Der er ingen tegn på, at arbejdsmiljøreglerne forhindrer de unge i at komme ud på arbejdsmarkedet, fortæller forsker Johnny Dyreborg.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er der brug for et opgør med arbejdsmiljøreglerne for ungarbejdere under 18 år. Hun mener, at reglerne er alt for strikse. Det fortalte hun for nyligt i et interview med Politiken.
Men hvorfor har vi egentlig et behov for særlige regler for børn og unge under 18 års arbejdsmiljø? Vi har spurgt seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Johnny Dyreborg, hvilke risici unge på arbejdsmarkedet er særligt udsat for.
Læs også formandens klumme: De yngste har krav på en særlig beskyttelse
Derfor kan unge være mere udsatte
Johnny Dyreborg forklarer, at vi i Danmark generelt mangler viden om arbejdsmiljøet for børn og unge under 18. Han kan dog se en klar tendens i NFA’s undersøgelser:- Vi ved, at for dem over 18, der gælder det, at jo yngre man er, jo større er risikoen også for arbejdsulykker. Det er derfor også rimeligt at antage, at samme tendens gør sig gældende, når vi kommer ned under 18 år. Dog skal vi her være opmærksomme på, at der kan være noget større underrapportering af arbejdsulykker blandt de helt unge, siger han.
At ungarbejdere kan være mere udsatte for arbejdsulykker handler om flere ting.
- Der kan både være nogle kognitive forhold samt manglende erfaring og rutine, hvor børn og unge fx kan være ringere stillet ift. at vurdere og håndtere risici i arbejdet. Derudover får de tit tildelt de mere fysisk betonede opgaver, hvor risikoen for arbejdsulykker generelt er lidt større. Og endelig er der noget i forhold til det tidsrum, de arbejder i, fortæller Johnny Dyreborg.
Ungarbejdere i fx butikker arbejder nemlig typisk i de travleste tidsrum, hvor der er mest travlt: I weekenden og især efter skoletid, hvor mange personer handler ind.
Unge mangler værktøjer til at håndtere krænkelser
I debatten om arbejdsmiljøregler for ungarbejdere er der blandt andet blevet brugt et eksempel med at stille bøger på plads på et bibliotek kontra at stille varer på plads i et supermarked.Det første må børn under 15 nemlig gerne, hvorimod de ikke må stille varer på plads i supermarkedet. Og hvordan kan det så være?
- Jeg kender ikke til den specifikke regeldannelse for disse opgaver, men for at forstå hvorfor der kunne være forskel på de to situationer, er man nødt til at se på arbejdsmiljøet som helhed, forklarer Johnny Dyreborg.
- Hvis du ser isoleret på den enkelte opgave, så er der ikke stor forskel. Men det at arbejde på gulvet i en butik rummer en række risici, som man ikke i samme grad er udsat for på et bibliotek. Tyverier, røverier, trusler og kundekrænkelser er for eksempel ikke sjældenheder i en butik. Hvis vi ser på risikoen for arbejdsulykker, er det ikke tilstrækkeligt at sammenligne den enkelte arbejdsopgave, fordi arbejdsulykker ofte relaterer sig til den samlede risikosituation på en arbejdsplads, fortæller han.
Han har ikke undersøgt specifikt, hvordan ungarbejdere i butikker bliver påvirket af krænkelser, og i hvilken grad det sker. NFA har til gengæld kortlagt, hvordan det forholder sig med seksuelle krænkelser på restaurationer og barer.
- Her kan vi se, at der er nogle værktøjer, som de unge ganske enkelt mangler, når de bliver udsat for krænkende handlinger. Det kræver fx en særlig modenhed at håndtere situationer, hvor man jo i udgangspunktet får at vide, at man skal være serviceminded, men samtidigt bliver udsat for noget, der ikke er i orden, siger Johnny Dyreborg.
Derudover ved de unge ikke nødvendigvis, hvem de skal gå til, når de oplever krænkelser. NFA's undersøgelse viste, at 64% af unge 15-19 årige inden for restauranter og barer ikke ved, hvor de kan opsøge hjælp i forbindelse med uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. For alle brancher under ét var dette tal 45%.
Ikke alt er skidt
Johnny Dyreborg understreger på baggrund af tidligere undersøgelser af unges arbejdsmiljø, at de ofte i høj grad nyder godt af at komme ud på arbejdsmarkedet. De er glade for den kollektive ånd og den respekt, de møder.
Han vurderer også, at de nuværende arbejdsmiljøregler for børn og unge ser ud til at trække i den rigtige retning, om end de ikke er lige vel implementeret alle steder. Reglerne begrænser unges adgang til det mere risikofyldte arbejde samt giver dem mindre risikotid på arbejdsmarkedet.
- Det skal dog ikke udelukkes, at der kan være behov for at kigge på åbenlyst uhensigtsmæssige regler for de unges arbejde, herunder områder hvor unge kan være udsat for en forøget risiko, siger han.
- De arbejdsmiljøregler, vi har, er nogen, som man har udviklet gennem mere end 100 år. Og vi kan se på beskæftigelsestallene, at andelen af unge på arbejdsmarkedet følger udbud og efterspørgsel, som man ser for andre aldersgrupper. Andelen af unge 13-17 årige faldt markant under finanskrisen og fik igen et hak nedad under Covid-19, men ifølge Danmarks Statistik ser de nu ud til at være på vej op igen. Set på den baggrund, er der ingen tegn på, at arbejdsmiljøreglerne forhindrer de unge i at komme ud på arbejdsmarkedet igen.