Laboranter kæmper med smerter: MF'ere vil anerkende skader

Smerter er skyld i 25 procent af alt sygefravær, ifølge Rúni Bláfoss, der er forsker i ergonomisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Foto: Mostphotos.

- Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Og der er penge til ny forskning på området.

Det var essensen af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) budskaber i den tale, hun åbnede konferencen om arbejdsskader med fredag den 23. februar.

Det blev samtidig det sidste, som de godt og vel 80 tilhørere og interessenter hørte fra ministeren på konferencen.

- Ministeren kommer og åbner ballet, men forsvinder derefter. Så slipper hun for de kritiske spørgsmål, påpegede én tilhører overfor en anden på de bagerste stolerækker i fællessalen på Christiansborg, hvor HK Stat sammen med HK Privat, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund og Danske Bionanalytikere havde indkaldt til konference.

Med det blotte øje kan det være svært at se, hvad en laborant i et forskningslaboratorie og en frisør i skønhedsbranchen har til fælles. Fællestrækkene hører desværre til den dystre side af arbejdslivet og består i en dagligdag med masser af gentagne, finmotoriske og belastende bevægelser med kroppen, der kan give varige, fysiske gener. Det andet fællestræk er, at deres skader ikke bliver anerkendt som arbejdsskader.

Det vil flere partier i Folketinget lave om på, fortalte politikere fra henholdsvis Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Dog skal der først være forskning, der påviser, at de mange gentagne bevægelser er årsag til skaderne, fastslog beskæftigelsesministeren.

Mange laboranter kæmper med smerter

I en ny undersøgelse lavet af Dansk Laborant-Forening fortæller over halvdelen af de næsten 400 adspurgte laboranter, at de døjer med arbejdsrelaterede smerter på mindst ugentlig basis. En tredjedel har smerter dagligt eller næsten dagligt. Det er især skuldre, nakke, hænder og håndled, der er udsat.

59-årige Dorte Brix kan genkalde sig smerterne og er glad for, at hun ikke længere laver klassisk laborantarbejde. Privatfoto.

Smerterne som laborant kan 59-årige Dorte Brix godt genkalde sig. Hun er glad for, at hun ikke længere laver klassisk laborantarbejde og for 10 år siden overgik til en stilling som laboratoriekoordinator og indkøber på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Her er hun TR for laboranterne på to farmaceutiske institutter, og hun understreger, at hendes skavanker ikke relaterer sig til hendes nuværende arbejdsplads.

- I dag mærker jeg det, hvis jeg strikker for meget, og hvis jeg laver nogle ting, hvor jeg skal bruge min finmotorik i min højre hånd. Jeg kan mærke, at min tommelfinger knækker. Det er ikke noget, jeg går og tænker over længere, men jeg mærker det. Var jeg fortsat 10 år længere, så var min tommelfinger nok blevet ødelagt, fortæller hun.

Både for Dorte Brix og for andre laboranter er det manuelt pipetteringsarbejde, som sætter sine spor. Det kræver samtidig høj koncentration at fylde 96 huller på en mikrotiterplade op til flere gange. - Det kan også være slidsomt at sætte labels på beholdere eller plader. Det er et finmotorisk arbejde, som umiddelbart ikke lyder af noget, men skal du gøre det 400 gange på en dag, så belaster det, siger hun.

’Ikke kraftfuldt nok’: Der er penge til forskning

I november stillede Enhedslisten beslutningsforslag om, at laboranter, bioanalytikere og frisører skal have anerkendt deres arbejdsrelaterede smerter som arbejdsskader med henblik på at kunne få erstatning. Afsættet til forslaget kom fra de berørte medarbejdere, der i forening med deres faglige organisationer, herunder også HK Stat, har råbt politikerne op.

For det er ikke muligt med de nuværende regler under Erhvervssygdomsfortegnelsen at få anerkendt skaderne, fordi arbejdets belastning ikke er kraftfuld nok. Det har Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) oplyst i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Ifølge Erhvervssygdomsudvalget, der er den instans i AES, som tager stilling til arbejdsskadesager, er der ikke tilstrækkelig medicinsk og juridisk dokumentation for, at laboranterne og frisørernes gentagne bevægelser i akavede arbejdsstillinger er den direkte årsag til skaderne.

- Lige nu kan vi ikke konkludere, om jeres skader bør anerkendes. Det kommer jeg ikke til. Det vi kan konkludere er, at vi mangler et fagligt grundlag at vurdere ud fra. Vi skal have undersøgt der her af forskere, og der er penge i arbejdsmiljøforskningsfonden til at få det undersøgt grundigt, sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, inden hun hastede videre.

Arbejdet og skader hænger sammen

Hverken politikerne eller de forskere, der deltog på konferencen, turde at sætte en tidshorisont på, hvornår den nye forskning er klar. HK Stats næstformand, Ulla Moth-Lund Christensen, talte laboranternes sag på konferencen. Hun er overbevist om, at der er en sammenhæng mellem arbejdet og de skader, laboranterne oplever:

- Det er hele tiden de finmotoriske bevægelser, som gør, at laboranter oplever slid på kroppen. Og vi er ikke i tvivl om, at der er sammenhæng mellem arbejdet og skaderne. Jeg hører om medlemmer, som ikke orker at anmelde en erhvervssygdom, fordi de har erfaring med, at det er udsigtsløst. Jeg hører også om, at man ikke vil anmelde, fordi man ikke vil angive sin arbejdsgiver, fortæller hun.