Sådan reagerer din hjerne, når du er på arbejde

Kl. 6.30
Forhåbentlig har du sovet godt
Den gode nattesøvn er afgørende for, at hjernen fungerer optimalt, når den skal arbejde. Først på natten får vi den dybe søvn, som er med til at rense hjernen og klargøre den til en ny dag. Forskning tyder på, at hjernen har nogle vandkanaler, der sender rensende væske til og fra de mange områder i hjernen, når man sover. Det kaldes også ”hjernens vaskemaskine”.

Sidst på natten får vi drømmesøvnen, som er med til at rydde op i de oplevelser, vi har haft. Når du har sovet dårligt, er din hjerne lidt mere stresset, fordi systemet ikke har været i ro. Du vil være i stand til at fokusere på små detaljer, men det er svært at danne dig det store helikopterperspektiv, tænke ud af boksen og få nye ideer.

Kl. 7.45
Trafikken driller
Du er ved at komme for sent. Du panikker, og hjernens alarmcentral, amygdala, igangsætter kroppens frygt- og forsvarsfunktioner. Hypotalamus, nederst i mellemhjernen sender signaler til binyrerne om at udskille adrenalin og noradrenalin.

Disse stoffer gør dig i stand til at flygte, fryse eller kæmpe. Bivirkningerne ved signalstofferne er som regel store pupiller, hjertebanken og øget svedproduktion. Det eneste, du får ud af det lige nu, er dog et par store svedpletter under armene. Og bare rolig - den akutte stress er beregnet til, at man ryster den af sig.

Kl. 8.30
Du er fremme og går i gang
Du skal blandt andet opdatere et regnskab i et regneark. Du bruger dine synssanser til at se, hvad du skriver, og din motorik til at ramme de rigtige taster.

Når dine opgaver er mere kunderelaterede, hjælper hjernen med at læse mennesket over for dig. Hvad er deres behov? Forstår de, hvad jeg siger? Her får du især aktiveret pandelapperne forrest i hjernebarken, der har at gøre med empati og strategi.

Afhængigt af, hvilken opgave du udfører, aktiverer du forskellige dele af hjernen. Logiske og sproglige opgaver foregår især i venstre del af hjernen, mens højre halvdel især har at gøre med kreativitet, erfaringer og billeder.

Kl. 9.00
Du kaster dig over en større opgave, der kræver ro
Du har en opgave, der kræver dit fulde fokus. Til det formål har hjernen opmærksomhedssystemet. Du har ikke brug for at vide, hvad temperaturen i rummet er, og hvad sidemanden sidder og laver, og derfor fungerer opmærksomhedssystemet som en tragt, der sorterer en masse ting fra. Når hjernen sorterer, koncentrerer du dig.

Men for at bevare koncentrationen kræver det selvfølgelig, at du ikke bliver forstyrret …

Kl. 10.00
Du bliver afbrudt ...
En kollega kommer forbi for at spørge dig om noget, mens du koncentrerer dig. Multitasking er en svær disciplin, så din opmærksomhed skifter over på kollegaens tilstedeværelse og væk fra opgaven.

Hvor lang tid det tager at komme ordentligt tilbage til det, du var i gang med, afhænger af, hvad du bliver forstyrret med, men forstyrrelser er under alle omstændigheder meget tidsslugende.

Kl. 10.30
Du får arbejdsro og arbejder uforstyrret
Hjernens belønningssystemsender et skud dopamin ud, når vi fx spiser noget lækkert. Og når du er i flow og føler motivation, er du drevet af forventningen om belønning. Det betyder, at din hjerne forudser en belønning og frigiver dopamin forud for selve handlingen. Du har lyst til at blive ved, og opgaven føles sjov og givende, uden du nødvendigvis ved, hvad der motiverer dig.

KL. 11.30
Så er der mad!
Din tomme mavesæk har kommunikeret til din hjerne, at det er tid, og din hjernes sultcenter, der sidder i hypotalamus nederst i mellemhjernen, har lige fortalt dig, at du er sulten, ved at sende en masse forskellige signalstoffer ud.

Kl. 12.00
Præsentation forude
Om halvanden time skal du fremlægge for dine chefer og eksterne samarbejdspartnere. Nu glæder du dig også til en lille pause fra computeren. Det er normalt at få skærmtrætte øjne, når man sidder ved en computer i længere tid. Tilstanden kaldes også ”digital øjenanstrengelse”, og symptomerne kan være hovedpine, tørre, trætte, irriterede øjne eller i værste fald dobbeltsyn.

Kl. 13.30
Mødet går i gang
Det bliver din tur til at holde oplæg. Du har lidt nerver på og let svedige håndflader. Hjernens frygtcenter, amygdala, er gået i alarmberedskab, og du begynder at mærke adrenalinen i din krop. Selv om du godt ved, at situationen ikke er farlig, reagerer amygdala lige lidt hurtigere end din fornuft, og derfor er det svært at få styr på nerverne.

Kl. 14.15
Kaffepause - i dag med kage
Det er normalt at få lyst til lidt sødt hen ad eftermiddagen, fordi blodsukkeret er begyndt at dale lidt. Men det handler nok mere om, at det føles godt at give sig selv en lille belønning. Sukker giver nemlig også et kick af dopamin.

Kl. 14.30
Konfliktfyldt møde
Du skal samarbejde om et mindre projekt med en kollega fra en anden afdeling, som du ofte har det lidt svært med. Undervejs kommer din hjerne virkelig på arbejde. Er han sur? Og hvad mon ligger bag vreden? Du aktiverer dine pandelapper, der blandt andet giver dig evnen til empati, til at finde ud af, hvad han mon tænker. Men du bruger også sanserne, som styres i både nakke- tindinge- og isselap, til at observere hans kropssprog og finde ud af, hvad der foregår.

Kl. 15.00
Tilbage til trygheden
Du bruger 5 minutter med en god kollega på at vende sammenstødet med den kollega, du ikke ligefrem klikker med. At være i selskab med en kollega, du har det godt sammen med, afstresser hjernen. Din krop er ikke længere så meget i beredskab, som da du var i konflikt. Det gør dig også i stand til at udføre dine arbejdsopgaver bedre, for man performer bedre i trygge rammer. En konflikt i ny og næ er dog ikke farlig når du ikke længere er presset, får hjernen ro til, at nogle andre områder kan begynde at arbejde igen. Fx hippocampus, der bearbejder, hvad der lige er sket og lagrer det i din hukommelse, og belønningssystemet, der frigiver lidt glædeshormoner.