Danmark har - i international sammenligning - en rigtig høj andel af lønmodtagerne, som har valgt at være medlem af en fagforening. 

fagforeningerne presser arbejdsgiverne til at dele deres overskud
- Jon Harild, Christina Madsen Kristiansen, Katharina Hauge Antonsen og Jonna Vestergaard formænd for fire sektorer i HK Nordjylland (Handel, Privat, Kommunal og Stat)
Men hvordan hænger antallet af fagforeningsmedlemmer sammen med løn og lighed i samfundet? Jo, det forklarer rapporten grundigt.

 

Europakort
I international sammenhæng har Danmark mange medlemmer af fagforeninger - og dermed mere lighed, højere løn, bedre pension og større politisk indflydelse. 

For det første bidrager overenskomster til at sikre en rimelig høj løn - også til de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Når mange medarbejdere er medlemmer af fagforeninger med overenskomster, så sikrer det at de lavestlønnede får en rimelig løn. De mange fagligt organiserede og mange overenskomstdækkede virksomheder bidrager nemlig til, at de lavestlønnedes lønninger bliver løftet op på et niveau, som - i forhold mange andre lande - ligger forholdsvist højt. 

 

Pension skaber tryghed

For det andet er fagforeningerne også med til at garantere, at medarbejderne gennem lønnen får sparet op til pensionen. Hermed bidrager fagforeningerne til, at uligheden blandt samfundets pensionister formindskes – i hvert fald set i sammenligning med andre lande, hvor mange borgere ikke har fået sparet op til senior-tilværelsen gennem arbejdslivet. 

For det tredje varetager fagforeningerne ifølge forskningen ikke kun lønmodtagernes umiddelbare interesser. Fagforeningerne har nemlig også fokus på de ledige og sårbare på arbejdsmarkedet. Fagforeningerne søger blandt andet den politiske indflydelse på regering og Folketing. Her bidrager fagforeningerne til, at der sker en omfordeling i samfundet fra de rigeste borgere til både lønmodtagere og til de borgere, som er arbejdsløse eller på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Sammenhængskraft

For det fjerde medvirker fagforeningerne også til at presse arbejdsgiverne til at dele deres overskud med lønmodtagerne. I mange andre lande høster virksomhedernes ejere og aktionærer ofte langt større udbytter end lønmodtagerne, når virksomheden og dens medarbejdere præsterer store overskud. Når fagforeninger - som de danske - står stærkt overfor arbejdsgiverne, så kan medarbejderne i langt højere grad presse ejerne til, at større dele af overskuddet kommer lønmodtagerne til gode for eksempel i form af ekstra lønstigninger frem for udelukkende udbytte til ejere og aktionærer.

Den nye forskningsrapport fra Arbejdernes Erhvervsråd bekræfter os i, at vi som fagforeninger har en vigtig mission i fortsat at bidrage til at fastholde og udvide lighed og sammenhængskraft i vores samfund. Gennem vores aktiviteter på den enkelte virksomhed og i det politiske system bidrager vi til, at Danmark fortsat udvikler trygge økonomiske vilkår for lønmodtagerne. Og samtidig skaber vi mere lighed til gavn for sammenhængskraften.