Hvilken slags adfærdsvanskelig er din chef?

Er intet nogensinde din chefs skyld? Har de et løst forhold til sandheden? Har de favoritter blandt jer, mens andre er ude i kulden?

- Det er de ting, man skal kigge efter, siger økonom og forfatter Sanne Udsen, der skrev ”Psykopater i jakkesæt”.

Her får du den helt handy guide, så du kan spotte dem på lang afstand (hvis du allerede er for tæt på en af dem, så ring til os i HK Privat, så vi kan rådgive dig).

3 slags destruktive ledere:

Den venlige

Klokken er 15 fredag eftermiddag, og din chef smiler, mens han henkastet giver dig en opgave:

”Kan du ikke lige få den færdig til på mandag?”.

Du synker og får ondt i maven, for hvordan skal du nå det?

Hvorefter chefen tilføjer: ”Du skal selvfølgelig bare sig nej, hvis du ikke kan”.

Underforstået: Det skaber problemer for virksomheden, og du kommer i chefens sorte bog. Så du svarer ikke nej, for den skæve magtrelation gør det svært.

Den venlige destruktive chef kan ofte være den mest skadelige form for destruktiv ledelse, fordi der er tale om passiv aggression - stille destruktiv ledelse - som er svær at gardere sig mod.

Den tyranniske

Den højlydte og meget ekspressive, destruktive leder udfører en langt mere tydelig form for destruktiv ledelse.

Her er der tale om en leder, der udviser narcissistiske eller psykopatiske træk gennem mobning eller udskamning af medarbejdere.

Lederen fremstår kold, beregnende og kynisk og uden evne til at anerkende eller sætte sig i medarbejderens sted. Lederen mangler tillid til medarbejderne, som ikke får indflydelse på egne arbejdsopgaver, de bliver mikromanaged og får ikke udviklingsmuligheder.

Medarbejderne kan føle sig bange og angste for lederen og prøver måske at behage.

Den tydeligt destruktive leder kan være lettere for medarbejdere at håndtere end den venlige, fordi ledelseshandlingerne er åbenlyst grænseoverskridende.

Den usikre

Destruktiv ledelse behøver ikke være forbundet med udspekulerethed, kynisme eller psykopatiske træk. Destruktiv ledelse kan også skyldes, at lederen selv er usikker, skrøbelig og ustabil, for eksempel fordi der bliver stillet urealistiske krav til lederen selv fra topledelsen.

Som konsekvens forsøger den usikre leder at gøre alle glade, taler typisk sine overordnede efter munden og fremstår utroværdig blandt medarbejderne.

Derfor er den usikre destruktive leder ofte heller ikke i stand til at opbygge en tillidsrelation til sine medarbejdere.

Den usikre destruktive leder er svær at have med at gøre, netop fordi relationen er ustabil - man ved aldrig helt, hvor man har chefen.

Kilde: Claus Westergaard Elmholdt, psykolog og lektor, Aalborg Universitet

Klam ledelse?

Uanset hvad årsagen er til destruktiv ledelse, kan den mærkes fysisk, siger psykolog og lektor i ledelses- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet Claus Westergård Elmholdt, der har skrevet om ”klam ledelse”.

- Når man skal beskrive destruktiv ledelse, kan man tage afsæt i den kropslige reaktion, som medarbejderen har, mener han.

Man får nemlig en klam fornemmelse rent fysisk, når et nej ikke bliver hørt eller sagt. Typisk kommer følelsen, når medarbejderen ofte bliver stillet over for urimelige opgaver uden overensstemmelse mellem forventninger og ressourcer.

- Den magtmæssige relation gør det svært for medarbejderen at sige nej. I stedet sluger man nejet, og det sætter sig i kroppen og giver f.eks. en knude i maven og en klam fornemmelse indeni, forklarer Claus Westergaard Elmholdt.

Stress og angst i giftige miljøer

Konsekvenserne kan også være værre end ondt i maven. Forskning viser, at destruktiv ledelse kan have negative konsekvenser for helbredet i form af stress og angst. Dertil kommer mere subtile konsekvenser som at miste selvværdet og selvtilliden, fortæller Claus Westergaard Elmholdt.

- Destruktiv ledelse skaber en grundlæggende usikkerhed. ’Er jeg god nok? Kan jeg overhovedet gøre noget rigtigt?’, siger han.

Når det er sagt, er der forskel på, hvordan medarbejdere reagerer på en destruktiv leder. Der er medarbejdere, der har en psykisk robusthed, som gør dem bedre i stand til at være i giftige miljøer uden selv at blive syge af det. Men, understreger Claus Westergaard Elmholdt:

- Det er enormt vigtigt, at vi ikke gør den enkelte medarbejder ansvarlig for at deale med den destruktive chef. Der skal tages et organisatorisk ansvar. Det er direktionen, der skal sørge for, at der ikke er destruktive ledere i organisationen, understreger han.