jo alle, som går ind for, at arbejde af lige værdi skal honoreres ens. Det gælder både anseelsen af én og i forhold til privatøkonomien.

Ringe i vandet
Endelig kan sagen også rent juridisk have effekter langt ud over Novozymes grænser, påpeger HK Privats advokat, Klara Hoffritz.
- Hvis laboranterne vinder sagen, så kan det sprede sig som ringe i vandet. Det vil give dønninger andre steder, hvor der er samme problemstilling. Hvor der er grupper af kvinder med lavere løn end grupper af mænd, og hvor begge grupper laver arbejde af samme værdi for virksomheden. Vi håber, at flere vil få lyst til at stå frem.
Afgørelsen vil være særlig interessant for tillidsvalgte, mener Klara Hoffritz, eftersom de med virksomhedens ligelønsstatistikker burde sidde med en indikation af, om visse grupper af kvinder lønnes ringere end visse grupper af mænd. Forhåbentligt kommer afgørelsen til at give et praj om, hvad der skal til for at kunne få medhold i sådan en sag.
Oplever du, at du bliver forskelsbehandlet på løn, opfordrer Klara Hoffritz dig til at kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling.