Hvordan kan vi omfavne robotterne?. Det var en af diskussionerne da sundhedsgruppen var sammen på landsmødet i weekenden.
- Vi skal tilpasse os til en verden med flere robotter, der laver opgaver for os. For der bliver færre af os, der skal hjælpe alle dem, som har behov for det. Og dem bliver der kun flere af.
Ordene tilhører Louise Halgaard Gotfredsen, der er chefkonsulent ved Syddansk Sundhedsinnovation. Hun var inviteret til at holde oplæg om robotteknologi i fremtidens sundhedsvæsen for de cirka et halvt hundrede deltagere på overenskomstgruppe Sundheds landsmøde i weekenden den 6.-7 april på Odeon i Odense.
Louise Halgaard Gotfredsen præsenterede sig selv om en, der ”pudser forruden” for beslutningstagere i sundhedsvæsnet. Altså, en der hjælper med at se klart og fremad og lægge en strategi for, hvordan sundhedsvæsenet skal kunne behandle og pleje - nu og i fremtiden. Hvor de store rekrutteringsproblemer i sundhedssektoren bliver decideret massive, og der for hvert år, der går, kun kommer flere og flere ældre, som lever længere, får flere kroniske sygdomme og brug for mere medicin.
Chefkonsulentens udgangspunkt er den sekundære sektor, altså sygehusene, mens tilhørerne på HK Privats landsmøde alle arbejder i den primære sektor. Fx som tandklinikassistenter hos tandlæger eller som læge- eller kliniksekretærer.
Louise Halgaard Gotfredsen definerede, hvad robotter kan bruges til:
- Robotteknologi giver en maskine evnen til at handle som et menneske - altså en kombination af software og noget fysisk. De er gode til at udføre opgaver, der enten er dull, dirty eller dangerous - altså kedelige beskidte eller farlige. Sortere, dokumentere, teste. Og så er de hurtige, præcise og mister ikke koncentrationen og kan udføre ensidigt, gentaget arbejde.
Fx findes der i sygehusvæsenet allerede rehabiliteringsrobotter til genoptræning og støtte og skannere, der kan diagnosticere leddegigt. Og desinfektionsrobotten er også opfundet. Problemet med den er, at der først skal gøre grundrent og flytte alt ud af rummet, inden den kan desinficere effektivt, så menneske og maskine skal altså samarbejde for at få arbejdet gjort.
Samarbejd med robotterne i stedet for at frygte dem
Louise Halgaard Gotfredsen ser også for sig, at der fremover vil blive anvendt robotteknologi til fx at bortskaffe affald og sterilisere instrumenter.
- I skal blive bedre til at tænke tanken om at samarbejde med robotter. Tænk på robotten som en forlænget arm, opfordrede Louise Halgaard Gotfredsen, og den greb Bonnie Blirup, tandklinikassistent og formand for overenskomstgruppe Sundhed:
- Det er da smart! - Tænk på, hvor meget tid vi bruger på at sterilisere instrumenter!
Flere i lokalet supplerede: Robotter vil kunne overtage rutineopgaver og kunne resultere i mindre nedslidning blandt personalet.
Alligevel rakte omkring halvdelen af forsamlingen hånden op, da de blev spurgt, om de troede, at robotterne på sigt ville løbe med deres job.
Men det er der ingen grund til at frygte, mente dagens anden oplægsholder, tandlæge og konsulent Anne Mette Stougaard, der sidder i Tandlægeforeningens bestyrelse. Hun gentog budskabet om, at der bliver færre til at betale for passe og pleje af flere. Hun havde også en slide med - godt nok med nogle år gamle tal - der viste, at kun halvdelen af tandklinikassistenter stadig arbejder i faget ti år, efter de er blevet uddannet. Resten har fundet på noget andet at lave.
- Så I er en eftertragtet gruppe. Mange klinikker har problemer med at rekruttere - der er mangel på alle faggrupper, både tandlæger, klinikassistenter og tandplejere, fortalte hun.
Anne Mette Stougaard forudså også, at det bliver bydende nødvendigt at lægge flere opgaver ud i primærsektoren - simpelthen fordi sygehusvæsenet er - og bliver fremover- alt for presset.
- I dag er det kun 5 % af budgettet, vi bruger på forebyggelse i sundhedsvæsenet. Så man kan faktisk godt kalde det sygdomsvæsenet … Men det kommer til at blive ændret på i fremtiden. For alle dem, der kan selv, kommer til at skulle selv, i eget hjem og med hjælp fra teknologi og personale i primærsektoren, konstaterede Anne Mette Stougaard.
Læs også: Mere i løn og flere kurser, tak
Mennesker kan noget andet end maskiner
Og så mindede hun om, at mennesker vil blive ved med at kunne noget andet end maskiner. Hun refererede blandt andet til et studie, hvor en gruppe patienter havde brug for en knæoperation. Der var lige gode resultater, om der var gjort noget operativt eller ej. Det, der havde betydning var, om patienten var glad og havde en oplevelse af, at behandlingen var gået godt. Placebo med andre ord.
- Vi kan som mennesker intuitivt forstå andres intentioner og følelser og forstå andre menneskers sind indefra. Det vil altid være en kæmpe forskel mellem os og robotten, sagde hun og tilføjede:
- Men vi kommer til at arbejde anderledes.
Nathali Schaap Degn, der er formand i Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (tidligere Danske Lægesekretærer, red.) fik det sidste ord med indsigter fra sit område. Hun så heller ikke noget grund til at frygte fremtiden. Ligegyldigt hvilken teknologi der med tiden er blevet indført, har der stadig været brug for faglighed:
- Seneste teknologi, der er blevet indført, er talegenkendelse. Der var mange nervøse over, at nu ville de blive overflødige. Sådan er det ikke gået. I stedet er lægesekretærerne blevet ordbogsansvarlige, fordi oversættelsen ikke er god nok. Så vi skal ikke være så bange for den digitale udvikling, pointerede Nathali Schaap Degn.