Kl. 6.30: Forhåbentlig har du sovet godt ...
Den gode nattesøvn er afgørende for, at hjernen fungerer optimalt, når den skal arbejde. Først på natten får vi den dybe søvn, som er med til at rense hjernen, så den er klar til en ny dag. Forskning tyder på, at hjernen har vandkanaler, der sender rensende væske til og fra de mange områder i hjernen, når man sover.

Det kaldes også ”hjernens vaskemaskine”.

Sidst på natten får vi drømmesøvnen, som er med til at rydde op i vores oplevelser, og som får os til at tænke nye ting. Når du har sovet dårligt, er din hjerne lidt mere stresset, fordi systemet ikke har været i ro. Du vil være i stand til at fokusere på små detaljer, men det er svært at danne dig det store perspektiv, tænke ud af boksen og få nye ideer.   
Kl. 7.45: Trafikken driller ...
Du har fast mødetid på dit arbejde og kan godt lide at komme til tiden, så trafikpropper er noget af det værste, du ved! Men du er desværre rendt lige ind i en.

Du panikker, og hjernens alarmcentral, amygdala, igangsætter kroppens frygt- og forsvarsfunktioner. Hypotalamus, nederst i mellemhjernen sender signaler til binyrerne om at udskille adrenalin og noradrenalin. De stoffer gør dig i stand til at flygte, fryse eller kæmpe. Bivirkningerne ved signalstofferne er som regel store pupiller, hjertebanken og øget svedproduktion.

Det eneste, du får ud af det lige nu, er dog et par store svedpletter under armene, så du tager en dyb indånding. Og bare rolig - den akutte stress er beregnet til, at man ryster den af sig.   
Kl. 8.30: Du er fremme og går i gang ...
Du ankommer på arbejde, kun 5 minutter for sent, og har allerede lagt morgentrafikken bag dig. Du går i gang med et par småting på computeren. Du skal blandt andet have opdateret et regnskab i et regneark.

Her bruger du dine synssanser til at se, hvad du skriver, og din motorik til at ramme de rigtige taster. De store tankeområder i hjernebarken, der hjælper med kompleks tænkning og tolkning af sanseindtryk, bruger du til at sikre dig, at du gør det hele rigtigt. Og når dine opgaver er kunderelaterede, skal du læse mennesket over for dig. Hvad er deres behov? Forstår de, hvad jeg siger? Her får du især aktiveret pandelapperne forrest i hjernebarken, der har at gøre med empati og strategi.

Afhængigt af, hvilken opgave du udfører, aktiverer du forskellige dele af hjernen. Logiske og sproglige opgaver foregår især i venstre del af hjernen, mens højre halvdel især har at gøre med vores kreativitet, erfaringer og billeder.
Kl. 9.00: Du kaster dig over en større opgave, der kræver ro ...
Du har afsat hele formiddagen til en lidt større opgave foran computeren, der kræver dit fulde fokus. Til det formål har hjernen heldigvis opmærksomhedssystemet, der er nogle celleforbindelser i hjernen. Du har ikke brug for at vide, hvad temperaturen i rummet er, og hvad sidemanden sidder og laver, og derfor fungerer opmærksomhedssystemet som en tragt, der sorterer en masse ting fra. Når hjernen sorterer, koncentrerer du dig.

Men for at bevare koncentrationen kræver det selvfølgelig, at du ikke bliver forstyrret ...   
Kl. 10.00: Du bliver afbrudt ...
En kollega spørger dig om noget, mens du koncentrerer dig dybt. Multitasking er en svær disciplin, så din opmærksomhed skifter over på kollegaens tilstedeværelse og væk fra opgaven.

Hvor lang tid det tager at komme ordentligt tilbage til det, du var i gang med, afhænger af, hvad du bliver forstyrret med, men forstyrrelser er under alle omstændigheder meget tidsslugende. Når vi skal huske noget, bruger vi især hippocampus til at finde den lagrede information frem.
Kl. 10.30: Du får arbejdsro og arbejder uforstyrret ...
Du er tilbage i et godt flow, og opgaven er fed, selv om den er kompliceret. Hjernen har et belønningssystem, der sender et behageligt skud dopamin ud i hjernen, når vi eksempelvis spiser noget lækkert.

