HK'er blev syg af overfusninger og stress

I en undersøgelse af arbejdsmiljøet i Folkekirken beretter 7 ud af 10, at de er blevet mobbet af kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer. Det var også tilfældet for HK'eren Carina. Modelfoto: Mostphotos. 

Arbejdsmiljøets tilstand i den danske folkekirke runger efterhånden lige så højt som kirkeklokkerne om søndagen. Det viser en stor arbejdsmiljøundersøgelse fra Kirkeministeriet.

- Det står meget skidt til. Det er ikke bare mobning, det er krænkende handlinger og stressproblemer. Alle alarmklokker burde ringe, siger professor i offentlig ledelse på SDU, Kurt Klaudi Klausen, til DR.

Folkekirkens 250 HK’ere er også ramt af det dårlige arbejdsmiljø i folkekirken.

Undersøgelsen bygger på svar fra 7.570 ansatte, og hver 6. kontoransatte fortæller, at de har været offer for en krænkende handling i løbet af det seneste år, mens 13 procent fortæller, at de er blevet mobbet.

’Carina’ kan ikke længere arbejde

En svækket hukommelse, tale- og søvnbesvær og en høj dosis psykofarmaka er blevet dagligdag for et HK-medlem efter et ansættelsesforløb i en folkekirke. Som den første HK’er fortæller ’Carina’ om et forløb, der har givet varige ar på krop og sjæl. Carina er ikke hendes rigtige navn, men et pseudonym af hensyn til mulige repressalier. HK Statbladet er bekendt med den ansattes rigtige identitet.

- Dagligt får jeg flashbacks, hvor ansigtet på det medlem af menighedsrådet, der overfusede mig flere gange, dukker op og giver mig ubehag. Jeg er også mærket af den stress, jeg fik som følge af flere års enorm arbejdsbyrde, fortæller Carina, der i dag er blevet erklæret uarbejdsdygtig på grund af oplevelserne.

Arbejdsbyrde fører til forbud

Allerede tidligt i ansættelsen er opgaverne mange. Der skal tales med bedemænd, bogføres, betales regninger, bestilles blomster, tages stilling til begravelser, tales med efterladte i sorg, og så skal telefonen passes. Oveni er der den ubekendte faktor, at man aldrig ved, hvor mange der går bort på en uge og dermed, hvor mange begravelser, der kommer.

Et år inde i ansættelsen har overarbejdet taget så meget overhånd, at Carina og hendes nærmeste leder beslutter at søge menighedsrådet om at give Carina flere timer. Det kommer på dagsordenen på et menighedsrådsmøde. Men intet sker.

Først efter en håndfuld år og talrige anmodninger, går det igennem, fordi en konsulent konkluderer, at Carinas opgaver svarer til mere end det dobbelte antal timer som det, hun er ansat til.

For at få bugt med antallet af telefonopkald til kontoret beordrer menighedsrådet Carina til, at hun ikke må ringe fra kontoret i telefontiden.

- Det er altså ikke, fordi jeg ringer til min mor. Jeg er nødt til at ringe til stiftet, til bedemanden eller borgere. Et fuldstændigt umuligt krav. Med 10-15 opkald om dagen og en gul seddel i enden af hver, så kommer man aldrig videre, hvis man hele tiden skal samle op på opkald og sætte sig ind i sagen igen, fortæller Carina.

Hængt ud og overfuset

Forbuddet mod udgående opkald er starten på det anstrengte forhold mellem Carina og menighedsrådet. En borger klager over, at et gravsted ikke er pyntet som ønsket. Det skyldes, at aftalen først træder i kraft i det førstkommende år, hvilket også fremgik af betingelserne, fortæller Carina.

Da menighedsrådet får nys om klagen, kontakter et medlem borgeren og påpeger, at kvaliteten i administrationen trænger til et løft.

- Jeg blev så gal, da jeg så, at menighedsrådet havde skrevet til borgeren, at det var vores fejl. De kender slet ikke til vores arbejdsgange, og det er at gå bag vores ryg og bagtale os. Vi følte os nedgjort offentligt, siger Carina.