Når du er i flow og føler motivation, er du drevet af forventningen om belønning. Det betyder, at din hjerne forudser en belønning og frigiver dopamin forud for handlingen. Du har lyst til at blive ved, og opgaven føles sjov og givende, uden du nødvendigvis ved, hvad der motiverer dig.
KL. 11.30: Så er der mad! 
Så er det frokosttid, og det kan kun gå for langsomt, så du styrer direkte mod kantinen. Din tomme mavesæk har kommunikeret til din hjerne, at det er tid. Din hjernes sultcenter, der sidder i hypotalamus nederst i mellemhjernen, sender en masse forskellige signalstoffer ud.

Næringsstofferne fra maden er vigtige for, at hjernen fungerer resten af dagen. Hjernen har brug for sukker. Og helst den slags, som findes i fødevarer som brød, ris, frugt og grøntsager. Her nedbrydes sukkeret langsommere i modsætning til sukkeret i slik og kager, der giver en hurtig effekt, men også får blodsukkeret til at dale hurtigt igen. Heldigvis er der højtbelagt smørrebrød i kantinen i dag.


hjerne

 

Kl. 12.00: Præsentation forude ...
Du forbereder dig og pudser dine slides til dagens Power Point-præsentation af. Om halvanden time skal du fremlægge for dine chefer og eksterne samarbejdspartnere.

Nu glæder du dig faktisk også til en lille pause fra computeren. Det er normalt at få skærmtrætte øjne, når man sidder ved en computer i længere tid. Tilstanden kaldes også ”digital øjenanstrengelse”, og symptomerne kan være hovedpine, tørre, trætte, irriterede øjne eller i værste fald dobbeltsyn.   
Kl. 13.30: Mødet går i gang ...
Det bliver din tur til at holde oplæg. Du har allerede lidt nerver på og let svedige håndflader. Hjernens frygtcenter, amygdala, er gået i alarmberedskab, og du begynder at mærke adrenalinen i din krop. Selv om du godt ved, at situationen ikke er spor farlig, reagerer amygdala lige lidt hurtigere end din fornuft, og derfor er det svært at få styr på nerverne.

Nogle mener, at det øger præstationsevnen, men for mange er nervøsiteten mest bare hæmmende. Du krydser fingre for, at det ikke sætter sig for meget på stemmen, og tager en dyb vejrtrækning.   
Kl. 14.15: Kaffepause - i dag med kage ...
Pyha, oplægget gik ok. Men du har virkelig lyst til noget sødt til kaffen nu. Det har du egentlig hver dag, selv om du ikke altid giver efter for trangen.

Det er normalt at få lyst til lidt sødt hen ad eftermiddagen, fordi blodsukkeret er begyndt at dale. Men det handler nok mere om at få en lille belønning. Sukker giver nemlig også et kick af dopamin.
Kl. 14.30: Konfliktfyldt møde ...
Du skal samarbejde om et mindre projekt med en kollega fra en anden afdeling, som du ofte har det lidt svært med. Igen i dag ender det i en ret dårlig stemning, men I får i det mindste aftalt, hvordan I kommer videre.

Undervejs kommer din hjerne virkelig på arbejde. Er han sur? Og hvad mon ligger bag vreden? Du aktiverer dine pandelapper, der blandt andet giver dig evnen til empati, til at finde ud af, hvad han mon tænker. Men du bruger også sanserne, som styres i både nakke- tindinge- og isselap, til at observere hans kropssprog og finde ud af, hvad der foregår. Heldigvis var det et kort møde i dag.   
Kl. 15.00: Tilbage til trygheden ...
Du går tilbage til dit eget kontor, hvor du bruger 5 minutter med en god kollega på at vende sammenstødet med den kollega, du ikke just klikker med.

At være i selskab med en kollega, du har det godt sammen med, afstresser hjernen. Nu er din krop ikke længere så meget i beredskab, som da du var i konflikt. Det gør dig også i stand til at udføre dine arbejdsopgaver bedre, for man performer bedre i trygge rammer.

En konflikt i ny og næ er dog ikke farlig. Når du ikke længere er presset, får hjernen ro til, at andre områder i hjernen kan begynde at arbejde igen. Fx hippocampus, der bearbejder, hvad der lige er sket og lagrer det i din hukommelse, og belønningssystemet, der frigiver lidt glædeshormoner.

Og så er arbejdsdagen ved at være slut. Tak for i dag.    

 

Vi har talt med

Troels W. Kjær
Hjerneforsker og specialeansvarlig overlæge på Region Sjællands Neurofysiologiske Center. 
Øvrige kilder: Sundhed.dk, Videnskab.dk, Rigshospitalet, Samvirke.dk, Nationalt Videnscenter for Demens, Sundhedsstyrelsen og "Computer vision syndrome among computer office workers in a developing country: An evaluation of prevalence and risk factors, december 2016”.