Ved en anden lejlighed henvender et medlem af menighedsrådet sig for at få afklaret priser på begravelser. Det ender med en overfusning, hvor menighedsrådsmedlemmet påpeger, at Carina ikke kan finde ud af sit arbejde.

- Der er forskellige måder at blive begravet på med forskellige måde at afregne på, og det foregår efter anvisning fra stiftet, forklarer jeg. Menighedsrådsmedlemmet beder om en undskyldning fra mig, fordi jeg skulle have talt hårdt til ham. Men jeg vil ikke undskylde for, at jeg bliver overfuset, siger Carina.

Leder stopper, og arbejdsbyrden stiger

Carina er ikke den eneste medarbejder på kontoret, der har det svært med menighedsrådet. Ifølge Carina er det ikke unormalt, at hendes nærmeste leder er sygemeldt ad flere omgange i mange uger på grund af konflikter med menighedsrådet, hvor et medlem har for vane at skælde ud, når der skal laves budgetter.

Fraværet får opgavebunkerne på Carina bord til at vokse. Da lederen senere søger nye græsgange, er der 4 måneder med dobbelt arbejdsbyrde for Carina, inden en ny kommer til. En ny leder kommer til, men vedkommende er ikke så bekvem ved de administrative opgaver i jobbet, hvorfor de kommer til at hænge på hende.

Efter et års tid med voksende arbejdsbyrde, flere anmodninger om flere timer, der også fremgår af Carinas APV’er, så smider hun håndklædet i ringen.

- Det er arbejdsbyrden og det psykiske arbejdsmiljø, der gør, at jeg sygemelder mig. Jeg bliver henvist til arbejdsmedicinsk klinik. Jeg er stresset, udkørt, og jeg får knopper under armene, der klør så meget, at jeg får sår på kroppen. Jeg har svært ved at sove om natten, og det har jeg stadig, fortæller Carina.

It-vrede bliver til onde rygter

Forinden sygemeldingen er der udover problemet med de alt for få timer opstået flere konflikter med menighedsrådet.

- En af dem handler om det system, der håndterer køb af jordstykker til begravelser, som et menighedsrådsmedlem ikke er tilfreds med. Det er mig, der ikke kan finde ud af det, er påstanden, siger Carina.

- Udbyderen af systemet kommer og fortæller, at jeg faktisk er ganske dygtig til programmet. Det gør ikke indtryk på menighedsrådsmedlemmet, som i stedet vil klage til Kirkeministeriet.

Ifølge Carina er der flere eksempler på lignende konflikter med menighedsrådet, hvor de efter hendes opfattelse blander sig i de administrative procedurer og betvivler medarbejderne.

Selv om menighedsrådets medlemmer ikke har deres daglige gang på arbejdspladsen, ligger konflikterne hele tiden og lurer i baghovedet.

- De har det med at opsøge mig, når jeg er alene på kontoret. Efter jeg er stoppet, kan jeg også høre ude i byen, hvordan jeg er blevet omtalt: Jeg kan ikke finde ud af mit arbejde, jeg kan sågar ikke finde ud af EDB, og i det hele tager laver jeg ikke noget. De rygter er blevet spredt i lokalsamfundet, hører jeg.

"Du kan ikke tåle at bryde sammen mere"

Efter 3 måneders sygemelding starter Carina langsomt op igen, og på grund af hendes sygefravær er der blevet ansat en vikar, som Carina mod slutningen af sin sygemelding er med til at lære op, da der ikke er andre til det.

Som følge af det dårlige samarbejde med menighedsrådet stopper Carinas nærmeste leder kort efter, at Carina er vendt tilbage. At Carina skal sætte endnu en ny leder ind i opgaverne, bliver starten på enden:

- Det er faktisk en god én, de finder, som jeg har det godt med. En dag bryder jeg sammen ud af det blå. Jeg begynder bare at græde. Min krop siger simpelthen fra. Jeg havde allerede været sygemeldt, og følelsen af at skulle kæmpe for noget, der aldrig bliver bedre, ramte mig, fortæller Carina.

- Du kan ikke tåle at bryde samme mere, sagde min læge. Og ja, så er det bedre trods alt at have livet i behold, tænkte jeg. Jeg vil også gerne rette en tak til min lokale HK-afdelings konsulent for at have støttet mig hele vejen.